1En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.
1Sıkıntıya düşünce RABbe seslendim;Yanıtladı beni.
2Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!
2Ya RAB, kurtar canımı yalancı dudaklardan,Aldatıcı dillerden! için Yeruşalime çıkarken söylenen ezgi.
3Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?
3Ey aldatıcı dil,RAB ne verecek sana,Daha ne verecek?
4Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}
4Yiğidin sivri oklarıylaRetem çalısından alevli korlar!
5Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}
5Vay bana, Meşekte garip kaldım sanki,Kedar çadırları arasında oturdum.
6Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.
6Fazla kaldımBarıştan nefret edenler arasında.
7Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.
7Ben barış yanlısıyım,Ama söze başladığımda,Onlar savaşa kalkıyor!