¹Bli mine efterfølgere, likesom jeg efterfølger Kristus! / [1KO 11, 1 er i trykte bøker plassert på slutten av kapittel 10.]

¹ Royleen ma nag, ni may roye Kirist.

²Jeg roser eder for at I kommer mig i hu i alle ting og holder fast ved mine forskrifter, således som jeg gav eder dem.

² Maa ngi leen di sant ci li ngeen may fàttaliku ci lépp, ak ci li ngeen di topp dénkaane, yi ma leen dénk.

³Men jeg vil at I skal vite at Kristus er enhver manns hoved, og mannen er kvinnens hoved, og Gud er Kristi hoved.

³ Waaye nag bëgg naa ngeen xam lii: Kirist mooy kilifag bépp góor, góor di kilifag jigéen, te Yàlla di kilifag Kirist.

⁴Hver mann som beder eller taler profetisk med noget på hodet, vanærer sitt hode;

⁴ Kon nag góor guy ñaan Yàlla, walla muy wax ci kàddug Yàlla, fekk mu teg dara ci boppam, day suufeel Kirist, kilifaam.

⁵men hver kvinne som beder eller taler profetisk med utildekket hode, vanærer sitt hode; for det er aldeles det samme som om hun var raket.

⁵ Waaye bu jigéen musóoruwul, buy ñaan walla buy wax ci kàddug Yàlla, kooku day suufeel jëkkëram jiy kilifaam, ndaxte day mel ni jigéen ju ñu wat.

⁶For hvis en kvinne ikke tildekker sig, da la henne også klippe håret av; men er det usømmelig for en kvinne å klippe eller rake av sig håret, da la henne tildekke sig.

⁶ Jigéen ju dul musóoru, bu yaboo, mu watu. Waaye su fekkee ne jigéen dafay am kersa, su wàññee kawaram walla mu watu, fàww kon mu musóoru.

⁷For en mann skal ikke tildekke sitt hode, eftersom han er Guds billede og ære; men kvinnen er mannens ære.

⁷ Góor nag moom warul a teg dara ci boppam, ndaxte mooy melokaanu Yàlla te dafay wone ndamu Yàlla. Jigéen moom dafay wone ndamu góor.

⁸For mannen er ikke av kvinnen, men kvinnen er av mannen;

⁸ Ndaxte jëlewuñu góor ci jigéen, waaye jigéen lañu jële ci góor.

⁹mannen blev jo heller ikke skapt for kvinnens skyld, men kvinnen for mannens skyld.

⁹ Te sàkkuñu góor ngir jigéen, waaye jigéen lañu sàkk ngir góor.

¹⁰Derfor bør kvinnen ha et undergivenhets-tegn på sitt hode for englenes skyld.

¹⁰ Looloo tax jigéen war a teg ci kaw boppam luy màndargaal kilifteef ga, ndax malaaka yi.

¹¹Dog, i Herren er hverken kvinnen noget fremfor mannen eller mannen noget fremfor kvinnen;

¹¹ Teewul nag ci sunu booloo ak Boroom bi, jigéen a ngi wéeru ci góor, te góor a ngi wéeru ci jigéen.

¹²for likesom kvinnen er av mannen, så er også mannen ved kvinnen, og alt er av Gud.

¹² Ni ñu sàkke jigéen ci góor, noonu la góor juddoo ci jigéen, te lépp a ngi jóge ca Yàlla.

¹³Døm hos eder selv: passer det sig at en kvinne beder til Gud med utildekket hode?

¹³ Seetleen mbir mii: ndax jekk na jigéen bañ a musóoru, buy ñaan Yàlla?

¹⁴Lærer ikke endog selve naturen eder at dersom en mann lar håret vokse langt, er det ham til vanære,

¹⁴ Xanaa du àddina ci boppam dafa leen di won ne, gàcce la ci góor, ngir muy yar kawar gu bare?

¹⁵men dersom en kvinne lar håret vokse langt, er det henne til ære? for det lange hår er gitt henne til slør.

¹⁵ Waaye loolu nag ab taar la ci jigéen. Dañoo jagleel jigéen kawar gu gudd, muy muuraay ci moom.

¹⁶Men dersom nogen vil være trettekjær, da har ikke vi en sådan skikk, heller ikke Guds menigheter.

¹⁶ Waaye su kenn bëggee werante ci mbir moomu, na xam lii: amunu beneen aada ci njàng mi, du nun walla mboolooy Yàlla.

¹⁷Men idet jeg påbyder dette, roser jeg ikke at I kommer sammen, ikke til det bedre, men til det verre.

¹⁷ Bi may tollu ci ndigal yi, mënuma leen a sant, ndaxte seeni ndaje loraange lañuy jur, waaye du njariñ.

¹⁸For for det første, når I kommer sammen i menighets-samling, hører jeg at det er splid iblandt eder, og for en del tror jeg det;

¹⁸ Ci bu jëkk dégg naa lii: bu ngeen di daje, am na ci yéen ñuy féewaloo, te xaw naa koo gëm.

¹⁹for det må være partier iblandt eder, forat de ekte kan bli åpenbare iblandt eder.

¹⁹ Fàww mu am ay féewaloo ci seen biir, ngir ñu man a xàmmi ñi neex Yàlla ci yéen.

²⁰Når I altså kommer sammen, da blir det ikke Herrens nattverd I eter;

²⁰ Bu ngeen dajee, mënuleen a wax ne reeru Boroom bi ngeen di lekk.

²¹for idet I eter, tar hver på forhånd sin egen mat, og den ene er hungrig, og den annen er drukken.

²¹ Ndaxte bu ngeen dee lekk, ku nekk dafay gaawantu di lekk reeram, ba tax ñenn ñaa ngi xiif, fekk ñeneen di màndi.

²²Har I da ikke hus til å ete og drikke i? eller forakter I Guds menighet og vanærer dem som intet har? Hvad skal jeg si til eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

²² Xanaa amuleen kër yu ngeen di lekke ak di naane? Walla ndax dangeen a xeeb mbooloom Yàlla? Walla ngeen bëgg a rusloo ñi amul dara? Lu ma leen ci war a wax nag? Ma gërëm leen ci loolu? Mukk! Gërëmuma leen.

²³For jeg har mottatt fra Herren dette som jeg også har overgitt eder, at den Herre Jesus i den natt da han blev forrådt, tok et brød,

²³ Li ma jële ci Boroom bi, moom laa leen jottali: Boroom bi Yeesu, ci guddi gi ñu ko woree, dafa jël mburu,

²⁴takket og brøt det og sa: Dette er mitt legeme, som er for eder; gjør dette til minne om mig!

²⁴ sant Yàlla, damm ko ne: «Lii sama yaram la, wi ma joxe ngir yéen. Defleen lii, ngir fàttaliku ma.»

²⁵Likeså også kalken efter aftensmåltidet, idet han sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod; gjør dette, så ofte som I drikker den, til minne om mig!

²⁵ Noonu itam bi ñu lekkee ba noppi, mu jël kaas bi ne leen: «Kaas bii mooy misaal kóllëre gu bees, gi Yàlla fas jaarale ko ci sama deret. Defleen lii ngir fàttaliku ma.»

²⁶For så ofte som I eter dette brød og drikker denne kalk, forkynner I Herrens død, inntil han kommer.

²⁶ Ndaxte saa su ngeen di lekk mburu mii, walla ngeen di naan ci kaas bii, yéena ngi yégle deewu Boroom bi, ba kera muy ñëw.

²⁷Derfor, hver som eter brødet eller drikker Herrens kalk uverdig, han blir skyldig i Herrens legeme og blod.

²⁷ Kon nag képp ku jekkadi ni mu lekke ci mburu mi te naane ni ci kaasu Boroom bi, tooñ nga yaramu Boroom bi ak deretam.

²⁸Men hvert menneske prøve sig selv, og så ete han av brødet og drikke av kalken!

²⁸ Na ku nekk seetlu boppam nag, sog a lekk ci mburu mi te naan ci kaas bi.

²⁹for den som eter og drikker, han eter og drikker sig selv til dom dersom han ikke gjør forskjell på Herrens legeme.

²⁹ Ku lekk mburu mi, naan ci kaas bi, fekk faalewuloo solos yaramu Kirist wi, sa lekk ak sa naan dina xëcc àtteb Yàlla ci sa kaw.

³⁰Derfor er det mange skrøpelige og syke iblandt eder, og mange sovner inn.

³⁰ Looloo tax ñu bare ci yéen wopp te ñàkk doole, ba ñenn ñi faatu.

³¹Men dersom vi dømte oss selv, blev vi ikke dømt;

³¹ Su nu doon seetlu sunu bopp ni mu ware, kon àtte du nu dal.

³²men når vi dømmes, da refses vi av Herren, forat vi ikke skal fordømmes sammen med verden.

³² Waaye bu nu Boroom bi dee àtte, da nuy yar ngir bañ noo boole ci mbugalu àddina.

³³Derfor, mine brødre, når I kommer sammen for å ete, da del med hverandre;

³³ Noonu nag bokk yi, bu ngeen dajee, di lekk reeru Boroom bi, nangeen xaarante.

³⁴og hvis nogen hungrer, da ete han hjemme, forat I ikke skal komme sammen til dom! Det annet skal jeg foreskrive når jeg kommer.

³⁴ Ku xiif, na lekke këram, ngir bañ a indi ci yéen àtteb Yàlla ndax seen ndaje yi. Yeneen fànn yi ci des nag, bu ma ñëwee ci yéen, dinaa ko seet.