1En sang, en salme av Asaf.
1Боже! Немој замукнути, немој ћутати, нити почивај, Боже!
2Gud, ti ikke! Vær ikke stille og hold dig ikke rolig, Gud!
2Јер ево непријатељи Твоји узавреше, и који Те ненавиде, подигоше главу.
3For se, dine fiender larmer, og de som hater dig, løfter hodet.
3По народ Твој зло наумише, и договарају се на изабране Твоје.
4Mot ditt folk legger de med svik hemmelige råd, og de rådslår mot dem du verner.
4Рекоше: Ходите да их истребимо између народа да се више не спомиње име Израиљево.
5De sier: Kom og la oss utslette dem, så de ikke mere er et folk, og Israels navn skal ikke mere kommes i hu.
5Сложно присташе и супрот Теби веру ухватише:
6For de har av hjertet rådslått med hverandre; mot dig inngår de pakt,
6Насеља Едомова и Исмаиловци, Моав и Агарени,
7Edoms telt og ismaelittene, Moab og hagarenene,
7Гевал и Амон и Амалик, Филистеји с Тирцима;
8Gebal og Ammon og Amalek, Filistea tillikemed innbyggerne av Tyrus.
8И Асур удружи се с њима; постадоше мишица синовима Лотовим.
9Også Assur har gitt sig i lag med dem, de er blitt Lots barns arm. Sela.
9Учини им онако као Мадијану, као Сисари, као Јавину на потоку Кисону.
10Gjør med dem som med Midian, som med Sisera, som med Jabin ved bekken Kison!
10Који су истребљени у Аендору, нагнојише собом земљу.
11De blev ødelagt ved En-Dor, de blev til gjødsel for jorden.
11Уради с њима, с кнезовима њиховим, као с Оривом и Зивом, и са свима главарима њиховим као са Зевејем и Салманом.
12La det gå dem, deres ypperste menn, som Oreb og som Se'eb, og alle deres fyrster som Sebah og som Salmunna,
12Јер говоре: Освојимо насеља Божија.
13dem som sier: Vi vil ta oss Guds boliger til eie!
13Боже мој! Заповеди нека буду као прах, као песак пред ветром.
14Min Gud, gjør dem som en støvhvirvel, som agner for vinden!
14Као што огањ сажиже шуму, и као пламен што запаљује горе,
15Som en ild som tender en skog, og som en lue som setter fjell i brand,
15Тако их погнај буром својом и вихором својим смети их.
16således forfølge du dem med din storm og forferde du dem med ditt stormvær!
16Покриј лице њихово срамотом, да би тражили име Твоје, Господе!
17Fyll deres åsyn med skam, så de søker ditt navn, Herre!
17Нека се стиде и сраме довека, нека се смету и изгину!
18La dem blues og forferdes til evig tid, la dem bli til skamme og gå under!
18И нека знају да си Ти, коме је име Господ, једини највиши над свом земљом.
19Og la dem kjenne at du alene har navnet Herre, den Høieste over all jorden!