1En salme av Asaf. Gud står i Guds menighet; midt iblandt guder* holder han dom: / {* SLM 82, 6.}
1Tanrı yerini aldı tanrısal kurulda,Yargısını açıklıyor ilahların ortasında:
2Hvor lenge vil I dømme urettferdig og holde med de ugudelige? Sela.
2‹‹Ne zamana dek haksız karar verecek,Kötüleri kayıracaksınız? |iSela
3Døm den ringe og farløse, la den elendige og fattige få sin rett!
3Zayıfın, öksüzün davasını savunun,Mazlumun, yoksulun hakkını arayın.
4Redd den ringe og trengende, frels ham fra de ugudeliges hånd!
4Zayıfı, düşkünü kurtarın,Onları kötülerin elinden özgür kılın.››
5De skjønner intet, og de forstår intet, de vandrer i mørke; alle jordens grunnvoller vakler.
5Bilmiyor, anlamıyorlar,Karanlıkta dolaşıyorlar. Yeryüzünün temelleri sarsılıyor.
6Jeg har sagt: I er guder, og I er alle den Høiestes sønner.
6‹‹ ‹Siz ilahlarsınız› diyorum,‹Yüceler Yücesinin oğullarısınız hepiniz!›
7Men sannelig, som mennesker skal I dø, og som en av fyrstene skal I falle.
7Yine de insanlar gibi öleceksiniz,Sıradan bir önder gibi düşeceksiniz!››
8Reis dig, Gud, hold dom over jorden! For du har alle hedningene i eie!
8Kalk, ey Tanrı, yargıla yeryüzünü!Çünkü bütün uluslar senindir.