¹Og det skjedde da Jesus hadde endt denne tale, da drog han bort fra Galilea og kom til Judeas landemerker på hin side Jordan.

¹И кад сврши Исус речи ове, отиде из Галилеје, и дође у околине јудејске преко Јордана.

²Og meget folk fulgte ham, og han helbredet dem der.

²И за Њим идоше људи многи и исцели их онде.

³Og fariseerne kom til ham, fristet ham og sa: Har en mann lov til å skille sig fra sin hustru for enhver saks skyld?

³И приступише к Њему фарисеји да Га кушају, и рекоше Му: Може ли човек пустити жену своју за сваку кривицу?

⁴Han svarte og sa: Har I ikke lest at han som skapte dem, fra begynnelsen av skapte dem til mann og kvinne

⁴А Он одговарајући рече им: Нисте ли читали да је Онај који је у почетку створио човека мужа и жену створио их?

⁵og sa: Derfor skal mannen forlate far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal være ett kjød?

⁵И рече: Зато оставиће човек оца свог и матер, и прилепиће се к жени својој, и биће двоје једно тело.

⁶Så er de da ikke lenger to, men ett kjød. Derfor, det som Gud har sammenføiet, det skal et menneske ikke adskille.

⁶Тако нису више двоје, него једно тело; а шта је Бог саставио човек да не раставља.

⁷De sa til ham: Hvorfor bød da Moses å gi hustruen skilsmissebrev og skille sig fra henne?

⁷Рекоше Му: Зашто дакле Мојсије заповеда да се да књига распусна, и да се пусти?

⁸Han sa til dem: For eders hårde hjertes skyld gav Moses eder lov til å skilles fra eders hustruer; men fra begynnelsen av har det ikke vært således.

⁸Рече им: Мојсије је вама допустио по тврђи вашег срца пуштати своје жене; а из почетка није било тако.

⁹Men jeg sier eder at den som skiller sig fra sin hustru, uten for hors skyld, og gifter sig med en annen, han driver hor, og den som gifter sig med en fraskilt kvinne, han driver hor.

⁹Него ја вама кажем: Ако ко пусти своју жену, осим за курварство, и ожени се другом, чини прељубу; и који узме пуштеницу чини прељубу.

¹⁰Hans disipler sa til ham: Står saken så mellem mann og hustru, da er det ikke godt å gifte sig.

¹⁰Рекоше Му ученици Његови: Ако је тако човеку са женом, није се добро женити.

¹¹Men han sa til dem: Ikke alle fatter dette ord, men bare de som det er gitt.

¹¹А Он рече им: Не могу сви примити те речи до они којима је дано.

¹²For der er gildinger som er født slik av mors liv, og der er gildinger som er gildet av menneskene, og der er gildinger som har gildet sig selv for himlenes rikes skyld. Den som kan fatte dette ord, han fatte det!

¹²Јер има ушкопљеника који су се тако родили из утробе материне; а има ушкопљеника које су људи ушкопили; а има ушкопљеника који су сами себе ушкопили царства ради небеског. Ко може примити нека прими.

¹³Da bar de små barn til ham, forat han skulde legge sine hender på dem og bede; men disiplene truet dem.

¹³Тада приведоше к Њему децу да метне руке на њих, и да се помоли Богу; а ученици забрањиваху им.

¹⁴Men Jesus sa: La de små barn være og hindre dem ikke fra å komme til mig! for himlenes rike hører sådanne til.

¹⁴А Исус рече: Оставите децу и не забрањујте им долазити к мени; јер је таквих царство небеско.

¹⁵Og han la sine hender på dem og drog derfra.

¹⁵И метнувши на њих руке отиде оданде.

¹⁶Og se, det kom en til ham og sa: Mester! hvad godt skal jeg gjøre for å få evig liv?

¹⁶И гле, неко приступивши рече Му: Учитељу благи! Какво ћу добро да учиним да имам живот вечни?

¹⁷Men han sa til ham: Hvorfor spør du mig om det gode? Det er bare en som er god. Men vil du gå inn til livet, da hold budene!

¹⁷А Он рече му: Што ме зовеш благим? Нико није благ осим једног Бога. А ако желиш ући у живот, држи заповести.

¹⁸Han sa til ham: Hvilke? Jesus sa: Du skal ikke slå ihjel, du skal ikke drive hor, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd,

¹⁸Рече Му: Које? А Исус рече: Да не убијеш; не чиниш прељубе; не украдеш; не сведочиш лажно;

¹⁹hedre din far og din mor, og: du skal elske din næste som dig selv.

¹⁹Поштуј оца и матер; и љуби ближњег свог као самог себе.

²⁰Den unge mann sa til ham: Alt dette har jeg holdt; hvad fattes mig ennu?

²⁰Рече Му младић: Све сам ово сачувао од младости своје; шта ми још треба?

²¹Jesus sa til ham: Vil du være fullkommen, da gå bort og selg det du eier, og gi det til de fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!

²¹Рече му Исус: Ако хоћеш савршен да будеш, иди и продај све што имаш и подај сиромасима; и имаћеш благо на небу; па хајде за мном.

²²Men da den unge mann hørte det, gikk han bedrøvet bort; for han var meget rik.

²²А кад чу младић реч, отиде жалостан; јер беше врло богат.

²³Og Jesus sa til sine disipler: Sannelig sier jeg eder: Det vil være vanskelig for en rik å komme inn i himlenes rike.

²³А Исус рече ученицима својим: Заиста вам кажем да је тешко богатоме ући у царство небеско.

²⁴Atter sier jeg eder: Det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.

²⁴И још вам кажем: Лакше је камили проћи кроз иглене уши него ли богатоме ући у царство Божије.

²⁵Men da disiplene hørte det, blev de meget forferdet og sa: Hvem kan da bli frelst?

²⁵А кад то чуше ученици, дивљаху се врло говорећи: Ко се дакле може спасити?

²⁶Men Jesus så på dem og sa til dem: For mennesker er dette umulig, men for Gud er alt mulig.

²⁶А Исус погледавши на њих рече им: Људима је ово немогуће, а Богу је све могуће.

²⁷Da svarte Peter ham: Se, vi har forlatt alt og fulgt dig; hvad skal da vi få?

²⁷Тада одговори Петар и рече Му: Ето ми смо оставили све и за Тобом идемо; шта ће дакле бити нама?

²⁸Da sa Jesus til dem: Sannelig sier jeg eder: I som har fulgt mig, I skal i gjenfødelsen, når Menneskesønnen sitter på sin herlighets trone, også sitte på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.

²⁸А Исус рече им: Заиста вам кажем да ћете ви који идете за мном, у другом рођењу, кад седе Син човечији на престолу славе своје, сешћете и ви на дванаест престола и судити над дванаест колена Израиљевих.

²⁹Og hver den som har forlatt hus eller brødre eller søstre eller far eller mor eller barn eller akrer for mitt navns skyld? skal få mangefold igjen og arve evig liv.

²⁹И сваки, који остави куће, или браћу, или сестре, или оца, или матер, или жену, или децу, или земљу, имена мог ради, примиће сто пута онолико, и добиће живот вечни.

³⁰Men mange som er de første, skal bli de siste, og de siste de første.

³⁰Али ће многи први бити последњи и последњи први.