1Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:
1И одговарајући Исус опет рече им у причама говорећи:
2Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.
2Царство је небеско као човек цар који начини свадбу сину свом.
3Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.
3И посла слуге своје да зову званице на свадбу; и не хтеше доћи.
4Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!
4Опет посла друге слуге говорећи: Кажите званицама: Ево сам обед свој уготовио, и јунци моји и храњеници поклани су, и све је готово; дођите на свадбу.
5Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;
5А они не маривши отидоше овај у поље своје, а овај к трговини својој.
6og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.
6А остали ухватише слуге његове, изружише их, и побише их.
7Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.
7А кад то чу цар онај, разгневи се и пославши војску своју погуби крвнике оне, и град њихов запали.
8Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;
8Тада рече слугама својим: Свадба је дакле готова, а званице не бише достојне.
9gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!
9Идите дакле на раскршће и кога год нађете, дозовите на свадбу.
10Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.
10И изишавши слуге оне на раскршћа сабраше све које нађоше, зле и добре; и столови напунише се гостију.
11Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.
11Изашавши пак цар да види госте угледа онде човека необученог у свадбено рухо.
12Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.
12И рече му: Пријатељу! Како си дошао амо без свадбеног руха? А он оћуте.
13Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.
13Тада рече цар слугама: Свежите му руке и ноге, па га узмите те баците у таму најкрајњу; онде ће бити плач и шкргут зуба.
14For mange er kalt, men få er utvalgt.
14Јер су многи звани, али је мало избраних.
15Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.
15Тада отидоше фарисеји и начинише веће како би Га ухватили у речи.
16Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;
16И послаше к Њему ученике своје с Иродовцима, те рекоше: Учитељу! Знамо да си истинит, и путу Божјем заиста учиш, и не мариш ни за кога, јер не гледаш ко је ко.
17Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?
17Кажи нам дакле шта мислиш ти? Треба ли дати харач ћесару или не?
18Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?
18Разумевши Исус лукавство њихово рече: Што ме кушате, лицемери?
19Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.
19Покажите ми новац харачки. А они донесоше Му новац.
20Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?
20И рече им: Чији је образ овај и натпис?
21De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!
21И рекоше Му: Ћесарев. Тада рече им: Подајте дакле ћесарево ћесару, и Божје Богу.
22Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.
22И чувши дивише се, и оставивши Га отидоше.
23Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:
23Тај дан приступише к Њему садукеји који говоре да нема васкрсења, и упиташе Га
24Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.
24Говорећи: Учитељу! Мојсије рече: Ако ко умре без деце, да узме брат његов жену његову и да подигне семе брату свом.
25Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.
25У нас беше седам браће; и први оженивши се умре, и не имавши порода остави жену своју брату свом.
26Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.
26А тако и други, и трећи, све до седмог.
27Men sist av alle døde kvinnen.
27А после свих умре и жена.
28Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.
28О васкрсењу дакле кога ће од седморице бити жена? Јер је за свима била.
29Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.
29А Исус одговарајући рече им: Варате се, не знајући Писма ни силе Божје.
30For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.
30Јер о васкрсењу нити ће се женити ни удавати; него су као анђели Божји на небу.
31Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:
31А за васкрсење мртвих нисте ли читали шта вам је рекао Бог говорећи:
32Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.
32Ја сам Бог Авраамов, и Бог Исаков, и Бог Јаковљев! Није Бог Бог мртвих, него живих.
33Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.
33И чувши народ дивљаше се науци Његовој.
34Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;
34А фарисеји чувши да посрами садукеје сабраше се заједно.
35og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:
35И упита један од њих законик кушајући Га и говорећи:
36Mester! hvilket bud er det største i loven?
36Учитељу! Која је заповест највећа у закону?
37Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.
37А Исус рече му: Љуби Господа Бога свог свим срцем својим, и свом душом својом, и свом мисли својом.
38Dette er det største og første bud.
38Ово је прва и највећа заповест.
39Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.
39А друга је као и ова: Љуби ближњег свог као самог себе.
40På disse to bud hviler hele loven og profetene.
40О овима двема заповестима виси сав закон и пророци.
41Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:
41А кад се сабраше фарисеји, упита их Исус
42Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.
42Говорећи: Шта мислите за Христа, чији је син? Рекоше Му: Давидов.
43Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:
43Рече им: Како дакле Давид Њега духом назива Господом говорећи:
44Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!
44Рече Господ Господу мом: Седи мени с десне стране, док положим непријатеље Твоје подножје ногама Твојим?
45Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?
45Кад дакле Давид назива Њега Господом, како му је син?
46Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.
46И нико Му не могаше одговорити речи; нити смеде ко од тог дана да Га запита више.