¹Så drog Abraham derfra til sydlandet og bodde mellem Kades og Sur, og siden opholdt han sig en tid i Gerar.

¹ Ibrahim tun noodin. A dira ka koy Negeb* laabu. A goro Kades da Sur game ra. A na yawtaray goray te Gerar laabo ra.

²Og Abraham sa om Sara, sin hustru: Hun er min søster. Da sendte Abimelek, kongen i Gerar, folk avsted og tok Sara.

² Ibrahim ne nga wando Saharatu ya nga wayme no. Kala Gerar koyo Abimelek donton ka Saharatu sambu.

³Men Gud kom til Abimelek i en drøm om natten og sa til ham: Nu skal du dø for den kvinnes skyld som du har tatt; for hun er en annen manns hustru.

³ Amma Irikoy kaa Abimelek do cin hindiri ra ka ne a se: «Guna, nin da buuko ga saba waybora kaŋ ni sambu din sabbay se, zama boro fo wande no.»

⁴Men Abimelek hadde ikke kommet henne nær, og han sa: Herre, vil du da også slå rettferdige folk ihjel?

⁴ Amma Abimelek mana jin ka maan a gaa bo. A ne: «Ya ay Koyo, ni ga kunda adilante wi?

⁵Har han ikke selv sagt til mig: Hun er min søster? Og hun har også sagt: Han er min bror. I mitt hjertes uskyldighet og med rene hender har jeg gjort dette.

⁵ Manti bora bumbo no ka ne ay se nga wayme no? Waybora bumbo mo ne nga arme no. Ay bina taali-jaŋay da kambe hananyaŋ ra no ay na woodin te.»

⁶Og Gud sa til ham i drømmen: Ja, jeg vet at du har gjort dette i ditt hjertes uskyldighet, og jeg har også hindret dig fra å synde mot mig; derfor har jeg ikke latt dig få røre henne.

⁶ Irikoy mo ne a se hindiro ra: «Ay bay kaŋ ni bina taali-jaŋay ra no ni na woodin te. Ay mo, ay na ni ganji ni ma zunubi te ay se. Woodin se no ay mana naŋ ni ma maan a gaa.

⁷Men la nu mannen få sin hustru tilbake! For han er en profet. Og han skal bede for dig, så du får leve. Men dersom du ikke gir henne tilbake, da vit at du visselig skal dø, du og alle dine.

⁷ Sohõ binde, kala ni ma bora wando ye a se, zama nga wo annabi* no. A ga adduwa te ni se mo, hala ni ma funa. Da mo ni man'a ye, ma bay kaŋ daahir ni ga bu, nin da boro kulu kaŋ ga ti ni wane.»

⁸Da stod Abimelek tidlig op om i morgenen og kalte på alle sine tjenere og fortalte dem alt dette, og mennene blev meget redde.

⁸ Abimelek mo tun za da hinay susuba ra. A na nga bannyey kulu ce k'i kabarandi. Alborey mo humburu gumo.

⁹Og Abimelek kalte Abraham til sig og sa til ham: Hvad er det du har gjort mot oss! Hvad har jeg syndet mot dig, siden du har ført så stor en synd over mig og mitt rike? Du har båret dig slik at mot mig som ingen skulde gjøre.

⁹ Saaya din Abimelek na Ibrahim ce. A ne a se: «Ifo no woone kaŋ ni te iri se? Man no ay na taali te ni se, kaŋ se ni ga zunubi bambata candi ka kande ay boŋ, in d'ay koytara kulu. Ni na goy te ay se kaŋ mana hagu i m'a dumi te.»

¹⁰Og Abimelek sa videre til Abraham: Hvad mente du med å gjøre dette?

¹⁰ Abimelek ne Ibrahim se koyne: «Ifo no ni di, kaŋ se ni na hayo te?»

¹¹Da sa Abraham: Jeg tenkte: Det er visst ingen gudsfrykt på dette sted, og de vil slå mig ihjel for min hustrus skyld.

¹¹ Ibrahim ne: «Zama ay goono ga sikka no hala daahir Irikoy humburkumay si no neewo, i m'ay wi mo ay wando sabbay se.

¹²Hun er også virkelig min søster, min fars datter, men ikke min mors datter; og hun blev min hustru.

¹² Da cimi, ay wayme no, zama ay baabo ize no, amma manti ay nya ize no. A ciya ay se wande mo.

¹³Og da Gud bød mig å vandre om borte fra min fars hus, sa jeg til henne: Således må du vise din kjærlighet mot mig: Hvor vi så kommer, må du si om mig: Han er min bror.

¹³ A ciya mo, waato kaŋ Irikoy ne ay ma fatta ay baabo windo ra ka koy bar-bare, kal ay ci ay wando se ka ne: ‹Gomni kaŋ ni ga cabe ay se neeya: nangu kulu kaŋ iri ga koy, ni ma ne ay ya ni arme no.› »

¹⁴Så tok Abimelek småfe og storfe og træler og trælkvinner og gav Abraham og lot ham få Sara, sin hustru, tilbake.

¹⁴ Kala Abimelek na feejiyaŋ da hawyaŋ sambu, da tamyaŋ mo, alboro nda wayboro, k'i no Ibrahim se. A n'a wando Saharatu mo yeti a se.

¹⁵Og Abimelek sa: Se, mitt land ligger åpent for dig; bo hvor du selv vil!

¹⁵ Abimelek ne: «A go, ay mayray laabo neeya ni jine. Ma goro naŋ kaŋ ni ga ba.»

¹⁶Og til Sara sa han: Se, her gir jeg din bror tusen sekel sølv; det skal være en sonegave for dig i alles øine som er sammen med dig, og for alle har du nu fått opreisning.

¹⁶ A ne Saharatu mo se: «Ay na ni arme no nzarfu nooru ize zambar fo. A ga mo daabu boro kulu kaŋ go ni do se. Ni sinda taali mo boro kulu jine.»

¹⁷Og Abraham bad til Gud, og Gud helbredet Abimelek og hans hustru og hans tjenestekvinner, så de fikk barn.

¹⁷ Kala Ibrahim na adduwa te Irikoy gaa. Irikoy mo na Abimelek no baani, nga nd'a wando d'a wahayey, i na izeyaŋ hay koyne.

¹⁸For Herren hadde aldeles lukket for hvert morsliv i Abimeleks hus for Abrahams hustru Saras skyld.

¹⁸ Zama Rabbi na gundey kulu kaŋ ga hay daabu Abimelek windo ra Ibrahim wando Saharatu sabbay se.