¹Huchimahbangin, nou jite aw, noumau pasalte thuthu in om un, huchiin alakua khenkhatin Pathian thu um kei mahle uh na tatdan uh zohin a om ding uhi,

¹Ligeså, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,

²laudan siam kawma na tatdan siangthou uh en in.

²når de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.

³Na kivatnauh pawlam kivatna samphekte, dangkaeng khi awhte, puansilha kivatte bang hilou in,

³Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Hårfletning og påhængte Guldsmykker eller Klædedragt,

⁴lungtang a mihing thuguk lungsim thu nuailut leh nunnem puansilh setheilou a kivat hizawleh, huaituh Pathian mitmuh in a manpha mahmah hi.

⁴men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Ånds uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.

⁵Huchibang in tuma lam a numei siangthou Pathian gingtate leng amau pasalte thuthu a om in a kivan ngei jel ua.

⁵Thi således var det også, at fordum de hellige Kvinder, som håbede på Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mænd,

⁶Sara in Abraham tuh, toupa chi a athua a om bang in. Thilhoih hih a, khem launa himhim laulou a na om uleh Sara tate nahi ding uhi.

⁶som Sara var Abraham lydig, så hun kaldte ham Herre, hun, hvis Børn I ere blevne, når I gøre det gode og ikke frygte nogen Rædsel.

⁷Nou pasal te aw, huchibang mah in, numei zaw bel kitambaih zaw ahihjiakun leh, hehpihna hinna tanpihte ahih jiakun, pahtawi kawm in theihna bang jel in najite uh kiang ah om un, na thumnate uh dal a a om louhna ding in.

⁷Ligeså I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der også ere Medarvinger til Livets Nådegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.

⁸Atawppen in, navekun lungsim munkhat in om unla, ki lainat tuah unla, thunuailut in om un.

⁸Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;

⁹Khelhna khelhna in thuk kei unla, salhna salhna in thuk sam kei unla, vualzawl zogeih un. Hiaijiakin sap nahi ngal ua, vualjawlna tang ding in.

⁹betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.

¹⁰Hinna it ut leh nihoihte mu ut in khelhna lak ah a lei venghoih leh, a muk leng zekhemna thu genlou ding innveng hoih hen.

¹⁰Thi "den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;

¹¹Gilou nungngat san in thilhoih hih hen; kituahna zong in delh zel hen.

¹¹han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!

¹²Toupa mit tuh midiktatte tungah a tu a, abil leng a thumna lam uah a doh zel a, ahihhangin Toupa mel tuh thil hihkhialte tungah a nim nak, chih ahi ngala.

¹²Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt."

¹³Thil hoih lam a phatuam nangaih uleh, na pawi khoih ding uh kua a om dia?

¹³Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkære for det gode?

¹⁴Himahleh, diktatna jiaka na thuakta bang na hih uleh, na hampha ding uhi. A kihtakhuaina uh kihta kei un;

¹⁴Men om I også måtte lide for Retfærdigheds Skyld, er I salige. Nærer ingen Frygt for dem, og forfærdes ikke;

¹⁵ahihhangin na lungtang uah Kris tuh Toupa in bawl un; noumau a om na lamet pen uh hon dong peuhmah dawng ding in mansa gige in om uh, himahleh thunuai lut tak leh laudan siam tak kawm in:

¹⁵men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskab for det Håb, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,

¹⁶sia leh pha theihna siang tak nei un, huchiin nou a hon gensiatna lam uah, Kris a na omdan hoihtak uh gen thanghuaite tuh hih jahlakin a om thei ding uhi.

¹⁶idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode Vandel i Kristus, må blive til Skamme, når de bagtale eder som Ugerningsmænd.

¹⁷Thil gilou hih ziaka thuak sangin Pathian hoihsak lam ahih leh thil hoih hih jiak a thuak tuh a hoihjaw ngala.

¹⁷Thi det er bedre, om det så er Guds Villie, at lide, når man gør godt, end når man gør ondt.

¹⁸Pathian kiang a hon pi theihna ding in Kris in khehnate jiakin khatvei a thuakta ngala, midiktat-in mi diktatloute sik in a thuak a; sa ah hihsih in a om a, kha ah tuh hih hin in a omta hi;

¹⁸Thi også Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Ånden,

¹⁹huain suangkulh a kha omte kiang a thu ava tangkou pih a,

¹⁹i hvilken han også gik hen og prædikede for Ånderne, som vare i Forvaring,

²⁰huaimiten nidanglai a Noa damlai a long bawl sungteng a, Pathian thuakzawhna in a ngak lai in thu amang kei ua; huai long ah mi tawmchik, huaituh mi giat tui apan humbit in a om uhi.

²⁰som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken få, nemlig otte, Sjæle bleve frelste igennem Vand,

²¹Huan, huai etsakna baptisma in, sapum nitna siansakna dan hilou in, Pathian mai a sianlehpha- theihna siansakna dan hizaw in, Jesu Kris thohnawnna ziakin tu in nou hon hukheta hi.Amahtuh van a pai in Pathian taklam ah a om a; angelte, thuneihnate, thil hihtheihnate amah thuthu-a omsak in a omta hi.

²¹hvilket nu også frelser eder i sit Modbillede som Dåb, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,

²²Amahtuh van a pai in Pathian taklam ah a om a; angelte, thuneihnate, thil hihtheihnate amah thuthu-a omsak in a omta hi.

²²han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Hånd, efter at Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.