1Til sangmesteren, efter Sjeminit*; en salme av David. / {* SLM 6, 1.}
1 Doonkoy jine bora se. I m'a doon da moolo hamni ahakkukoy karyaŋ. Dawda wane no.
2Frels, Herre! for de fromme er borte, de trofaste er forsvunnet blandt menneskenes barn.
2 Ya Rabbi, ma gaakasinay te, Zama hanante si no koyne, Naanaykoy si no mo Adam-izey ra.
3Løgn taler de, hver med sin næste, med falske leber; med tvesinnet hjerte taler de.
3 I afo kulu, tangari no a ga hawa nga gorokasin gaa da tangari sifaw me-kuuruyaŋ, Bine hinka mo no a ga salaŋ d'a.
4Herren utrydde alle falske leber, den tunge som taler store ord,
4 Tangari sifaw me-kuurey kulu da deeney kaŋ ga sanni yaamo beeriyaŋ te, Rabbi m'i dangandi.
5dem som sier: Ved vår tunge skal vi få overhånd, våre leber er med oss, hvem er herre over oss?
5 Ngey no ka ne: «Iri deeney no iri ga te zaama nd'a. Iri me-kuurey iri bumbey wane yaŋ no. May ga ti jine boro iri boŋ?»
6For de elendiges ødeleggelses skyld, for de fattiges sukks skyld vil jeg nu reise mig, sier Herren; jeg vil gi dem frelse som stunder efter den.
6 Yaa no Rabbi ci: «Ay ga tun sohõ, Taabantey kankamo da laamikoyey durayyaŋey sabbay se, Ay m'i daŋ baani kaŋ i go ga ceeci ra.»
7Herrens ord er rene ord, likesom sølv som er renset i en smeltedigel i jorden, syv ganger renset.
7 Rabbi me sanney ya sanni hananteyaŋ no, Sanda nzarfu kaŋ i gosi guuru hinayaŋ sintilo ra cine, Wo kaŋ i hanandi hala sorro iyye.
8Du, Herre, vil bevare dem, du vil vokte dem for denne slekt evindelig.
8 Ya Rabbi, nin no g'i batu, Ni g'i haggoy k'i wa da zamana wo dumi borey hal abada.
9Rundt omkring svermer de ugudelige, når skarn er ophøiet blandt menneskenes barn.
9 D'i na kazaamataray beerandi Adam-izey ra, Boro laaley ga zankam no nangu kulu.