¹Huan, unaute aw, Tanchin Hoih ka honhilh jaw ka honthei sak nawn ding a; huai Tanchin Hoih na nakipahpih ua, huaimah ah na ding ua;

¹Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,

²Kon thu hilh pen na mawk gintak uh a hih louha, pom kichian na hih uleh huai mahah hotdam lelin na om uhi.

²ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.

³A masapenin ken ka muh sam tuh nou kon hilh sawna; huchia, Kris Laisiangthou bangbanga i khelhnate jiaka a siha,

³Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder,efter Skrifterne;

⁴A vui ua, Laisiangthou bangbanga ni thum nia kaihthoha a oma,

⁴og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;

⁵Kifa kianga a hongkilaka, huai khita sawm leh nihte kianga a kilak thute.

⁵og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;

⁶Huai khitin unau za nga sanga tam kiangah a kilak nawna, huaite laka mi, a tam jaw tutanin leng a dam lai ua, khenkhat bel a ihmuta uhi.

⁶derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.

⁷Huai khitin Jakob kiangah a kilak nawna; huai khitin sawltak tengteng kiangah.

⁷derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;

⁸Huan, a tawppenah, a hunlou banga piang, keimah kiangah leng a kilaka.

⁸men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;

⁹Kei jaw sawltak laka neupen, Pathian saptuamte ka sawi jiaka sawltaka chihtuak louh ka hi ngala.

⁹thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.

¹⁰Himahleh, Pathian hehpihna jiakin ka hihhih ka hita; huan, a hehpihna honpiak a thawnin a om keia, huchih naksangin, amau tengteng sangin ka sem gim jaw ahi; himahleh keimah kian ka sem keia, Pathian hehpihna ka kianga omin a sem jaw hi.

¹⁰Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.

¹¹Abang abang hitaleh, ken leng, amau leng, huchiin ka gen jel ua, huchiin nou leng na gingta uhi.

¹¹Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.

¹²Huan, Kris thu misi laka kipan kaihthohin a om chih a honhilh ngal uleh, bangchidan ahia na lak ua khenkhatin, Misi thohnawnna himhim a om kei, na chih uh?

¹²Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?

¹³Misi thohnawnna himhim a omlou ahihleh, huai Kris leng kaihthohin a om kei ding hi.

¹³Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.

¹⁴Huan huai Kris kaihthoha a om kei leh, i thugen uh bangmah lou ahi dinga, na gin uleng bangmah lou ahi ding hi.

¹⁴Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.

¹⁵Ahi, Kris a kaithou chih Pathian i theihpih jiakin, Pathian lam thu ah theihpih juauthei leng i honghi ding hi, misite kaihthoha a om kei uleh, amah leng a kaithou kei dinga.

¹⁵Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.

¹⁶Misite kaithoha a om kei un jaw, Kris leng kaihthohin a omta kei ding.

¹⁶Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.

¹⁷Huan, Kris kaihthoha a om kei leh, na gin uh bangmah lou ahi dinga, na khelhna uah na om ni louhlouh uh ahi ding.

¹⁷Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;

¹⁸Huai ahihleh, Krisa ihmu sate a mangthangte uh ahi ding hi.

¹⁸da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.

¹⁹Tu damsung kiaa Kris tunga lametna i neih injaw mi tengteng dia mi hehpihhuai pen i hi ding hi.

¹⁹Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.

²⁰Himahleh, Kris misi laka kipan kaihthohin a om taktak ahi, ihmute laka kipan gahmasa a na hita hi.

²⁰Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.

²¹Mi khat jiaka sihna a hongom jiakin mi khat jiak mahin misi thohnawnna leng a hongomta ahi.

²¹Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.

²²Adam ah mi tengteng a si mahbang un, Kris ah mi tengteng hihhinin leng a om ding uhi.

²²Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.

²³Himahleh, amau hun chiat jel ah: Kris tuh gah masapente ahia; huai khit chiangin a hongpainawnna ah Kris ate.

²³Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.

²⁴Huai khit chiangin a tawp a hongtung ding; huai hun chiangin, vaihawmna tengteng leh, thuneihna leh thilhihtheihna tengteng a hihman nungin, Pathian kiangah, Pa kiang ngeingei ah gam tuh a pe ding hi.

²⁴Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.

²⁵A melmate tengteng a khe nuaia a koih masiah aman vaihawm ding ahi ngala.

²⁵Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.

²⁶Melma nanungpen a hihmanga om ding tuh sihna ahi.

²⁶Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.

²⁷Aman a khe nuaiah bangkim a koih ngala, himahleh, A nuaiah bangkim koihin a om, a chihin, a nuaia bangkim koihpa a pang kha kei chih a kimugige ahi.

²⁷Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -

²⁸Huan, a nuaia bangkim koiha a om hun chiangin, Tapa mahmah leng a nuaia koihin a om dinga, Pathian tuh bangkima bangkim a hih theihna dingin

²⁸når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.

²⁹Huchi bang ahih kei in, misite adinga baptisma a tansak uh bang a chihna uh hi ding ahia? Misite kaihthoha a om louh hial ding uleh, bang achia amau adia baptisma tansak uh ahia?

²⁹Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?

³⁰Bangjiakin ahia, kei leng dak kal chiha lauthawnghuaia ka om?

³⁰Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?

³¹Unaute aw, Kris Jesu i Toupaa ka honsuanna sialin, Ni tengin ka si, ka chi ahi.

³¹Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.

³²Mihing danin gen leng, Ephesa khua a gam sate kilaipih ka hih leh, kei din bang a phatuam ding? Misi kaihthoha a om kei ding uleh nein dawn leng ake, jingchianga si ding hi ve hangin.

³²Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."

³³Khemin om kei un; Lawm gilouten omdan hoih a hihgawp nak uhi.

³³Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!

³⁴Kizentakin halh unla, thil hihkhial kei un; khenkhatin Pa Pathian theihna himhim na neikei uh; huai tuh na zumna ding ua ka gen ahi.

³⁴Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.

³⁵Himahleh, kuahiamkhatin, Misi bangchin kaihthoh ahi ding uh? Pumpi bangchi bang puin ahia a hongsuah ding? a chi ahi ding e.

³⁵Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"

³⁶Nang mi hai, nangmah mahin na tuh leng, a sih phot keileh hihhinin a om sama.

³⁶Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.

³⁷Huan, chi na tuhin a pumpi hongom ding pen ahi keia, a tang lel na tuh zo nak, buh tang hiam, chi dang tang hiam ahi thei hi.

³⁷Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.

³⁸Himahleh, Pathianin amah deih bangbangin pumpi a pia hi, a tang chih kiangah amah pumpi chiat.

³⁸Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.

³⁹Sa tengteng sa chi khat ahi kei ua; mihing sa a tuama, gamsa sa a tuama, vasa sa a tuama, ngasa sa a tuam ahi.

³⁹Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.

⁴⁰Vanlam pumpite leng a oma, leilam pumpite leng a om, himahleh vanlam pumpite thupina a tuama, leilam pumpite thupina a tuam,

⁴⁰Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.

⁴¹Ni thupina a tuam, kha thupina a tuama, aksite thupina a tuam; aksi leh aksi leng a thupina uh a tuam ngala.

⁴¹Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.

⁴²Misite thohnawnna leng tuabang ahi. Muattheia tuhin a oma, muattheiloua kaihthohin a om.

⁴²Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;

⁴³Pahtawilouha tuhin a oma, thupitaka kaihthohin a om. Hatloua tuhin a oma, thilhihtheihna neia kaihthohin a om.

⁴³det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;

⁴⁴Salam pumpi-a tuhin a oma, khalam pumi-a kaihthohin a om. Salam pumpi a om leh khalam pumpi leng a om.

⁴⁴der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.

⁴⁵Huchiin, Mi masapen Adam tuh mihing a honghia, chi-a gelh ahi; Adam nanungpen bel hinna pepa kha a honghi a.

⁴⁵Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.

⁴⁶Himahleh, khalam a om masa keia, sa lam a om jaw; huai zohin khalam pen a om hi.

⁴⁶Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.

⁴⁷Mihing masapen leia siam, leimi ahia; mihing nihna pen vanmi ahi.

⁴⁷Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.

⁴⁸Leia siam mihing bang tuh, leia te leng ahi ua; vana mi bang tuh, vanate leng ahi uhi.

⁴⁸Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.

⁴⁹Huan, leia siam batna pen i put bangin, vana batna pen leng i pu sam ding uhi.

⁴⁹Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!

⁵⁰Unaute aw, sa leh sisanin Pathian gam a luah theikei dinga; muat theiin muat theilou a luah sam kei ding, chih, ka gen ahi.

⁵⁰Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.

⁵¹Ngai un, thuguk ka honhilh ding hi: i vek un i ihmu khol kei dinga, himahleh i vek un pengkul nanungpen gin chiangin, sawtlou kalin,

⁵¹Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles

⁵²Mitphiat kal louin, hihlamdangin i om vekta ding; pengkul ging ding ahi ngala, huchiin, misite tuh muat theiloua kaihthohin a om ding ua, eite leng hihlamdanin i om ta ding hi.

⁵²i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.

⁵³Hiai muat theiin muat theihlouhna a silh ding ahi a, hiai sitheiin leng sihtheihlouhna a silh sam ding ahi.

⁵³Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.

⁵⁴Huchia, hiai muattheiin muatheihlouhna a silha, hiai sithein sihtheihlouhna a silh hun chiangin, huai hun ngeingeiin, zohnain sihnaa valh zouta, chih thugelh a hong tung ding.

⁵⁴Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."

⁵⁵Aw sihna, na zohna koia omta ahia? Aw sihna na gu koia omta ahia?

⁵⁵"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?"

⁵⁶Sihna gu tuh khelhna ahia; khelhna thilhihtheihna tuh dan ahi.

⁵⁶Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.

⁵⁷Himahleh, i Toupa Jesu Kris jiaka zohna honpepa Pathian kiangah kipahthu om hen.Huaijiakin, ka unau deihtakte aw, kip takin, hihlin vuallouhin, Toupa nasep phatuam ngai taka sem gigein om un, na sepgimna uh Toupa ah a thawn ngei kei chih na thei ngal ua.

⁵⁷Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

⁵⁸Huaijiakin, ka unau deihtakte aw, kip takin, hihlin vuallouhin, Toupa nasep phatuam ngai taka sem gigein om un, na sepgimna uh Toupa ah a thawn ngei kei chih na thei ngal ua.

⁵⁸Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.