¹Paulus, Jesu Kristi tjener, kalt til apostel, utkåret til å forkynne Guds evangelium,

¹Од Павла, слуге Исуса Христа, позваног апостола изабраног за јеванђеље Божије,

²som han forut lovte ved sine profeter i hellige skrifter,

²Које Бог унапред обећа преко пророка својих у светим писмима

³om hans Sønn, som efter kjødet er kommet av Davids ætt,

³О сину свом, који је по телу рођен од семена Давидовог,

⁴som efter hellighets ånd er godtgjort å være Guds veldige Sønn ved opstandelsen fra de døde, Jesus Kristus, vår Herre,

⁴А посведочен силно за Сина Божијег Духом светиње по васкрсењу из мртвих, Исусу Христу Господу нашем,

⁵ved hvem vi fikk nåde og apostelembede for å virke troens lydighet blandt alle hedningefolkene til hans navns ære,

⁵Преко ког примисмо благодат и апостолство, да покоримо све незнабошце вери имена Његовог;

⁶blandt hvilke også I er kalt til Jesus Kristus

⁶Међу којима сте и ви позвани Исусу Христу,

⁷- til alle Guds elskede, kalte, hellige som er i Rom: Nåde være med eder og fred fra Gud vår Fader og den Herre Jesus Kristus!

⁷Свима који су у Риму, љубазнима Богу, и позванима светима: благодат вам и мир од Бога Оца нашег и Господа Исуса Христа.

⁸Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, fordi eders tro er navnkundig i hele verden.

⁸Прво, дакле, захваљујем Богу свом кроз Исуса Христа за све вас што се вера ваша гласи по свему свету.

⁹For Gud, som jeg tjener i min ånd i hans Sønns evangelium, er mitt vidne hvor uavlatelig jeg kommer eder i hu,

⁹Јер ми је сведок Бог, коме служим духом својим у јеванђељу Сина његовог, да вас се опомињем без престанка,

¹⁰idet jeg alltid i mine bønner beder om at jeg dog endelig engang ved Guds vilje må få lykke til å komme til eder.

¹⁰Молећи се свагда Богу у молитвама својим да би ми кад Божија воља помогла да дођем к вама;

¹¹For jeg lenges efter å se eder, så jeg kunde la eder få del med mig i nogen åndelig nådegave, forat I kunde styrkes,

¹¹Јер желим видети вас, да вам дам какав духовни дар за ваше утврђење,

¹²det vil si at jeg hos eder kunde vederkveges sammen med eder ved den felles tro, eders og min.

¹²То јест, да се с вама утешим вером општом, и вашом и мојом.

¹³Og jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvitende om at jeg ofte har satt mig fore å komme til eder - men jeg er blitt hindret inntil nu - forat jeg kunde ha nogen frukt også blandt eder likesom blandt de andre hedningefolk.

¹³Али вам нећу затајити, браћо, да сам много пута хтео да вам дођем, па бих задржан досле, да и међу вама имам какав плод, као и међу осталим незнабошцима.

¹⁴Jeg står i gjeld både til grekere og til barbarer, både til vise og uvise;

¹⁴Дужан сам и Грцима и дивљацима, и мудрима и неразумнима.

¹⁵således er jeg for min del villig til å forkynne evangeliet også for eder i Rom.

¹⁵Зато, од моје стране, готов сам и вама у Риму проповедати јеванђеље.

¹⁶For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; for det er en Guds kraft til frelse for hver den som tror, både for jøde først og så for greker;

¹⁶Јер се не стидим јеванђеља Христовог; јер је сила Божија на спасење свакоме који верује, а најпре Јеврејину и Грку.

¹⁷for i det åpenbares Guds rettferdighet av tro til tro, som skrevet er: Den rettferdige, ved tro skal han leve.

¹⁷Јер се у Њему јавља правда Божија из вере у веру, као што је написано: Праведник ће од вере жив бити.

¹⁸For Guds vrede åpenbares fra himmelen over all ugudelighet og urettferdighet hos mennesker som holder sannheten nede i urettferdighet;

¹⁸Јер се открива гнев Божји с неба на сваку безбожност и неправду људи који држе истину у неправди.

¹⁹for det som en kan vite om Gud, ligger åpent for dem, for Gud har åpenbaret dem det.

¹⁹Јер шта се може дознати за Бога познато је њима: јер им је Бог јавио;

²⁰For hans usynlige vesen, både hans evige kraft og hans guddommelighet, er synlig fra verdens skapelse av, idet det kjennes av hans gjerninger, forat de skal være uten undskyldning,

²⁰Јер шта се на Њему не може видети, од постања света могло се познати и видети на створењима, и Његова вечна сила и божанство, да немају изговора.

²¹fordi de, enda de kjente Gud, dog ikke æret eller takket ham som Gud, men blev dårlige i sine tanker, og deres uforstandige hjerte blev formørket.

²¹Јер кад познаше Бога, не прославише Га као Бога нити Му захвалише, него залудеше у својим мислима, и потамне неразумно срце њихово.

²²Mens de gjorde sig til av å være vise, blev de dårer,

²²Кад се грађаху мудри, полудеше,

²³og byttet den uforgjengelige Guds herlighet bort mot et billede, en avbildning av et forgjengelig menneske og av fugler og av firføtte dyr og av krypdyr.

²³И претворише славу вечног Бога у обличје смртног човека и птица и четвороножних животиња и гадова.

²⁴Derfor overgav også Gud dem i deres hjerters lyster til urenhet, til å vanære sine legemer sig imellem,

²⁴Зато их предаде Бог у жељама њихових срца у нечистоту, да се погане телеса њихова међу њима самима;

²⁵de som byttet Guds sannhet bort mot løgn og æret og dyrket skapningen fremfor skaperen, han som er velsignet i evighet. Amen.

²⁵Који претворише истину Божију у лаж, и већма поштоваше и послужише твар него Творца, који је благословен ва век. Амин.

²⁶Derfor overgav Gud dem til skammelige lyster; for både deres kvinner forvendte den naturlige bruk til den unaturlige,

²⁶Зато их предаде Бог у срамне сласти; јер жене њихове претворише путно употребљавање у беспутно.

²⁷og på samme vis forlot også mennene den naturlige bruk av kvinnen og brente i sin lyst efter hverandre, så at menn drev skjenselsverk med menn, og fikk på sig selv det vvederlag for sin forvillelse som rett var.

²⁷Тако и људи оставивши путно употребљавање женског рода, распалише се жељом својом један на другог, и људи с људима чињаху срам, и плату која требаше за превару њихову примаху на себи.

²⁸Og likesom de ikke brydde sig om å eie Gud i kunnskap, så overgav Gud dem til et sinn som intet duer, så de gjorde det usømmelige:

²⁸И као што не мараху да познаду Бога, зато их Бог предаде у покварен ум да чине шта не ваља,

²⁹fulle av all urettferdighet, vanart, havesyke, ondskap; fulle av avind, mord, trette, svik, list;

²⁹Да буду напуњени сваке неправде, курварства, злоће, лакомства, пакости; пуни зависти, убиства, свађе лукавства, злоћудности;

³⁰øretutere, baktalere, gudsforhatte, voldsmenn, overmodige, storskrytere, opfinnsomme til ondt; ulydige mot foreldre,

³⁰Шаптачи, опадачи, богомрсци, силеџије, хвалише, поносити, измишљачи зала, непокорни родитељима,

³¹uforstandige, upålitelige, ukjærlige, ubarmhjertige;

³¹Неразумни, невере, нељубавни, непримирљиви, немилостиви.

³²slike som godt kjenner Guds dom at de som gjør sådant, fortjener døden, og dog ikke bare gjør det, men endog holder med dem som gjør det.

³²А неки правду Божију познавши да који то чине заслужују смрт, не само то чине, него пристају на то и онима који чине.