¹I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:

¹У то време, кад беше врло много народа и не имаху шта јести, дозва Исус ученике своје и рече им:

²Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;

²Жао ми је народа, јер већ три дана стоје код мене и немају ништа јести.

³og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.

³И ако их отпустим гладне кућама њиховим, ослабиће на путу; јер су многи од њих дошли издалека.

⁴Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?

⁴И одговорише Му ученици Његови: Откуда ћемо узети хлеба овде у пустињи да их нахранимо?

⁵Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.

⁵И запита их: Колико имате хлебова? А они казаше: Седам.

⁶Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.

⁶И заповеди народу да поседају по земљи; и узевши оних седам хлебова и хвалу давши, преломи, и даде ученицима својим да раздаду; и раздадоше народу.

⁷Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.

⁷И имаху мало рибица; и њих благословивши рече да и њих раздаду.

⁸Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.

⁸И једоше, и наситише се, и накупише комада што претече седам котарица.

⁹Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.

⁹А оних што су јели беше око четири хиљаде. И отпусти их.

¹⁰Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.

¹⁰И одмах уђе у лађу с ученицима својим, и дође у околине далманутске.

¹¹Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.

¹¹И изађоше фарисеји, и почеше се препирати с Њим, и кушајући Га искаху од Њега знак с неба.

¹²Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.

¹²И уздахнувши духом својим рече: Зашто род овај знак тражи? Заиста вам кажем: неће се дати роду овоме знак.

¹³Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.

¹³И оставивши их уђе опет у лађу, и оде на оне стране.

¹⁴Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.

¹⁴И заборавише ученици Његови узети хлеба, и немаху са собом у лађи до један хлеб.

¹⁵Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!

¹⁵И заповедаше им говорећи: Гледајте, чувајте се квасца фарисејског и квасца Иродовог.

¹⁶Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.

¹⁶И мишљаху, један другом говорећи: То је што хлеба немамо.

¹⁷Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?

¹⁷И разумевши Исус рече им: Шта мислите што хлеба немате? Зар још не осећате, нити разумете? Зар је још окамењено срце ваше?

¹⁸Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu

¹⁸Очи имате и не видите? Уши имате и не чујете? И не памтите ли

¹⁹da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.

¹⁹Кад ја пет хлебова преломих на пет хиљада, колико котарица пуних комада накуписте? Рекоше Му: Дванаест.

²⁰Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.

²⁰А сад седам на четири хиљаде, колико пуних котарица накуписте комада? А они рекоше: Седам.

²¹Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?

²¹И рече им: Како не разумете?

²²Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.

²²И дође у Витсаиду; и доведоше к Њему слепога, и мољаху Га да га се дотакне.

²³Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.

²³И узевши за руку слепога изведе га напоље из села, и пљунувши му у очи метну руке на њ, и запита га види ли шта.

²⁴Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.

²⁴И погледавши рече: Видим људе где иду као дрва.

²⁵Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.

²⁵И потом опет метну му руке на очи, и рече му да прогледа: и исцели се, и виде све лепо.

²⁶Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.

²⁶И посла га кући његовој говорећи: Не улази у село, нити казуј коме у селу.

²⁷Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?

²⁷И изађе Исус и ученици Његови у села Ћесарије Филипове; и путем питаше ученике своје говорећи им: Ко говоре људи да сам ја?

²⁸De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.

²⁸А они одговорише: Јован крститељ; други: Илија; а други: Који од пророка.

²⁹Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.

²⁹А Он им рече: А ви шта мислите ко сам ја? А Петар одговарајући рече Му: Ти си Христос.

³⁰Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.

³⁰И запрети им да никоме не казују за Њега.

³¹Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.

³¹И поче их учити да Сину човечјем ваља много пострадати, и да ће Га окривити старешине и главари свештенички и књижевници, и да ће Га убити, и трећи дан да ће устати.

³²Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.

³²И говораше о том не устручавајући се. И Петар узе Га и поче Га одвраћати.

³³Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.

³³А Он обрнувши се и погледавши на ученике своје запрети Петру говорећи: Иди од мене сотоно; јер ти не мислиш шта је Божје него шта је људско.

³⁴Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.

³⁴И дозвавши народ с ученицима својим рече им: Ко хоће за мном да иде нека се одрекне себе и узме крст свој, и за мном иде.

³⁵For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.

³⁵Јер ко хоће душу своју да сачува, изгубиће је; а ко изгуби душу своју мене ради и јеванђеља онај ће је сачувати.

³⁶For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?

³⁶Јер каква је корист човеку ако задобије сав свет, а души својој науди?

³⁷For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?

³⁷Или какав ће откуп дати човек за душу своју?

³⁸For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.

³⁸Јер ко се постиди мене и мојих речи у роду овом прељуботворном и грешном, и Син ће се човечји постидети њега кад дође у слави Оца свог с анђелима светима.