1For jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvitende om at våre fedre var alle under skyen og gikk alle gjennem havet
1 Bokk yi, bëgguma ngeen umple li daloon sunu maam ya. Ñoom ñépp niir wa tiimoon na leen, te ñoom ñépp jàll nañu géej.
2og blev alle døpt til Moses i skyen og i havet,
2 Sóobu nañu ca ndoxu géej ga ak ca niir wa, ba bokk noonu ci Musaa.
3og de åt alle den samme åndelige mat
3 Ñoom ñépp bokk nañoo lekk ñam, wa Yàlla joxe,
4og drakk alle den samme åndelige drikk; for de drakk av den åndelige klippe som fulgte dem, og klippen var Kristus;
4 naan naan ga mu joxe, ndaxte ñu ngi doon naan ca xeer, wa leen doon gunge, te xeer woowa Kirist la woon.
5allikevel hadde Gud ikke behag i de fleste av dem; for de blev slått ned i ørkenen.
5 Teewul ñi ëpp ci ñoom neexuñu woon Yàlla, ba mu fàddoon leen ca màndiŋ ma.
6Men disse ting skjedde som forbilleder for oss, forat ikke vi skal ha lyst til det onde, likesom de hadde lyst til det.
6 Mbir yooyu ay misaal lañu, yu nuy artu, ngir benn bëgg-bëgg bu bon bañ noo jiital, na mu leen jiitale woon.
7Bli heller ikke avgudsdyrkere, likesom nogen av dem, som skrevet er: Folket satte sig ned for å ete og drikke og stod op for å leke!
7 Buleen jaamu ay xërëm, ni ko ñenn ñi ci ñoom defe woon. Ndaxte Mbind mi nee na: «Mbooloo mi dafa toog, di lekk ak di naan, ba noppi ñu jóg di mbumbaay.»
8La oss heller ikke drive hor, likesom nogen av dem drev hor og falt på én dag tre og tyve tusen!
8 Bunu njaaloo, ni ko ñenn ñi ci ñoom defe woon, ba tax ñaar-fukki junni ak ñett ci ñoom dee ci benn bés.
9La oss heller ikke friste Kristus, likesom nogen av dem fristet ham og blev ødelagt av slanger!
9 Bunu diiŋat Kirist, ni ko ñenn ñi ci ñoom defe, ba ay jaan màtt leen, ñu dee.
10Knurr heller ikke, likesom nogen av dem knurret og blev ødelagt av ødeleggeren!
10 Buleen xultu, ni ko ñenn ñi ci ñoom defe woon, ba tax malaakam Yàqkat mi rey leen.
11Dette hendte dem som forbilleder, men det er skrevet til formaning for oss, til hvem de siste tider er kommet.
11 Mbir yooyu leen daloon misaal la ci nun, te bind nañu ko ngir artu nu, nun ñiy dund ci jamono jii lépp mat.
12Derfor, den som tykkes sig å stå, han se til at han ikke faller!
12 Kon nag kiy naw sa doole, ba yaakaar ne taxaw nga, moytul a daanu ci bàkkaar!
13Eder har ingen fristelse møtt som mennesker ikke kan bære; og Gud er trofast, som ikke skal la eder fristes over evne, men gjøre både fristelsen og dens utgang, så I kan tåle den.
13 Benn nattu dabu leen bu wuute ak yi dal nit ñépp. Te sax Yàlla kuy sàmm kóllëre la, te du nangu nattu bi wees seen kàttan, waaye cib nattu, dina leen ubbil bunt bu ngeen man a récce, ba ngeen man koo dékku.
14Derfor, mine elskede, fly fra avgudsdyrkelsen!
14 Looloo tax, sama soppe yi, nangeen daw xërëm yi.
15Jeg taler til eder som til forstandige; døm selv det jeg sier!
15 Maa ngi wax ak yéen ñi am xel. Kon seetleen li ma leen wax.
16Velsignelsens kalk som vi velsigner, er den ikke samfund med Kristi blod? Brødet som vi bryter, er det ikke samfund med Kristi legeme?
16 Kaas bu yiw, bi tax nuy gërëm Yàlla, ndax du wone sunu booloo ak deretu Kirist? Mburu mi nuy damm, xanaa du dafay wone sunu booloo ak yaramu Kirist?
17Fordi der er ett brød, er vi ett legeme, enda vi er mange; for vi har alle del i det ene brød.
17 Ndegam benn mburu rekk a am, kon nun ñépp lu nu baree-bare, menn mbooloo lanu, ndaxte bokk nanu menn mburu mi.
18Se til Israel efter kjødet: Har ikke de som eter offerne, samfund med alteret?
18 Seetleen ci bànni Israyil. Ñiy lekk sarax si ñu rendi, ndax booloowuñu ak Yàlla ji ñu jagleel saraxalukaay ba? Aaŋkay!
19Hvad mener jeg altså? at det er noget avguds-offer til? eller at det er nogen avgud til?
19 Li may wax, lu muy tekki? Ndax yàpp wi ñu jagleel xërëm yi dafay dara? walla xërëm yi dañuy dara?
20Nei, men at det de ofrer, det ofrer de til onde ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke at I skal komme i samfund med de onde ånder.
20 Déedéet! Waaye sarax yi xërëmkat yi di rendi, ay rab lañu ko jagleel; jagleeluñu ko Yàlla. Te man bëgguma, ngeen booloo ak rab yi.
21I kan ikke drikke Herrens kalk og onde ånders kalk; I kan ikke ha del I Herrens bord og i onde ånders bord.
21 Mënuleen a naan ci kaasu Boroom bi, naan ci kaasu rab yi. Mënuleen a sukk ci reerub Boroom bi, sukk ci reerub rab yi.
22Eller tør vi egge Herren til nidkjærhet? vi er vel ikke sterkere enn han?
22 Walla boog ndax danuy jéem a gillil meru Boroom bi? Xanaa noo ko ëpp doole?
23Jeg har lov til alt, men ikke alt gagner; jeg har lov til alt, men ikke alt opbygger.
23 Dafa am ñu naan: «Lépp lanu sañ.» Waaw, waaye du lépp a baax ci nun. «Lépp lanu sañ,» waaye it lépp du yékkati ngëm.
24Ingen søke sitt eget, men enhver søke den annens beste!
24 Bu kenn seet njariñam rekk, waaye nay seet njariñul moroomam.
25Alt det som selges i slakterboden, kan I ete uten at I for samvittighetens skyld spør mere efter det;
25 Man ngeen a lekk lépp lu ñuy jaay ca ja ba, bañ cee boole ay laaj ngir dalal seen xel.
26for jorden og alt det som fyller den, hører Herren til.
26 Ndaxte Mbind mi nee na: «Àddina ak li ci biiram lépp, Boroom bi moo ko moom.»
27Og dersom nogen av de vantro ber eder til gjest, og I vil gå dit, da kan I ete alt som settes frem for eder, uten at I for samvittighetens skyld spør mere efter det.
27 Ku xamul Yàlla nag, bu leen wooyee aw ñam këram, te ngeen nangoo dem, lekkleen lépp lu ñu leen dëj, bañ a laajte dara ngir dalal seen xel.
28Men dersom nogen sier til eder: Dette er avguds-offer, da la være å ete det, for hans skyld som sa eder det, og for samvittighetens skyld!
28 Waaye bu leen kenn nee: «Lii sarax la, bu ñu jagleel xërëm yi,» suurleen ko ndax ki leen ko xamal, ngir xel mu dal.
29Jeg mener ikke ens egen samvittighet, men næstens. For hvorfor skal min frihet dømmes av en annens samvittighet?
29 Waxuma sa xel yaw, waaye xelu keneen laay wax. Waaye nga ne: «Li ma sañ a def, lu tax nit ku xelam dalul di am dara lu mu ciy wax?
30Dersom jeg nyter det med takk, hvorfor skal jeg da spottes for det som jeg takker for?
30 Su ma lekkee dara di ci sant Yàlla, lu tax ñu may wax lu ñaaw, fekk sant naa ci Yàlla.»
31Enten I altså eter eller drikker, eller hvad I gjør, så gjør alt til Guds ære!
31 Kon su ngeen di lekk walla ngeen di naan, walla lu ngeen man a def, defleen lépp ngir màggal Yàlla.
32Vær uten anstøt både for jøder og for grekere og for Guds menighet,
32 Buleen def dara lu man a fanq ngëmu Yawut yi walla ñi dul Yawut walla mbooloom Yàlla.
33likesom også jeg i alt streber å tekkes alle og ikke tenker på mitt eget gagn, men på de manges, at de må bli frelst.
33 Noonu laay def man ci sama bopp: damay wut a neex ñépp ci lépp. Wutuma lu may jariñ, waaye luy jariñ ñu bare laay wut, ngir ñu mucc.