¹Huan, milimte laka kithoihna tungtang jaw: I vekin theihna i nei chiat uh chih i kithei hi. Theihnain mi a kisathei saka itna inbel mi a bawlhoih nak hi.

¹Men hvad Kødet fra Afgudsofrene angår, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab (Kundskaben opblæser, men Kærligheden opbygger.

²Kuapeuhin thil bang ahi hiam theia a kigintak leh, a theih ding thei nailou hi.

²Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke således, som man bør kende.

³Ahihhangin, kuapeuhin Pathian a it leh, huai mi mah amah theih ahi

³Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)

⁴Huchiin, milimte laka kithoihna thil nek thu jaw, khovel ah milim himhim bangmah ahih louhdan uleh, khat kia loungal Pathian dang himhim a om louhdan i thei hi.

⁴Hvad altså Spisningen af Offerkødet angår, da vide vi, at der er ingen, Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.

⁵Van ah hiam, lei ah hiam, Pathian min pute om mahle uh, -huchi bang Pathian tampi leh toupa tampi a om ngal ua-

⁵Thi om der end er såkaldte Guder, være sig i Himmelen eller på Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,

⁶Eite adingin bel Pathian khat kia, Pa, a oma, amah kiang akipanin bangkim a pawta, eite leng amah adia om i hi; Toupa khat kia, Jesu Kris, a om hi, amah jiakin bangkim a om hi, eite leng amah jiak maha om i hi uhi.

⁶så er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham.

⁷Ahihhangin, huai theihna mi tengteng ah a om kei hi; huchiin khenkhatin, tutanin milim be sasa a hihjiak un, milim laka kithoihna thil bang taka theiin a ne nak uhi; huchiin, a sia leh pha theihna uh a hat louh jiak a thanghuai nak uhi.

⁷Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som ifølge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkød, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.

⁸Himahleh, nek dingin Pathian mit hontung sak tuan kei ding ne kei mahlehang i se tuan keia. Ne mah lehang leng i hoih tuan sam kei hi.

⁸Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken have vi Fortrin, om vi spise, eller stå tilbage, om vi ikke spise.

⁹Himahleh, pilvang un, huchilou injaw na noplenna uh bang chichi hiamin mi hatloute adin pukna a hong hi kha ding.

⁹Men ser, til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstød for de skrøbelige!

¹⁰Nang, theihna nei mi, kuapeuhin milimbiakna inn a ankuang uma a honmuh ngal un, amau mi hatlou na hita le uh, milim laka kithoihna thil ne dingin a sia leh pha theihna hong maingal lou ding hia?

¹⁰Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et Afgudshus, vil så ikke Samvittigheden hos den, som er skrøbelig, blive opbygget til at spise Afgudsofferkødet?

¹¹Huchiin na theihna jiakin mi hatlou, unau a sih sika Kris in a sih sakpa, a mangthang ding ahi.

¹¹Den skrøbelige går jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er død.

¹²Unaute tuanga huchi bang thil na hihkhelh ua, a sia leh pha theihna uh, a hatlouh naklaia, na liamsak behlap un, Kris tuangah thil na hihkhial uhi.Huaijiak takin nekdingin ka unau a hihpuk leh, ka unau ka hihpuk louhna dingin kumtawnin sa himhim ka neta kei ding.

¹²Men når I således Synde imod Brødrene og såre deres skrøbelige Samvittighed, Synde I imod Kristus.

¹³Huaijiak takin nekdingin ka unau a hihpuk leh, ka unau ka hihpuk louhna dingin kumtawnin sa himhim ka neta kei ding.

¹³Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed spise Kød, for at jeg ikke skal forarge min Broder.