¹Og Gud sa til Jakob: Gjør dig rede, dra op til Betel og bli der, og bygg der et alter for den Gud som åpenbarte sig for dig da du flyktet for din bror Esau!

¹ Irikoy ne Yakuba se: «Tun ka ziji ka koy Betel, ka goro noodin. Noodin mo ni ga sargay feema fo cina Irikoy se, nga kaŋ bangay ni se waato kaŋ ni zuru ni nya izo Isuwa se.»

²Da sa Jakob til sine husfolk og alle dem som var med ham: Ha bort de fremmede guder som finnes hos eder, og rens eder og skift klær,

² Saaya din Yakuba ne nga almayaaley da boro kulu kaŋ go a banda se: «Wa toorey kaŋ yaŋ go araŋ do darandi. Wa araŋ boŋ hanandi, araŋ ma araŋ bankaarayey mo barmay.

³og la oss ta avsted og dra op til Betel; der vil jeg bygge et alter for den Gud som bønnhørte mig den dag jeg var i fare, og som var med mig på min ferd.

³ Iri ma tun ka ziji ka koy Betel. Ay mo, ay ga sargay feema cina Irikoy se, nga kaŋ tu ay se ay gurzugay zaaro ra. A go ay banda mo fondo kulu kaŋ ay ga gana ra.»

⁴Da lot de Jakob få alle de fremmede guder som de hadde hos sig, og ringene som de hadde i sine ører; og Jakob gravde dem ned under terebinten ved Sikem.

⁴ I toorey kulu kaŋ yaŋ go i kambe ra, i n'i no Yakuba se, ngey da korbayey kaŋ go i hangey gaa. Yakuba mo n'i tugu tuuri nyaŋo kaŋ go Sekem meyo gaa din cire.

⁵Så brøt de op, og en redsel fra Gud kom over byene rundt omkring dem, så de ikke forfulgte Jakobs sønner.

⁵ I binde dira. Irikoy humburkumay bambata go kwaarey kulu kaŋ yaŋ go i windanta boŋ. I mana Yakuba izey ce gana mo.

⁶Og Jakob kom til Luz, som ligger i Kana'ans land - nu heter det Betel - han og alt det folk som var med ham.

⁶ Yakuba binde kaa Luz, wo kaŋ go Kanaana laabo ra, kaŋ ga ti Betel, nga nda borey kulu kaŋ yaŋ go a banda.

⁷Og han bygget der et alter og kalte stedet El-Betel*; for der hadde Gud åpenbaret sig for ham da han flyktet for sin bror. / {* d.e. Betels Gud.}

⁷ A na sargay feema fo cina noodin, a na nango maa daŋ El-Betel. Zama noodin no Irikoy bangay a se waato kaŋ a zuru nga nya izo se.

⁸Da døde Debora, Rebekkas fostermor, og hun blev begravet nedenfor Betel under eken; og han kalte den gråts - eken.

⁸ Rabeka gaaykwa Debora bu. I n'a fiji mo Betel, shen* tuuri nya fo cire, ka nango maa daŋ Allon-Bakut.

⁹Og Gud åpenbarte sig atter for Jakob, da han kom fra Mesopotamia, og velsignet ham.

⁹ Irikoy ye ka bangay Yakuba se waato kaŋ a kaa ka fun Padan-Aram, a n'a albarkandi mo.

¹⁰Og Gud sa til ham: Du heter Jakob; herefter skal du ikke mere hete Jakob, men Israel skal være ditt navn. Således fikk han navnet Israel.

¹⁰ Irikoy ne a se mo: «Doŋ ni maa ga ti Yakuba. I si ye ka ni maa ce Yakuba koyne, amma ni maa ga ciya Israyla*.» A binde n'a maa daŋ Israyla.

¹¹Og Gud sa til ham: Jeg er Gud den allmektige; vær fruktbar og bli tallrik! Et folk, ja en mengde med folkeslag skal stamme fra dig, og konger skal utgå av dine lender.

¹¹ Irikoy ne a se koyne: «Ay no ga ti Irikoy, Hina-Kulu-Koyo. Ni ma yulwa, ma hay ize boobo ka tonton. Dumi fo da dumi jama no ga fun ni gaa. Bonkooniyaŋ mo ga fatta ni banda gaa.

¹²Og det land som jeg gav Abraham og Isak, det vil jeg gi dig; og din ætt efter dig vil jeg gi landet.

¹² Laabo kaŋ ay na Ibrahim da Isaka no, ay g'a no ni mo se. Ni banda kaŋ yaŋ ga ni gana, ay ga laabo no ngey mo se.»

¹³Så fór Gud op fra ham på det sted hvor han hadde talt med ham.

¹³ Irikoy binde tun k'a naŋ, noodin kaŋ a salaŋ d'a.

¹⁴Og Jakob reiste op en minnestøtte på det sted hvor han hadde talt med ham, en minnestøtte av sten; og han øste drikkoffer på den og helte olje over den.

¹⁴ Kala Yakuba na fonguyaŋ hari te noodin kaŋ Irikoy salaŋ d'a, sanda tondiyaŋ no a dake care boŋ ka haŋyaŋ sargay* soogu a boŋ, a na ji soogu a boŋ mo.

¹⁵Og Jakob kalte det sted hvor Gud hadde talt med ham, Betel.

¹⁵ Koyne, Yakuba na nango kaŋ Irikoy salaŋ d'a din maa daŋ Betel.

¹⁶Så brøt de op fra Betel, og da det ennu var et stykke vei igjen til Efrat, fødte Rakel, og hun hadde en hård fødsel.

¹⁶ A tun Betel. I dira. I ga ba ka to Efrata kala hay-zaŋay na Rahila di, a hay-zaŋa kaa mo da taabi.

¹⁷Og under hennes hårde fødsel sa jordmoren til henne: Frykt ikke; for også denne gang får du en sønn.

¹⁷ A ciya binde, saaya kaŋ a go hay-zaŋay kankamo ra, kala fuuma dumbukwa ne a se: «Ma si humburu, zama sohõ ni du ize aru fo koyne.»

¹⁸Men i det samme hun opgav ånden - for hun måtte dø - kalte hun ham Benoni*; men hans far kalte ham Benjamin**. / {* min smertes sønn.} {** lykkens sønn.}

¹⁸ A ciya mo, saaya kaŋ a fundo ga ba ka fun (zama a bu no), a na izo maa daŋ Ben-Oni, amma baabo n'a maa daŋ Benyamin.

¹⁹Så døde Rakel, og hun blev begravet på veien til Efrat, det er Betlehem.

¹⁹ Rahila binde bu. I n'a fiji Efrata, kaŋ ga ti Baytlahami fonda jinde gaa.

²⁰Og Jakob reiste op en minnesten på hennes grav; det er Rakels gravsten; den står der den dag idag.

²⁰ Yakuba na tondi kuuku fo sinji a saara boŋ. Nga no ga ti Rahila saara tondo hala ka kaa hunkuna.

²¹Så brøt Israel op igjen og slo op sitt telt bortenfor Migdal-Eder*. / {* hjordens tårn.}

²¹ Israyla mo na nga diraw te. A na nga kuuru fuwo sinji Edar cinaro se jine.

²²Og mens Israel bodde der i landet, hendte det at Ruben gikk avsted og lå hos Bilha, sin fars medhustru; og Israel fikk høre om det - Jakob hadde tolv sønner.

²² A go no mo, alwaato kaŋ Israyla goono ga goro laabo din ra, Ruben koy ka kani nda Bila, nga baabo wahayo. Israyla mo maa baaru. Israyla ize arey binde, i way cindi hinka no:

²³Leas sønner var: Ruben, Jakobs førstefødte, og Simeon og Levi og Juda og Issakar og Sebulon.

²³ Laya izey neeya: Ruben, kaŋ ga ti Yakuba hay-jina, da Simeyon, da Lawi, da Yahuda, da Isakar, da Zabluna.

²⁴Rakels sønner var: Josef og Benjamin.

²⁴ Rahila izey mo neeya: Yusufu nda Benyamin.

²⁵Og Rakels trælkvinne Bilhas sønner var: Dan og Naftali.

²⁵ Rahila koŋŋa Bila izey neeya: Dan da Naftali.

²⁶Og Leas trælkvinne Silpas sønner var: Gad og Aser. Dette var Jakobs sønner, som han fikk i Mesopotamia.

²⁶ Laya koŋŋa Zilpa izey mo neeya: Gad da Aser. Woodin yaŋ ga ti Yakuba ize arey kaŋ yaŋ i hay a se Padan-Aram.

²⁷Og Jakob kom til sin far Isak i Mamre ved Kirjat-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak hadde bodd som fremmede.

²⁷ Yakuba mo koy nga baabo Isaka do. A go Mamre, Ciriyat-Arba ra, kaŋ ga ti Hebron, nango kaŋ Ibrahim da Isaka na yawtaray gora te.

²⁸Og Isaks dager blev hundre og åtti år.

²⁸ Isaka jirbey binde, jiiri zangu nda wahakku no.

²⁹Da opgav Isak ånden og døde og blev samlet til sine fedre, gammel og mett av dager; og Esau og Jakob, hans sønner, begravde ham.

²⁹ Isaka mo na nga biya taŋ ka bu. I n'a margu nga kaayey banda. Dottijo zeeno no kaŋ kungu nda ndunnya. A izey Isuwa nda Yakuba n'a fiji.