¹Huan, na thil gelh thute ujaw: Pasal adingin numei khoih louh a hoih hi.

¹Men hvad det angår, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;

²Himahleh, kingaihnate a om nak jiakin pasal chihin amah ji chiat nei henla, numei chihin leng amah pasal chiat nei heh.

²men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.

³Pasalin a ji kiangah a tan ding hunhun pia hen; huchi bangmahin jiin leng a pasal kiangah a tan ding hunhun pe sam heh.

³Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes også Hustruen Manden.

⁴Jiin amah pumpi tungah thu a neikeia, a pasalin thu a nei jaw hi; huchi bamgmahin pasalin leng amah pumpi tungah thu a neikeia, a jiin thu a nei jaw hi.

⁴Hustruen råder ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligeså råder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.

⁵Thum dinga na kipiak theihna ding uleh, na kikholh nawn theihna ding ua sawt lou kal adia pha na sak tuaktuak keingal uleh a kuamahmah kijang sak kei un, huchilou injaw na kidek zoh louh jiak un Setanin a honkhem khading hi.

⁵Unddrager eder ikke hinanden, uden måske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for så atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formå at være afholdende.

⁶Himahleh, hiai thu thupe danin ka gen keia, phal lam thuin ka gen jaw ahi.

⁶Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.

⁷Himahleh, mi tengteng keimah bang taka a om vek uh ka deih ahi. A hihhangin michih Pathian kianga kipan thilpiak amau muh lam a nei chiat uh ahi, khatin lam tuamin, khatin lamdangin.

⁷Jeg ønsker dog, at alle Mennesker måtte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Nådegave fra Gud, den ene så, den anden så.

⁸Himahleh lengkulte leh meithaite kiangah hichiin ka chi ahi: Keimah bang takin om le uh amau din a hoih ding hi.

⁸Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.

⁹Kidek theihna a neih kei ua lelah kiteng uheh; huk sangin kiten a hoih ngala.

⁹Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.

¹⁰Huan, kitengsate kiangah thu ka pia, keimah bel hilouin, Toupa piak ahi jaw; Jiin a pasal khen kei heh;

¹⁰Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand;

¹¹A khen vanglak leh pasal nei nawn louin om vanglak heh, a hihkeileh, a pasal toh mah kituak nawn uheh; huan pasalin a ji ma kei heh.

¹¹(men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden;) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.

¹²Mi dang kiangah ahihleh Toupa hi louin keimahin ka gen: Unau kuapeuhin ji, ginglou mi kitenpih leh, aman a kianga om gige a ut leh, ma kei heh.

¹²Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, så forlade han hende ikke!

¹³Huan, numei pasal ginglou kitenpihin, a pasalin a kianga om gige a ut leh, ma kei heh.

¹³Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, så forlade hun ikke Manden!

¹⁴Pasal ginglou mi tuh a ji jiakin hihsiangthouin a om a, ji ginglou mi leng a pasal jiakin hihsiangthouin a om sam ahi; huchi hita keilah, na tate uh a siangthou kei ding uhi; himahleh a siangthou na-uhi.

¹⁴Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.

¹⁵Himahleh, a gingloupenin a khen leh, khen mai heh, huchi bangah jaw unaupa hiam, unaunu hiam, hen a hita kei ding. Pathianin lemna ah a honsam ahi ngala.

¹⁵Men skiller den vantro sig, så lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i sådanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.

¹⁶Ji aw, na pasal na hotdam ding leh ding louh bangchin na theia eita? Pasal aw, na ji na hotdam ding leh ding louh bangchin na theia eita?

¹⁶Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?

¹⁷Abang abang hileh, Toupan mi chih kianga a piak bang chiat leh, Pathian in mi chih a sap laia a omdan bang chiatin om heh. Huchibangin saptuam pawl tengteng ah ka hikip hi.

¹⁷Kun vandre enhver således, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og således forordner jeg i alle Menighederne.

¹⁸Zeksum sate sap a om u hia? Zeksum lou honghi tuan kei uheh. Zeksum loua om sap a om u hia? Zeksum tuan dah uheh.

¹⁸Blev nogen kaldet som omskåren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskåren, han lade sig ikke omskære!

¹⁹Pathian thupiakte zuih lel louhngal zeksum i chih bangmah ahi keia, zeksum louh leng bangmah ahi kei hi.

¹⁹Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.

²⁰Mi chih sapa a om lai ua a tan ngeina uah om chiat u heh.

²⁰Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!

²¹Sikha hi saa sap na hi hia? Khawksa tuan ken. Na hongsuahtak theih leh, sen sukin.

²¹Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du også kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!

²²Sikha saa om Toupa sap tuh Toupa sikha suakta ahi ngala; huchimah bangin suakta saa sap tuh Kris sikha ahi hi.

²²Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.

²³Mana lei na hita uh; mihingte sikha ah lut kei un.

²³Dyrt bleve I købte, vorde ikke Menneskers Trælle!

²⁴Unaute aw, mi chih sapa a om lai bangbangin, huaiah Pathian kiangah om gige hen.

²⁴I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!

²⁵Huan, nungak siangthou lam thu ajaw Toupa thupiak himhim ka neikei; himahleh, muanhuaia omdingin Toupa kianga kipan zahngaihna mu ka hih jiakin ka ngaihtuah dan ka gen ding.

²⁵Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.

²⁶Huchiin, tulai haksatna jiaka hiai tuh hoihin ka gingta ahi, mi a om ngeia a om gige.

²⁶Jeg mener altså dette, at det på Grund af den forhåndenværende Nød er godt for et Menneske at være således, som han er.

²⁷Zi-a hen louh na hi hia? Kisut khiak tumken. Zi-a ehn louh na hi hia? Zi zong ken.

²⁷Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!

²⁸Himahleh, ji na neih leh thil na hih khial kei hi, nungak siangthou inleng pasal a neih leh thil a hihkhial sam kei hi. A hihhangin, hichi bang miten sa ah gimna a thuak ding uhi; Himahleh ken jaw honthuak sak louh ka ut hi.

²⁸Men om du også gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville sådanne få Trængsel i Kødet. Men jeg skåner eder.

²⁹Ahihhangin, unaute aw, hiai ka chi ahi: hun seh a tomta; ji neite neilou banga a om theihna ding un;

²⁹Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter både de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,

³⁰Kapte kap lou banga a om theihna ding un, leh kipakte kipak lou banga a om theihna ding un;

³⁰og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,

³¹Khovel zangte zang lojen loua a om theihna ding un: hiaa khovel omdan lah a mangthang ngitnget ahi ngala.

³¹og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgår.

³²Lungjinna neiloua na om uh kon deih hi. Zi neilou pasalin Toupa lungkimsak dingdan, Toupa lam thilte a limsak;

³²Men jeg ønsker, at I må være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;

³³Zinei pasalin bel a ji lungkimsak dingdan, khovel lam thilte a limsaka.

³³men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.

³⁴A lunglutna a kikhen hi. Huan pasal neilou numei hiam nungak hiamin pumpi leh kha sianthou dingdan, Toupa lam thilte a limsak; pasalnei numeiin bel a pasal lungkimsak dingdan, khovel lam thilte a limsak.

³⁴Og der er også Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig både på Legeme og Ånd; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.

³⁵Nou phattuamna dingin hiai ka gen ahi; na tung ua khamna nga hilouin, navaka na omna ding uleh Toupa kianga na kipiakna uh bukimna dingin ahi jaw.

³⁵Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.

³⁶Kuapeuhin a zikham tunga gamta diklou hi-a a kigintaka, a lung-gulhna a let ngala, a kul leh, hoih a sak bangin hih hen aw: kiteng uhen, khelhna ahi kei.

³⁶Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det må så være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!

³⁷Himahleh kuapeuh lungtang kiptak pu-a loutheilou khopa kulna nei hilou, amah kithuzohmiin khama koih kinken a tup chinten leh a hih hoih ding.

³⁷Men den, som står fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Rådighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.

³⁸Huchiin, a khamnu kitenpihpan ahih hoih; huan zi neilou dia amah kikhamain a hih hoih zo ding.

³⁸Altså, både den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.

³⁹Zi jaw a pasal a dam laiteng hen ahi; himahleh, a pasal a sih aleh, a deih peuh a nei thei ding a, ahihhangin Toupa a om mi ahi ding ahi.Himahleh, kei ngaihdan in, a om ngeiin om gige leh nuam a sa zo ding; ken Pathian Kha nei samin ka kithei hi.

³⁹En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.

⁴⁰Himahleh, kei ngaihdan in, a om ngeiin om gige leh nuam a sa zo ding; ken Pathian Kha nei samin ka kithei hi.

⁴⁰Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er, efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd.