¹Mihing paute leh angel paute-in thugen mahleng, itna ka neih keileh, dak ging lel hiam, dakkhutbet ging lel hiam ka hi ding hi.

¹Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

²Huan, thugen theihna neiin, thuguk tengteng leh theihna tengteng thei vekin, mual suan theihna khop hial ginna kim nei mahleng, itna ka neih keileh, bangmah ka hi kei hi.

²Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

³Huan, mi gentheite vakna dingin ka sum tengteng pe vek mahleng, ka pumpi leng kang dingin kipe mahleng, itna ka neih keileh, kei dingin bangmah a phatuam kei.

³Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

⁴Itna-in a dohzou a, a migi a: itna-in a haza kei a, a kisathei sam kei;

⁴Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

⁵Itna a ki-uangsak kei a, a huham sam kei. Itna-in amah thulou thu a sa lou kei a, amah angsung a khual sam kei; a hehbaih kei a, hehsain a omden sam kei;

⁵gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

⁶Itna-in gilou a kipahpih kei a, a dik a kipahpih jaw.

⁶glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

⁷Itna-in bangkim a thuak teitei a, bangkim a gingta a, bangkim a lamen a, bangkim a thuak khe jel hi.

⁷den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

⁸Itna jaw chikchiang mahin a bei kei ding: a hihhangin, thugennate om mahleh, hihtawp a hong hi ding a, pautheihlouhte om mahleh a hongtawp ding a, theihna bang om mahleh hihtawp a honghi ding.

⁸Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;

⁹A kimlou in i thei a, a kimlou in thu i gen uhi:

⁹thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

¹⁰A kim a hongtun chiangin a kimlou hihtawp a hita ding.

¹⁰men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.

¹¹Ka naupan laiin naupang pauin ka pai a, naupang theihin ka theia, naupang ngaihtuahin ka ngaihtuah nak: tua ka hongpichin nungin naupang hihdan ka tawpta.

¹¹Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

¹²Tuin jaw limlangah i mu milmial ahi, huai hun chiangin jaw kimaituahin a hita ding. Tuin jaw a kim-louin ka theia, himahleh huai hun chianginjaw theihkhita ka om bangin ka thei kim ta ding ahi.Huchiin, hiai thumte, ginna, lametna, itna, a om gige ding; huan, huaitea a thupipen tuh itna ahi.

¹²Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

¹³Huchiin, hiai thumte, ginna, lametna, itna, a om gige ding; huan, huaitea a thupipen tuh itna ahi.

¹³Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.