1Da tok Job til orde og sa:
1Eyüp şöyle yanıtladı:
2Ennu idag gjelder min klage for å være gjenstridighet; min hånd hviler dog tungt på mitt sukk*. / {* d.e. jeg søker dog å dempe min klage.}
2‹‹Bugün de acı acı yakınacağım,İniltime karşın Tanrının üzerimdeki eli ağırdır.
3Bare jeg visste å finne ham og kunde komme frem til hans trone!
3Keşke Onu nerede bulacağımı bilseydim,Tahtına varabilseydim!
4Jeg skulde legge min sak frem for hans åsyn og fylle min munn med beviser.
4Davamı önünde dile getirir,Kanıtlarımı art arda sıralardım.
5Jeg skulde få vite de ord han vilde svare mig, og merke mig hvad han vilde si til mig.
5Bana vereceği yanıtı öğrenir,Ne diyeceğini anlardım.
6Skulde han da med full kraft stride mot mig? Mon ikke just han skulde akte på mine ord?
6Eşsiz gücüyle bana karşı mı çıkardı?Hayır, yalnızca dinlerdi beni.
7Da skulde en rettskaffen mann gå i rette med ham, og jeg skulde slippe fra min dommer for all tid.
7Haklı kişi davasını oraya, Onun önüne getirebilirdi,Ben de yargılanmaktan sonsuza dek kurtulurdum.
8Men går jeg mot øst, så er han ikke der; går jeg mot vest, så blir jeg ikke var ham;
8‹‹Doğuya gitsem orada değil,Batıya gitsem Onu bulamıyorum.
9er han virksom i nord, så ser jeg ham ikke; går han mot syd, så øiner jeg ham ikke.
9Kuzeyde iş görse Onu seçemiyorum,Güneye dönse Onu göremiyorum.
10For han kjenner den vei jeg holder mig til; prøvde han mig, så skulde jeg gå frem av prøven som gullet.
10Ama O tuttuğum yolu biliyor,Beni sınadığında altın gibi çıkacağım.
11Min fot holdt sig i hans spor; jeg fulgte hans vei og bøide ikke av.
11Adımlarını yakından izledim,Sapmadan yolunu tuttum.
12Fra hans lebers bud vek jeg ikke; fremfor min egen lov* aktet jeg på hans munns ord. / {* RMR 7, 23.}
12Ağzından çıkan buyruklardan ayrılmadım,Günlük ekmeğimden çok ağzından çıkan sözlere değer verdim.
13Men han er den eneste, og hvem hindrer ham? Hvad hans sjel lyster, det gjør han.
13‹‹O tek başınadır, kim Onu caydırabilir?Canı ne isterse onu yapar.
14For han fullbyrder det han har fastsatt for mig, og av sådant er det meget hos ham.
14Benimle ilgili kararını yerine getirir,Daha nice tasarısı vardır.
15Derfor reddes jeg for ham; tenker jeg på det*, så bever jeg for ham. / {* JBS 23, 14.}
15Bu yüzden dehşete düşerim huzurunda,Düşündükçe korkarım Ondan.
16Og Gud har knekket mitt mot, og den Allmektige har forferdet mig,
16Tanrı cesaretimi kırdı,Her Şeye Gücü Yeten beni yıldırdı.
17fordi jeg ikke blev rykket bort før mørket kom, og fordi han ikke skjulte ulykkens natt for mig.
17Karanlık beni susturamadı,Yüzümü örten koyu karanlık.