1En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!
1Из дубине вичем к Теби, Господе!
2Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!
2Господе! Чуј глас мој. Нека пазе уши Твоје на глас мољења мог.
3Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?
3Ако ћеш на безакоње гледати, Господе, Господе, ко ће остати?
4For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.
4Али је у Тебе праштање, да би Те се бојали.
5Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.
5Чекам Господа; чека душа моја; уздам се у реч Његову.
6Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.
6Душа моја чека Господа већма него страже јутарње, које страже јутром.
7Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,
7Нека чека Израиљ Господа; јер је у Господа милост, и велик је у Њега откуп.
8og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.
8И Он ће откупити Израиља од свих безакоња Његових.