¹Huchiin gitlouhna tengteng, zekhemna tengteng, lepchiahna tengteng, hajatna tengteng, gensiatna teng teng tawpsan unla.

¹Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

²naungek suak thakte bangin khalam nawitui bangmah toh hel louh lunggulh un, huaia hotdamna muh donga na khan theihna ding un.

²og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,

³Toupa tuh mi hehpihthei tak ahi chih na chiam khin thamta uhi.

³om I da have smagt, at Herren er god.

⁴Amah tuh suang hing, mihingte deihlouh ngei, Pathian theih a bel tel leh manpha ahi.

⁴Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,

⁵Amah kiang a hongpaiin, noute leng suang hingte bangin khalam in a leptouhin na om ua, Jesu Kris jiakin Pathian kipahlam kithoihna lan dingin siampu siangthoute hong hi dingin.

⁵og lader eder selv som levende Sten opbygge som et åndeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære åndelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

⁶Huajiakin, laisiangthou ah, Ngai un, Zion ah a ninga suang kiphamohpen, tel manpha tak ka lem hi; amah gingtate tuh a zahlak kei ding uh, chih a tuang ahi.

⁶Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til Skamme."

⁷Huchiin, nou a gingtate adingin manpha pi ahi, agingta loute adingin bel, In lamte suang deih louhpen, huai mahmah a ninga suang phatuampen a honghita.

⁷Eder altså, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;

⁸Pukna suang leh dalna suangpi toh, Thu tuh a jui kei ua, a kisui puk naknak ngal ua; huchibanga hih dinga seh ahi namah ua.

⁸og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de også vare bestemte.

⁹Himahleh, mial akipan pawta, vak lamdang taka lut dinga nou honsampa hoihna tuh na muhsak theihna ding un, nou jaw chi tel, kumpi siampute, nam siangthou, Pathian mite ngei na hi ngal ua;

⁹Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

¹⁰nidanglaiin nam himhim na hi kei ua; tun jaw Pathian namte na hita uhi; nidang laiin zahngaihna namukei ua, tun jaw zahngaihna na muta uhi.

¹⁰I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.

¹¹Deih mahmahte aw, mikhual leh khualzin nahih ziakun kha dou naknakpa sa utnate tawpsan dingin nou kahon ngen hi;

¹¹I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afolde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,

¹²Jentelte lak a na tatdan uh kilawmtak hihen, huchiin thil hihkhialte bang a, a hon gensiatna lam uah na thil hihhoih uh amuhte uh jiakin veha a om chiang un Pathian a pahtawi thei ding uhi.

¹²så I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de på Grund af de gode Gerninger, som de få at se, kunne prise Gud på Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.

¹³Toupa jiakin mihing dan bawl peuhmah ah lut un; tungnunga om kumpipa kiang ah hiam,

¹³Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,

¹⁴thil hihkhialte tung a thuk ding leh, thil; hihhoihte phat ding a sawlsawn gam upate kiang ah leng.

¹⁴eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.

¹⁵Hiaituh Pathian deihlam ahi ngala, mihaite haina tuh thil hoih hih in na hih dai ding uhi;

¹⁵Thi således er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;

¹⁶nuamlen na hi ua, himahleh na noplenna uh khelhna khuhna ding a zanglou in, Pathian sikha a omna dingin zangzaw un.

¹⁶som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.

¹⁷Mi tengteng pahtawi un. Unaute it un; Pathian laudan siam un. Kumpipa tuh pahtawi un.

¹⁷Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!

¹⁸Sikhate aw, laudan siam in nou hon heute thuthu in om un mihoih leh mi nunnem te lakkia hilou in, migiloute lak ah leng.

¹⁸I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men også de urimelige.

¹⁹Min Pathian theihna ziakin thuaklouh dingding thuak in lungkhamna a thuak teitei leh; tuabang Pathian pahtak lam ahi ngala.

¹⁹Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.

²⁰Nou na khelh ua, khut khak na thuak un, kuhkal takin thuak mahleuchin leng phatna bang naloh ua? Ahihangin thil na hihhoih ua, na thuak ua, kuhkal taka nathuak uleh, huai tuh Pathian kipahpih lam ahi.

²⁰Thi hvad Ros er det, om I holde ud, når I Synde og derfor få Næveslag? Men dersom I holde ud, når I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.

²¹Kris mah inleng nou a hon thuaksak jiakin, tuabang hih ding a sap na hi uhi; a khap a na juihna ding un juih ding a hon nutsiat ahi.

²¹Thi dertil bleve I kaldede, efterdi også Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,

²²Aman tuh thil himhim a hihkhial kei a, a kam ah zekhemna leng a om sam kei;

²²han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,

²³mi koua a om laiin, akou thuk kei a, a thuak lai in a vau kei hi; diktat taka ngaihtuah pa kiang ah akipe zaw hi.

²³han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,

²⁴Khelhna lama sikhin a diktatna lama ihin theihna ding in amahmah in tua sing ah asa in ikhelhnate a pua hi; amah vuakna golhte ah hihdam in na omta uhi.Belam mang bangin na mang ua, tun zaw nou hon chingpa leh heupa kiang ah na kik nawnta uhi.

²⁴han, som selv bar vore Synder på sit Legeme op på Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Sår I ere blevne lægte.

²⁵Belam mang bangin na mang ua, tun zaw nou hon chingpa leh heupa kiang ah na kik nawnta uhi.

²⁵Thi I vare vildfarende som Får, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.