¹I begynnelsen skapte Gud himmelen og jorden.

¹ Sintina gaa Irikoy na beena da ganda taka.

²Og jorden var øde og tom, og det var mørke over det store dyp, og Guds Ånd svevde over vannene.

² Ganda go mo batama koonu no kaŋ sinda alhaali, hari guusuyaŋo boŋ mo, kala kubay. Irikoy Biya mo goono ga yooje harey boŋ.

³Da sa Gud: Det bli lys! Og det blev lys.

³ Gaa no Irikoy ne: «Kaari ma te.» Kaaro mo te.

⁴Og Gud så at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.

⁴ Irikoy di kaŋ kaaro ga boori, nga mo na kaaro da kuba fay.

⁵Og Gud kalte lyset dag, og mørket kalte han natt. Og det blev aften, og det blev morgen, første dag.

⁵ Irikoy ne kaaro se Zaari. Kuba mo, a ne a se Cin. Wiciri kambu te, susubay mo te, jirbi sintina nooya.

⁶Og Gud sa: Det bli en hvelving midt i vannene, og den skal skille vann fra vann.

⁶ Irikoy ne mo: «Batama ma te harey da care game ra hal a ma harey fay da care.»

⁷Og Gud gjorde hvelvingen og skilte vannet som er under hvelvingen, fra vannet som er over hvelvingen. Og det blev så.

⁷ Irikoy na batama te mo, a na harey kaŋ yaŋ go batama cire fay da harey kaŋ yaŋ go batama boŋ. Yaadin mo no te.

⁸Og Gud kalte hvelvingen himmel. Og det blev aften, og det blev morgen, annen dag.

⁸ Irikoy na batama maa daŋ ka ne a se Beene. Wiciri kambu te, susubay mo te, jirbi hinkanta nooya.

⁹Og Gud sa: Vannet under himmelen samle sig til ett sted, og det blev så.

⁹ Irikoy ne: «Beene batama cire harey ma margu nangu folloŋ, ganda laabo mo ma bangay.» Yaadin mo no te.

¹⁰Og Gud kalte det tørre land jord, og vannet som hadde samlet sig, kalte han hav. Og Gud så at det var godt.

¹⁰ Irikoy na ganda batama maa daŋ Ndunnya. A na harey marganta mo maa daŋ Teeku. Irikoy di kaŋ woodin mo ga boori.

¹¹Og Gud sa: Jorden bære frem gress, urter som sår sig, frukttrær som bærer frukt med deres frø i, på jorden, hvert efter sitt slag. Og det blev så.

¹¹ Irikoy ne: «Subu nda tuuri izey kaŋ ga hay yaŋ mo ma fatta ka fun laabo ra, da tuuri-nyaŋey kaŋ ga izeyaŋ hay, wo kaŋ gonda gure, i afo kulu nga dumo boŋ.» Yaadin mo no laabo te.

¹²Og jorden bar frem gress, urter som sår sig, hver efter sitt slag, og trær som bærer frukt med deres frø i, hvert efter sitt slag. Og Gud så at det var godt.

¹² Subu nda tuuri izey kaŋ yaŋ ga hay ngey dumey boŋ binde fatta ka fun laabo ra, ngey nda tuuri-nyaŋey kaŋ ga izeyaŋ hay, kaŋ yaŋ gonda gure, ngey dumey boŋ. Irikoy di kaŋ woodin mo ga boori.

¹³Og det blev aften, og det blev morgen, tredje dag.

¹³ Wiciri kambu te, susubay mo te, jirbi hinzanta nooya.

¹⁴Og Gud sa: Det bli lys på himmelhvelvingen til å skille dagen fra natten! Og de skal være til tegn og fastsatte tider og dager og år.

¹⁴ Irikoy ne: «Hayey kaŋ ga kaari ma te beene batama ra, hala fayyaŋ ma te cin da zaari game ra. I ma goro mo alaamayaŋ jiirey da jirbey da alwaatey se.

¹⁵Og de skal være til lys på himmelhvelvingen, til å lyse over jorden. Og det blev så.

¹⁵ I ma goro mo kaariyaŋ beene batama ra, ka te kaari ndunnya se.» Yaadin mo no te.

¹⁶Og Gud gjorde de to store lys, det største til å råde om dagen og det mindre til å råde om natten, og stjernene.

¹⁶ Irikoy na kaari beeri hinka din te, ibambata ma may zaari, ikayna mo ma may cin. A na handariyayzey mo te.

¹⁷Og Gud satte dem på himmelhvelvingen til å lyse over jorden

¹⁷ Irikoy n'i daŋ beene batama ra zama i ma kaari ndunnya boŋ,

¹⁸og til å råde om dagen og om natten og til å skille lyset fra mørket. Og Gud så at det var godt.

¹⁸ i ma may cin da zaari, i ma kubay da kaari fay mo. Irikoy di kaŋ woodin mo ga boori.

¹⁹Og det blev aften, og det blev morgen, fjerde dag.

¹⁹ Wiciri kambu te, susubay mo te, jirbi taacanta nooya.

²⁰Og Gud sa: Det vrimle av liv i vannet, og fugler flyve over jorden under himmelhvelvingen!

²⁰ Irikoy ne: «Harey ma fundikooni boobo hay kaŋ ga yooje, wo kaŋ yaŋ gonda fundi. Curayzey mo ma deesi beene batama ra ndunnya se beene.»

²¹Og Gud skapte de store sjødyr og alt levende som rører sig, som det vrimler av i vannet, hvert efter sitt slag, og alle vingede fugler, hver efter sitt slag. Og Gud så at det var godt.

²¹ Irikoy na teeku ham bambatey mo taka, da fundikooni kulu kaŋ ga yooje, wo kaŋ yaŋ ga nyuturu-nyuturu harey ra, a n'i taka ngey dumey boŋ. A na curo kulu kaŋ ga deesi mo taka nga dumo boŋ. Irikoy di kaŋ woodin mo ga boori.

²²Og Gud velsignet dem og sa: Vær fruktbare og bli mange og opfyll vannet i havet, og fuglene skal bli tallrike på jorden!

²² Irikoy n'i albarkandi ka ne: «Wa ize boobo hay ka baa ka tonton. Araŋ ma teekoy harey toonandi. Curayzey mo ma baa ka tonton ndunnya ra.»

²³Og det blev aften, og det blev morgen, femte dag.

²³ Wiciri kambu te, susubay mo te, jirbi guwanta nooya.

²⁴Og Gud sa: Jorden la fremgå levende vesener, hvert efter sitt slag, fe, kryp og ville dyr, hvert efter sitt slag! Og det blev så.

²⁴ Irikoy ne: «Laabo mo ma baafunayaŋ hay, afo kulu nga dumo boŋ, kwaara almaney da wo kaŋ yaŋ ga ganda biri, da ndunnya ganji hamey ngey dumey boŋ.» Yaadin mo no ka te.

²⁵Og Gud gjorde de ville dyr, hvert efter sitt slag, og feet efter sitt slag og alt jordens kryp, hvert efter sitt slag. Og Gud så at det var godt.

²⁵ Irikoy na ganji hamey taka ngey dumey boŋ, kwaara almaney mo ngey dumey boŋ, da hay kulu kaŋ ga ganda biri laabo boŋ ngey dumey boŋ. Irikoy di kaŋ woodin mo ga boori.

²⁶Og Gud sa: La oss gjøre mennesker i vårt billede, efter vår lignelse, og de skal råde over fiskene i havet og over fuglene under himmelen og over feet og over all jorden og over alt kryp som rører sig på jorden.

²⁶ Woodin banda Irikoy ne: «Iri ma boro te iri alhaalo ra, iri wane himando boŋ. I ma teeku hamey da beene curey da almaney may. I ma ndunnya may, da hay kulu kaŋ ga ganda biri ganda laabo boŋ.»

²⁷Og Gud skapte mennesket i sitt billede, i Guds billede skapte han det; til mann og kvinne skapte han dem.

²⁷ Irikoy binde na boro taka nga alhaalo boŋ, Irikoy alhaalo ra no a n'i taka, alboro nda wayboro a n'i taka.

²⁸Og Gud velsignet dem og sa til dem: Vær fruktbare og bli mange og opfyll jorden og legg den under eder, og råd over fiskene i havet og over fuglene under himmelen og over hvert dyr som rører sig på jorden!

²⁸ Irikoy n'i albarkandi mo. Irikoy ne i se: «Araŋ ma ize boobo hay ka baa ka tonton. Araŋ ma ndunnya may mo, araŋ ma teeku hamey may, da beene batama curayzey, da fundikooni kulu kaŋ ga nyooti ndunnya boŋ.»

²⁹Og Gud sa: Se, jeg gir eder alle urter som sår sig, alle som finnes på jorden, og alle trær med frukt som sår sig; de skal være til føde for eder.

²⁹ Irikoy ne mo: «Guna, ay n'araŋ no tuurey kulu kaŋ ga ize hay, kaŋ yaŋ go ndunnya fando kulu boŋ, da tuuri-nya kulu kaŋ ga ize hay mo kaŋ gonda gure. I ga ciya araŋ se ŋwaari.

³⁰Og alle dyr på jorden og alle fugler under himmelen og alt som rører sig på jorden, alt som det er livsånde i, gir jeg alle grønne urter å ete. Og det blev så.

³⁰ Alman kulu kaŋ go ndunnya ra, da beene curo kulu, da hay kulu kaŋ ga ganda biri laabo boŋ mo, kaŋ yaŋ ra fundi go, ay na kobto tayo no i se a ma ciya i se ŋwaari.» Yaadin mo no ka te.

³¹Og Gud så på alt det han hadde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev aften, og det blev morgen, sjette dag.

³¹ Irikoy na hay kulu kaŋ nga te guna, i go mo, i kulu ga boori gumo. Wiciri kambu te, susubay mo te, jirbi iddanta nooya.