¹Da sa Bileam til Balak: Bygg syv alter for mig her, og la mig få hit syv okser og syv værer!

¹ Balaam ne Balak se: «Ma sargay feema iyye cina ay se neewo, ka yeeji iyye nda feeji gaaru iyye soola ay se ne.»

²Balak gjorde som Bileam sa; og Balak og Bileam ofret en okse og en vær på hvert alter.

² Balak mo te mate kulu kaŋ Balaam ci. I boro hinka na yeeji fo da feeji gaaru fo wi feema fo kulu boŋ.

³Så sa Bileam til Balak: Bli stående her ved ditt brennoffer, så vil jeg gå bort en stund; kanskje Herren kommer mig i møte, og hvad han lar mig skue, det skal jeg la dig få vite. Så gikk han op på en bar høide.

³ Gaa no Balaam ne Balak se: «Ni ma kay ne ni sargay kaŋ i ga ton jarga hal ay ma koy. Hambara Rabbi ga kaa ka kuband'ay. Hay kulu kaŋ a cab'ay se, nga no ay mo ga ci ni se.» A koy ka kaaru tudu fo kaŋ sinda tuuri-nya boŋ.

⁴Der kom Gud Bileam i møte, og Bileam sa til ham: Nu har jeg stelt til syv alter og ofret en okse og en vær på hvert alter.

⁴ Irikoy kubay da Balaam. A ne Irikoy se: «Ay na sargay feema iyye soola ka yeeji fo da feeji gaaru fo ton feema fo kulu ra.»

⁵Da la Herren et ord i Bileams munn og sa: Vend tilbake til Balak og tal som jeg har sagt dig!

⁵ Kala Rabbi na sanniyaŋ daŋ Balaam meyo ra ka ne: «Ma ye Balak do. Ya-cina nda ya-cine filaana no ni ga salaŋ.»

⁶Da han kom tilbake, så han Balak stå ved sitt brennoffer sammen med alle Moabs høvdinger.

⁶ Kaŋ Balaam ye a do, a na Balak gar a goono ga kay nga sargay summaare kaŋ i ga ton jarga, nga nda Mowab laabu koyey kulu.

⁷Da tok han til å kvede og sa: Fra Aram henter mig Balak, fra Østens fjell Moabs konge: Kom og forbann for mig Jakob! Kom og tal ondt over Israel!

⁷ Balaam sintin ka annabitaray te, ka ne: «Hala Aram laabu no Balak donton k'ay ceeci, Mowab bonkoono donton hala wayna funay haray tondey ra. A ne ‹Ni ma kaa, ni ma Yakuba laali ay se. Ma kaa ka deeni Israyla gaa ay se.›

⁸Hvorledes skal jeg forbanne den Gud ikke forbanner? Hvorledes skal jeg tale ondt over den Herren ikke taler ondt over?

⁸ Mate n'ay ga te ka boro laali kaŋ Irikoy mana laali? Mate n'ay ga te ka canda nda boro kaŋ Rabbi mana canda nd'a?

⁹For fra fjellets tinde ser jeg ham, og fra høidene skuer jeg ham: Se, det er et folk som bor for sig selv, og blandt hedningefolkene regner det sig ikke.

⁹ Zama za tondey boŋ no ay go ga di a, za tudey boŋ no ay n'a fonnay. Guna, dumi no kaŋ i gora go waani. I s'a lasaabu mo dumi cindey game ra.

¹⁰Hvem teller Jakobs ætt, tall-løs som støvet, eller endog bare fjerdedelen av Israel? Min sjel dø de opriktiges død, og mitt endelikt vorde som deres!

¹⁰ May no ga hin ka Yakuba gurayze lasaabu? Baa i na Israyla fay itaaci, may no ga hin ka jare fo kabu i ra? Naŋ ay ma bu adilante* buuyaŋ, naŋ day ay kokora ma hima a wano.»

¹¹Da sa Balak til Bileam: Hvad har du gjort mot mig? Til å forbanne mine fiender hentet jeg dig, og se, du har velsignet!

¹¹ Kala Balak ne Balaam se: «Ifo no ni goono ga te ay se wo? Ay na ni sambu hala ni m'ay ibarey laali ay se, amma nin wo, ni na albarka daŋ i gaa no gumo!»

¹²Men han svarte: Skulde jeg ikke akte på det Herren legger i min munn, og tale det?

¹² Balaam tu a se ka ne: «Manti a ga tilas ay gaa ay ma haggoy, ya salaŋ ka ci haya kaŋ Rabbi daŋ ay meyo ra?»

¹³Da sa Balak til ham: Kjære, kom og vær med mig til et annet sted, hvorfra du kan se dem - dog vil du bare få se den ytterste del av folket, det hele folk får du ikke se - og forbann dem for mig derfra!

¹³ Balak ye ka salaŋ a se ka ne: «Ma kaa ay banda, ay ga ni ŋwaaray. Iri ma to nangu fo, kaŋ ni ga di ey ka boori, amma ni si di ikulu bo, kala jara. M'i laali ay se noodin.»

¹⁴Så tok han ham med sig til speider-haugen på toppen av Pisga og bygget der syv alter og ofret en okse og en vær på hvert alter.

¹⁴ A kond'a Zofim batama ra, Pisga tondo boŋ. A na sargay feema iyye cina ka yeeji fo da feeji gaaru fo ton feema fo kulu ra.

¹⁵Og Bileam sa til Balak: Bli stående her ved ditt brennoffer mens jeg går der bort for å få en åpenbaring.

¹⁵ Balaam mo ne Balak se: «Ni ma kay neewo ni sargay kaŋ i ga ton jarga hal ay ma koy yongo ka kubay da Rabbi.»

¹⁶Og Herren kom Bileam i møte og la et ord i hans munn og sa: Vend tilbake til Balak og tal som jeg har sagt dig!

¹⁶ Rabbi binde na Balaam kubay ka sanni daŋ a meyo ra, ka ne: «Ma ye Balak do. Ya-cina nda ya-cine filaana no ni ga ci.»

¹⁷Da han kom til ham, så han ham stå ved sitt brennoffer sammen med Moabs høvdinger; og Balak sa til ham: Hvad har Herren talt?

¹⁷ Waato kaŋ a kaa Balak do, a n'a gar a go ga kay nga sargay summaare kaŋ i ga ton jarga, nga nda Mowab koyey. Balak n'a hã ka ne: «Ifo no Rabbi ci?»

¹⁸Da tok han til å kvede og sa: Stå op, Balak, og hør! Lytt til mig, du Sippors sønn!

¹⁸ Kala Balaam na nga misa sambu ka ne: «Ya Balak, tun ka kay ka maa, ya Zippor izo, ma hanga jeeri ay se.

¹⁹Gud er ikke et menneske at han skulde lyve, ei heller et menneskes barn at han skulde angre; skulde han si noget og ikke gjøre det, skulde han tale og ikke sette det i verk?

¹⁹ Irikoy wo manti boro no, hal a ma taari, a manti Adam-ize mo no hal a ma salaŋ ka tunandi. D'a salaŋ, a ga jaŋ k'a te, wala? Wala a ma ci ka jaŋ k'a tabbatandi no?

²⁰Se, å velsigne blev mig gitt; han har velsignet, og jeg kan ikke omstøte det.

²⁰ Guna, lordi no ay ta ay ma albarka daŋ. Irikoy no ka albarka daŋ, ay wo si hin k'a barmay bo.

²¹Ei skuer han urett i Jakob, ei ser han elendighet i Israel; Herren hans Gud er med ham, og kongejubel lyder der.

²¹ A mana izefututaray kulu gar Yakuba do, a mana taali gar Israyla do. Rabbi a Irikoyo go a banda, bonkooni zamuuyaŋ go a jama ra.

²²Gud førte dem ut av Egypten; styrke har de som en villokse.

²² Irikoy n'i fattandi k'i kaa Misira ra. A gaabo ga hima haw-bi gaabi.

²³For ikke finnes det trolldom i Jakob, og ikke spådomskunster i Israel; når tiden er der, blir det sagt til Jakob og til Israel hvad Gud vil gjøre.

²³ Daahir, ziimataray kulu sinda hina Yakuba boŋ, gunayaŋ kulu mo sinda gaabi Israyla boŋ. Alwaati toonante ra mo i ga ne Yakuba nda Israyla se: ‹Haŋ kaŋ Irikoy te neeya!›

²⁴Se - et folk som reiser sig som en løvinne, springer op som en løve; ei legger det sig før det har mettet sig med rov og drukket dreptes blod.

²⁴ Guna, jama wo ga tun danga muusu beeri nya cine, sanda mate kaŋ muusu beeri futo ga te, yaadin no i ga tun. A si ye ka kani koyne bo kala nd'a na ham gani ŋwa, kala nd'a na haŋ k'a wi kuri haŋ.»

²⁵Da sa Balak til Bileam: Du skal hverken forbanne det eller velsigne det.

²⁵ Waato din gaa Balak ne Balaam se: «Da ni mana i laali baa kayna, kulu ma si albarka daŋ i gaa mo baa kayna!»

²⁶Men Bileam svarte Balak: Har jeg ikke allerede sagt dig at jeg i ett og alt må gjøre som Herren sier?

²⁶ Amma Balaam ye ka tu ka ne a se: «Ay mana ci ni se ka ne: Hay kulu kaŋ Rabbi ne, tilas nga no ay ga te?»

²⁷Da sa Balak til Bileam: Kjære, kom, så vil jeg ta dig med til et annet sted; kanskje Gud vil tillate at du forbanner dem for mig derfra.

²⁷ Kala Balak ye ka salaŋ Balaam se koyne, ka ne: «Ma kaa day. Ay ga konda nin nangu fo koyne. Hambara a ga kaan Irikoy se ni m'i laali ay se noodin.»

²⁸Så tok Balak Bileam med op på toppen av Peor, hvorfra en skuer ut over ørkenen.

²⁸ Balak binde konda Balaam Peyor tondo boŋ, nangu kaŋ ga guna saaji bambata do haray.

²⁹Da sa Bileam til Balak: Bygg syv alter for mig her og la mig få syv okser og syv værer!

²⁹ Balaam ne Balak se: «Ma sargay feema iyye cina ay se neewo ka yeeji iyye nda feeji gaaru iyye soola ay se.»

³⁰Og Balak gjorde som Bileam sa, og ofret en okse og en vær på hvert alter.

³⁰ Balak te mate kaŋ Balaam ci nga se, ka yeeji fo da feeji gaaru fo ton feema fo kulu ra.