¹Og jeg hørte en høi røst fra templet si til de syv engler: Gå avsted og tøm Guds vredes syv skåler ut på jorden!

¹И чух глас велики из цркве где говори седморици анђела: Идите, и излијте седам чаша гнева Божијег на земљу.

²Og den første gikk avsted og tømte sin skål ut på jorden; og det kom en ond og farlig byld på de mennesker som hadde dyrets merke, og som tilbad dets billede.

²И оде први анђео, и изли чашу своју на земљу; и посташе ране зле и љуте на људима који имају жиг зверин и који се клањају икони њеној.

³Og den annen engel tømte sin skål ut i havet; og det blev til blod som av en død mann, og hver levende sjel i havet døde.

³И други анђео изли чашу своју у море; и поста крв као од мртваца, и свака душа жива умре у мору.

⁴Og den tredje engel tømte sin skål ut i elvene og i vannkildene; og det blev til blod.

⁴И трећи анђео изли чашу своју на реке и на изворе водене; и поста крв.

⁵Og jeg hørte engelen over vannene si: Rettferdig er du som er og som var, du hellige, at du har dømt således;

⁵И чух анђела воденог где говори: Праведан си Господе, који јеси, и који беше, и свет, што си ово судио;

⁶for blod av hellige og av profeter har de utøst, og blod gav du dem å drikke; de er det verd.

⁶Јер пролише крв светих и пророка, и крв си им дао да пију јер су заслужили.

⁷Og jeg hørte alteret si: Ja, Herre Gud, du allmektige, sanne og rettferdige er dine dommer.

⁷И чух другог из олтара где говори: Да, Господе Боже Сведржитељу, истинити су и прави судови Твоји.

⁸Og den fjerde engel tømte sin skål ut på solen; og den fikk makt til å brenne menneskene med ild;

⁸И четврти анђео изли чашу своју на сунце, и дано му би да жеже људе огњем.

⁹og menneskene brente i svær hete, og de spottet Guds navn, hans som har makt over disse plager, og de omvendte sig ikke til å gi ham ære.

⁹И опалише се људи од велике врућине, и хулише на име Бога који има област над злима овима, и не покајаше се да Му даду славу.

¹⁰Og den femte engel tømte sin skål ut over dyrets trone; og dets rike blev formørket, og de tygget sine tunger av pine,

¹⁰И пети анђео изли чашу своју на престо зверин; и царство њено поста тамно, и жвакаху језике своје од бола.

¹¹Og de spottet himmelens Gud for sine piner og for sine bylder, og omvendte sig ikke fra sine gjerninger.

¹¹И хулише на име Бога небеског од бола и од рана својих, и не покајаше се од дела својих.

¹²Og den sjette engel tømte sin skål ut i den store elv Eufrat; og vannet i den tørket bort, forat der skulde ryddes vei for kongene fra Østen.

¹²И шести анђео изли чашу своју на велику реку Еуфрат; и пресахну вода њена, да се приправи пут царевима од истока сунчаног.

¹³Og jeg så at det av dragens munn og av dyrets munn og av den falske profets munn kom ut tre urene ånder som lignet padder;

¹³И видех из уста аждахиних, и из уста звериних, и из уста лажног пророка, где изиђоше три нечиста духа, као жабе.

¹⁴for de er djevle-ånder som gjør tegn, og de går ut til kongene over hele jorderike for å samle dem til krigen på Guds, den allmektiges, store dag.

¹⁴Јер су ово духови ђаволски који чине чудеса и излазе к царевима свега васионог света да их скупе на бој за онај велики дан Бога Сведржитеља.

¹⁵Se, jeg kommer som en tyv; salig er den som våker og tar vare på sine klær, så han ikke skal gå naken og de skal se hans skam.

¹⁵Ево идем као лупеж; благо ономе који је будан и који чува хаљине своје, да го не ходи и да се не види срамота његова.

¹⁶Og han samlet dem på det sted som på hebraisk heter Harmageddon.

¹⁶И сабра их на место које се јеврејски зове Армагедон.

¹⁷Og den syvende engel tømte sin skål ut i luften; og en høi røst kom fra templet i himmelen, fra tronen, og sa: Det er skjedd!

¹⁷И седми анђео изли чашу своју по небу, и изиђе глас велики из цркве небеске од престола говорећи: Сврши се.

¹⁸Og det kom lyn og røster og tordener, og det kom et stort jordskjelv, et slikt som ikke har vært fra den tid menneskene blev til på jorden, et sådant jordskjelv, så stort.

¹⁸И бише севања муња и громови, и гласови, и би велико тресење земље, какво никад не би откако су људи на земљи, толико тресење, тако велико.

¹⁹Og den store by blev delt i tre deler, og folkenes byer falt, og Babylon, den store, blev ihukommet for Gud, at den skulde få begeret med hans strenge vredes vin.

¹⁹И град велики раздели се на три дела, и градови незнабожачки падоше; и Вавилон велики спомену се пред Богом да му да чашу вина љутог гнева свог.

²⁰Og hver ø vek bort, og fjell blev ikke funnet.

²⁰И сва острва побегоше, и горе се не нађоше.

²¹Og et svært hagl, som en hundre pund, falt ned fra himmelen på menneskene, og menneskene spottet Gud for haglets plage; for plagen av det var meget stor.

²¹И град велики као глава паде с неба на људе; и људи хулише на Бога од зла градног, јер је велика мука његова врло.