¹Itna delh jel unla, khalam thilpiakte leng lunggulh ngitnget un, ahihhangin thu na gen theihna ding uhouh lunggulh sem un.

¹Higer efter Kærligheden, og tragter efter de åndelige Gaver men mest efter at profetere.

²Pau theihlouh a pau in mi kianga thugen hilouin, Pathian kianga gen ahi jaw hi, kuamahin lah a thugen a theikei a; himahleh, kha ah thu guk a gen ahi.

²Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forstår det, men han taler Hemmeligheder i Ånden.

³Thu gen miin bel mihing kiangah bawlhoihna thute, hasotna thute, khamuanna thute a gen zo jel hi.

³Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.

⁴Pau theihloua pau tuh amah kia a kibawl hoih a, thugenmin bel saptuamte a bawlhoih jaw hi.

⁴Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed.

⁵Huan, na vek un pau theihloutea na pau uh kon deihsaka, himahleh thu na gen uh kon deih sak sem ahi; saptuamten kibawl hoihna a muh theihna ding un a hilhchet nawn ngal keileh thugenmi jaw pau theihlouhtea pau mi sangin a thupi zo himhim ahi.

⁵Men jeg ønsker, at I alle måtte tale i Tunger, men endnu hellere, at I måtte profetere; den, som profeterer, er større end den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for at Menigheden kan få Opbyggelse deraf.

⁶Tuin, unaute aw, pau theihlouhtea thugenin na kiang uah hongleng, theihsakna lam hiam, thugenna lam hiam, thuhilhna lam hiam na kiang ua ka gen kei ngal leh, bang ahia ka honhih phattuamna ding om?

⁶Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære?

⁷Thil, hinna neilou, gingtheite leng, tamngai hiam, kaihging hiam, gen neia a gin kei leh, bang la ahia a tum ua a kaih uh bang chin a theihtheih dia?

⁷Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen?

⁸Pengkul gen neiloua a mut un kua ahia galkap dinga kisa ding?

⁸Ja, også når en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig?

⁹Huchi mahbangin nou leng pautheih baihlama na gen kei uleh, bangthu ahia na gen uh bangchin a theihtheih dia? Huihkhuaa pau lel na hi kei ding ua hia?

⁹Således også med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forstå det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret.

¹⁰Khovel ah pau chi tuamtuam tampi a om thama, himahleh gen neilou himhim a om kei hi.

¹⁰Der er i Verden, lad os sige, så og så mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning.

¹¹A pauin a gen ka theih kei leh a genmi adingin kei tuh melmak ka hi dinga; a genmi leng keia dingin melmak mah ahi ding.

¹¹Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.

¹²Huchiin, nou leng khalam thilpiakte tunga saptuamte bawl hoihna dia na hauh theihna ding un zong un.

¹²Således også med eder: når I tragte efter åndelige Gaver, da lad det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige derpå

¹³Huaijiakin pau theihlouha thugenin a hilhchettheihna din thum hen.

¹³" Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han må kunne udlægge det.

¹⁴Pau theihloua ka thum leh, ka khain jaw a thum ngei a, ka theihna bel a phatuam tuan kei.

¹⁴Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min Ånd, men min Forstand er uden Frugt.

¹⁵Bang chin a hita dia leh? Khain ka thum dia, theihtheihnain leng ka thum ding; khain la kasa dia, theihtheihnain leng la kasa ding hi.

¹⁵Hvad da? Jeg vil bede med Ånden, men jeg vil også bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med Ånden, men jeg vil også lovsynge med Forstanden.

¹⁶Hichilou injaw, khain vualjawl mah lechin, theinailouten na kipahthugen ah bangchin ahia, Amen, a chih theih ding, na thugen theithei lou piin?

¹⁶Ellers, når du priser Gud i Ånden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?

¹⁷Nang jaw kipahthu na gen hoih ngial taka, midang bel a bawlhoih tuan kei hi.

¹⁷Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.

¹⁸Noumau tengteng sikin pau theihlouhtea thu ka gen tam jawk jiakin Pathian kiangah kipahthu ka gen a:

¹⁸Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.

¹⁹Himahleh, saptuamte kikhopnaah pau theihlouha thu sing khat gen sangin, midangte ka hilh theihna dingin ka theihtheihnain thu nga kia gen ka ut jaw ahi.

¹⁹Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg også kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger.

²⁰Unaute aw, ngaihtuahna lamah naupang kei un; himahleh, gilou lamah jaw naungek unla, lungsim lamah piching un.

²⁰Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne!

²¹Dan laibu ah, Pau theihlouh mite kamin leh, gam dang a mite mukin, hiai mite kiangah thu ka gen dinga; huchiin leng a honngai khe tuan kei ding uh, Toupan achi, chih gelh ahi.

²¹Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke således høre mig, siger Herren."

²²Huaijiakin pau theihlouhte jaw gingtate din chiamtehna ahi keia, gingloute din ahi jaw, thugen bel gingloute a din chiamtehna ahi keia, gingta te dingin ahi jaw.

²²Således er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for dem, som tro.

²³Huaijiakin, saptuam tengteng kikhawm a, na vek ua, pau theihlouhtea na pau uleh, thei nailoute hiam, gingloute hiam honglut le uh, ahai uh honchi kei ding ua hiam?

²³Når altså den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I rase?

²⁴Na vek ua thu na gen uleh tuh, ginglou hiam, thei nailou hiam honglut leh a siamlouhdan na vek ua hihlat ahita ding; a lungtang thugukte hihlatin a omta dia:

²⁴Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedømmes af alle,

²⁵Huchiin leisiin Pathian chibai a buk dinga, Pathian na lak uah a om taktak chih a gen ding hi.

²⁵hans Hjertes skjulte Tanker åbenbares, og så vil han falde på sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder.

²⁶Unaute aw, bang chih ding a hita dia leh? Na hongkikhop un, phatna la hiam, thu kihilh hiam, theihsakna thu hiam, pau theihlouh hiam, hilhchetna hiam na nei chiat jel ua. Bangkim bawlhoihna dingin hih hi hen.

²⁶Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse!

²⁷Kuapeuhin pau theihlouha thu a gen uleh, nihin hiam, a tampenin thumin hiam hi leh, kikhel jel inleng hi hen.

²⁷Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det!

²⁸Huan, mi khatin hilhchian hen; hilhchianmi a om keileh saptuamte kikhopna ah daiin om henla, amah leh Pathian kiangah gen hen.

²⁸Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!

²⁹Thugen miin leng, nihin hiam, thumin hiam, gen uhenla, midangten hoihtakin ngaihtuah uhen.

²⁹Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det;

³⁰Ahihhangin, a kianga tu midang kiangah theihsakna thupiak a na om leh, a masapen dai mai hen.

³⁰men dersom en anden, som sidder der, får en Åbenbarelse, da tie den første!

³¹Mi tengteng in a theihtheihna ding uleh, mi tengteng khamuanga a om theihna ding un, na vek un khatkhatin thu na gen thei ngal ua.

³¹Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lære, og alle blive formanede,

³²Thugenmite khate thugenmite thu thuin a om uh ahi;

³²og Profeters Ånder ere Profeter undergivne.

³³Pathian tuh buaina Pathian ahi keia, lemna Pathian ahi zo ngala. Mi siangthou saptuam pawl tengtenga om bangin,

³³Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder

³⁴Saptuamte kikhopna ah numei dai dindenin om uheh; amau jaw a thugen uh phal ahi ngal keia; Danlaibuin a gen mahbangin, thumangin om jaw uheh.

³⁴skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også Loven siger.

³⁵Huan, bangpeuh a theih nop uleh in lamah amau pasalte dong uhen; saptuamte kikhopnaa numei thugen jaw a zumhuai ngala.

³⁵Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling.

³⁶Bang ahia? Pathian thu noumau laka pawt ahi maw? Ahihkeileh, noumau kiang kia a hongtung ahi maw?

³⁶Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgået? eller er det til eder alene, at det er kommet?

³⁷Kuapeuh thugenmi hiam, kha mi hiam a kisak leh, na kiang ua ka gelh Toupa thupiak ahi chih a theih ding ahi.

³⁷Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller åndelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.

³⁸Himahleh kuapeuhin hiai a theih kei leh, amah leng theih ahi kei.

³⁸Men er nogen uvidende derom, så får han være uvidende!

³⁹Huaijiakin, ka unaute aw, thugen jaw lunggulh ngial unla, pau theihlouhte a thugen leng kham kei un;Himahleh bangkim kilawm tak leh diktaka hih hi hen.

³⁹Altså, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger!

⁴⁰Himahleh bangkim kilawm tak leh diktaka hih hi hen.

⁴⁰Men alt ske sømmeligt og med Orden!