¹Og han gikk ut derfra og kom til sitt hjemsted, og hans disipler fulgte ham.

¹И изађе оданде, и дође на своју постојбину; и за Њим идоше ученици Његови.

²Og da sabbaten kom, begynte han å lære i synagogen. Og mange som hørte ham, var slått av forundring og sa: Hvorfra har han dette, og hvad er det for en visdom som er ham gitt? Og slike kraftige gjerninger som skjer ved hans hender!

²И кад дође субота, поче учити у зборници. И многи који слушаху, дивљаху се говорећи: Откуд овоме то? И каква му је премудрост дана? И чудеса таква рукама његовим чине се?

³Er ikke dette tømmermannen, Marias sønn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon, og er ikke hans søstre her hos oss? Og de tok anstøt av ham.

³Није ли ово дрводеља, син Маријин, а брат Јаковљев и Јосијин и Јудин и Симонов? И нису ли сестре његове овде међу нама? И саблажњаваху се о Њега.

⁴Og Jesus sa til dem: En profet blir ikke foraktet annensteds enn på sitt hjemsted og blandt sine slektninger og i sitt hus.

⁴А Исус рече им: Нигде није пророк без части до на постојбини својој и у роду и у дому свом.

⁵Og han kunde ikke gjøre nogen kraftig gjerning der, undtagen at han la sine hender på nogen få syke og helbredet dem;

⁵И не могаше онде ни једно чудо да учини, осим што мало болесника исцели метнувши на њих руке.

⁶og han undret sig over deres vantro. Og han gikk omkring i byene og lærte.

⁶И чудио се неверству њиховом. И иђаше по околним селима и учаше.

⁷Og han kalte de tolv til sig og begynte å sende dem ut, to og to, og gav dem makt over de urene ånder.

⁷И дозва дванаесторицу, и поче их слати два и два, и даваше им власт над духовима нечистим.

⁸Og han bød dem at de ikke skulde ta noget med på veien, uten bare en stav, ikke brød, ikke skreppe, ikke kobber i beltet,

⁸И заповеди им да ништа не узимају на пут осим једног штапа: ни торбе ни хлеба ни новаца у појасу;

⁹men ha sko på, og ikke to kjortler.

⁹Него обувени у опанке, и не облачећи две хаљине.

¹⁰Og han sa til dem: Hvor I kommer inn i et hus, der skal I bli til I drar videre fra det sted.

¹⁰И рече им: Где уђете у дом онде останите док не изађете оданде.

¹¹Og hvor de ikke tar imot eder og ikke hører på eder, der skal I gå ut fra det sted og ryste av støvet under eders føtter til et vidnesbyrd mot dem.

¹¹И ако вас ко не прими и не послуша вас, излазећи оданде отресите прах с ногу својих за сведочанство њима. Заиста вам кажем: лакше ће бити Содому и Гомору у дан страшног суда него граду оном.

¹²Og de gikk ut og forkynte for folket at de skulde omvende sig,

¹²И отишавши проповедаху да се треба кајати;

¹³og de drev ut mange onde ånder og salvet mange syke med olje og helbredet dem.

¹³И ђаволе многе изгоњаху; и мазаху уљем многе болеснике; и исцељиваху.

¹⁴Og kong Herodes fikk høre om dette - for Jesu navn blev kjent vidt og bredt - og han sa: Døperen Johannes er opstanden fra de døde, og derfor er det disse krefter er virksomme i ham.

¹⁴И зачу цар Ирод за Исуса (јер Његово име беше се разгласило), и рече: Јован крститељ из мртвих уста, зато чини чудеса.

¹⁵Andre sa: Det er Elias; andre igjen sa: Det er en profet, som en av profetene.

¹⁵Други говораху: То је Илија. А други говораху: То је пророк или као који од пророка.

¹⁶Men da Herodes hørte det, sa han: Johannes, som jeg lot halshugge, han er opstanden fra de døde.

¹⁶А кад чу Ирод, рече: То је Јован кога сам ја посекао, он уста из мртвих.

¹⁷For Herodes hadde selv sendt folk avsted og grepet Johannes og lagt ham i bånd og kastet ham i fengsel for Herodias' skyld, som var hans bror Filips hustru; for han hadde giftet sig med henne.

¹⁷Јер овај Ирод посла те ухватише Јована, и свезавши баци га у тамницу Иродијаде ради, жене Филипа брата свог, јер се ожени њом.

¹⁸Men Johannes hadde sagt til Herodes: Det er dig ikke tillatt å ha din brors hustru.

¹⁸Јер Јован говораше Ироду: Не можеш ти имати жене брата свог.

¹⁹Og Herodias bar hat til ham og vilde gjerne slå ham ihjel, men kunde ikke utvirke det.

¹⁹А Иродијада расрди се на њега, и хтеде да га убије, али не могаше.

²⁰For Herodes fryktet Johannes, fordi han kjente ham som en rettferdig og hellig mann, og han holdt sin hånd over ham, og når han hørte ham, var han i tvil om mangt og meget, og han hørte ham gjerne.

²⁰Јер се Ирод бојаше Јована знајући га да је човек праведан и свет, и чуваше га; и много којешта чињаше како му он рече, и радо га слушаше.

²¹Så kom det en beleilig dag, da Herodes gjorde et gjestebud på sin fødselsdag for sine stormenn og krigshøvdingene og de fornemste i Galilea,

²¹И догоди се дан згодан, кад Ирод на дан свог рођења даваше вечеру кнезовима својим и војводама и старешинама галилејским.

²²og Herodias' datter kom inn og danset, og Herodes og de som satt til bords med ham, syntes om henne. Og kongen sa til piken: Be mig om hvad du vil, og jeg vil gi dig det!

²²И ушавши кћи Иродијадина и игравши и угодивши Ироду и гостима његовим рече цар девојци: Ишти у мене шта год хоћеш, и даћу ти.

²³Og han svor henne til: Hvad du ber mig om, det vil jeg gi dig, om det så var halvdelen av mitt rike.

²³И закле јој се: Шта год заиштеш у мене даћу ти, да би било и до пола царства мог.

²⁴Hun gikk da ut og sa til sin mor: Hvad skal jeg be om? Hun sa: Om døperen Johannes' hode.

²⁴А она изашавши рече матери својој: Шта ћу искати? А она рече: Главу Јована крститеља.

²⁵Og straks skyndte hun sig inn til kongen og bad ham og sa: Jeg vil at du straks skal gi mig døperen Johannes' hode på et fat.

²⁵И одмах ушавши брзо к цару заиска говорећи: Хоћу да ми даш, сад на кругу, главу Јована крститеља.

²⁶Og kongen blev meget bedrøvet; men for sine eders skyld og for deres skyld som satt til bords, vilde han ikke si nei til henne.

²⁶И забрину се цар, али клетве ради и гостију својих не хте јој одрећи.

²⁷Og straks sendte kongen en av sin livvakt avsted og bød ham hente hans hode.

²⁷И одмах посла цар џелата, и заповеди да донесе главу његову.

²⁸Han gikk da avsted og halshugget ham i fengslet, og kom med hans hode på et fat og gav det til piken, og piken gav det til sin mor.

²⁸А он отишавши посече га у тамници, и донесе главу његову на кругу, и даде девојци, а девојка даде је матери својој.

²⁹Og da hans disipler hørte det, kom de og tok hans legeme og la det i en grav.

²⁹И чувши ученици његови дођоше и узеше тело његово, и метнуше га у гроб.

³⁰Og apostlene samlet sig igjen hos Jesus, og fortalte ham alt det de hadde gjort og lært.

³⁰И скупише се апостоли к Исусу, и јавише Му све и шта учинише и шта људе научише.

³¹Og han sa til dem: Kom nu I med mig avsides til et øde sted og hvil eder litt ut! For det var mange som gikk til og fra, og det blev ikke engang tid for dem til å få sig mat.

³¹И рече им: Дођите ви сами насамо, и почините мало. Јер их беше много који долазе и одлазе, и не имаху кад ни јести.

³²Så drog de avsted i båten til et øde sted for sig selv.

³²И одоше на лађи у пусто место сами.

³³Og folk så dem dra bort, og mange kjente dem; og fra alle byene løp de til fots dit og kom før dem.

³³И видеше их људи кад иђаху, и познаше их многи, и пешице из свих градова стецаху се онамо, и престигоше их, и скупише се око Њега.

³⁴Og da han gikk i land, så han meget folk, og han ynkedes inderlig over dem; for de var lik får som ikke har hyrde; og han begynte å lære dem meget.

³⁴И изашавши Исус виде народ многи, и сажали Му се, јер беху као овце без пастира; и поче их учити много.

³⁵Og da det alt var sent på dagen, gikk hans disipler til ham og sa: Stedet er øde, og det er alt sent på dagen;

³⁵И кад би већ пред ноћ, приступише к Њему ученици Његови говорећи: Пусто је место, а већ је касно;

³⁶la dem fare, så de kan gå bort i bygdene og byene heromkring og kjøpe sig noget å ete!

³⁶Отпусти их нека иду у околна села и паланке да купе себи хлеба; јер немају шта јести.

³⁷Men han svarte og sa til dem: Gi I dem å ete! Og de sa til ham: Skal vi gå bort og kjøpe brød for to hundre penninger og gi dem å ete?

³⁷А Он одговарајући рече им: Дајте им ви нека једу. А они рекоше: Једино да идемо да купимо за двеста гроша хлеба, па да им дамо да једу?

³⁸Men han sa til dem: Hvor mange brød har I? Gå bort og se efter! Og da de hadde sett efter, sa de: Fem, og to fisker.

³⁸А Он им рече: Колико хлебова имате? Идите и видите. И видевши рекоше: Пет хлебова и две рибе.

³⁹Og han bød dem å la alle sette sig ned i det grønne gress, lag ved lag.

³⁹И заповеди им да их посаде све на гомиле по зеленој трави.

⁴⁰Og de satte sig ned, hop ved hop, somme på hundre og somme på femti.

⁴⁰И посадише се на гомиле по сто и по педесет.

⁴¹Og han tok de fem brød og de to fisker, så op mot himmelen og velsignet dem; og han brøt brødene og gav dem til disiplene, forat de skulde dele ut til folket, og de to fisker delte han imellem dem alle.

⁴¹И узевши оних пет хлебова и две рибе погледа на небо, и благослови, па преломи хлебове, и даде ученицима својим да метну испред њих; и оне две рибе раздели свима.

⁴²Og de åt alle og blev mette;

⁴²И једоше сви, и наситише се.

⁴³og de tok op tolv kurver fulle av stykker, og likeså av fiskene.

⁴³И накупише комада дванаест котарица пуних и од риба.

⁴⁴Og de som hadde ett brødene, var fem tusen menn.

⁴⁴А беше оних што су јели хлебове око пет хиљада људи.

⁴⁵Og straks nødde han sine disipler til å gå i båten og fare i forveien over til hin side, til Betsaida, mens han selv sendte folket avsted.

⁴⁵И одмах натера ученике своје да уђу у лађу и да иду напред на оне стране у Витсаиду док Он отпусти народ.

⁴⁶Og da han skiltes fra dem, gikk han op i fjellet for å bede.

⁴⁶И отпустивши их оде на гору да се помоли Богу.

⁴⁷Og da det var blitt aften, var båten midt på sjøen, og han var alene på land.

⁴⁷И увече беше лађа насред мора, а Он сам на земљи.

⁴⁸Og da han så at de var i nød mens de rodde - for vinden var imot - kom han til dem ved den fjerde nattevakt, vandrende på sjøen, og han vilde gå forbi dem.

⁴⁸И виде их где се муче веслајући: јер им беше противан ветар. И око четврте страже ноћне дође к њима идући по мору; и хтеде да их мимоиђе.

⁴⁹Men da de så ham vandre på sjøen, trodde de at det var et spøkelse, og de skrek;

⁴⁹А они видевши Га где иде по мору мишљаху да је утвара, и повикаше;

⁵⁰for de så ham alle sammen og blev forferdet. Men han talte straks til dem og sa: Vær frimodige; det er mig, frykt ikke!

⁵⁰Јер Га сви видеше и поплашише се. И одмах проговори с њима, и рече им: Не бојте се, ја сам, не плашите се.

⁵¹Og han steg inn i båten til dem, og vinden la sig; og de blev ute av sig selv av forundring.

⁵¹И уђе к њима у лађу, и утоли ветар; и врло се уплашише, и дивљаху се.

⁵²For de hadde ikke fått forstand av det som var skjedd med brødene; men deres hjerte var forherdet.

⁵²Јер их не научише хлебови; јер се беше срце њихово окаменило.

⁵³Og da de hadde faret over, kom de til Gennesarets land og la til der.

⁵³И прешавши дођоше у земљу генисаретску; и стадоше у крај.

⁵⁴Og da de gikk ut av båten, kjente folket ham straks igjen,

⁵⁴И кад изађоше из лађе, одмах Га познаше људи.

⁵⁵og de løp omkring i alt landet der, og de begynte å føre de syke omkring i sine senger dit hvor de hørte at han var.

⁵⁵И оптрчавши сав онај крај, почеше на одрима доносити болеснике где су чули да је Он.

⁵⁶Og hvor han gikk inn i landsbyer eller byer eller gårder, der la de sine syke på torvene og bad ham at de måtte få røre, om det så bare var ved det ytterste av hans klædebon; og alle de som rørte ved ham, blev helbredet.

⁵⁶И куд год иђаше у села или у градове или у паланке, на раскршћима метаху болеснике и мољаху Га да се барем скута од хаљине Његове дотакну: и оздрављаху сви који Га се дотицаху.