¹Huan, kei Paula, na lak ua na mitmuh ua thunuailut taka oma, na kiang ua om louh taka noumau lama khauh ngal nakin, Kris lungnemna leh nunnemnain honngen ahi;

¹Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder",

²A hi, na kiang ua ka om chiangin, khenkhat sa banga oma honsepte tunga hang taka om ka tup ngamna bangin, kon khauhkhum akul louhna dingin kon ngen ahi.

²ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.

³Sa ah om mahleng, sa kidou bangin i dou kei ua,

³Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;

⁴Eite kigalvannate jaw sa leng ahi keia, kulhpi kip tak phelna dinga Pathian jiaka thilhih thei tak galvan ahi jaw.

⁴thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,

⁵Lunga gel pansante leh thil sang chiteng Pathian theihna dal dinga sang taka bawlte i phuk jel; ngaihtuahna chiteng Kris thumanna sikhaa piin;

⁵idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

⁶Na thumandan uh hihkima a om chiangin, thumanlouhna tengteng phula ding nangawn aleng mansaa omin.

⁶og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er bleven fuldkommen.

⁷Na mitmuh ua, thil omte en jel un. Kuamahin Krisa hia a kigintak leh, hiai tuh amah ngaihtuah nawn hen, amah Krisa hi mahbangin, koute leng ka hi sam uhi.

⁷Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, således gøre vi det også.

⁸Ka thuneihna uh (nou hihsiatna ding ahi keia, noumau bawl hoih jawkna dinga Toupan a honpiak) suang nawn semsem mahle ung ka zahlak kei ding uhi.

⁸Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,

⁹Ka lai khakte-a nou honhihlau tum banga ka lat louhna dingin huai ka chi ahi.

⁹for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;

¹⁰A laikhakte jaw a gikin, a khauha, a pumpi lam bel a jawngkhala, apau leng a hawmthohhuai ahi, a chi ngal ua.

¹⁰thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.

¹¹Ka om mang chiang ua ka laikhakte ua ka thu gelh uleh, huailaia na kiang ua ka om chiang ua ka hih ding uh a kibatlouhna a om kei chih huchibang miten a theisiam ding uh ahi.

¹¹En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord ved Breve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.

¹²Khenkhat amau kiphatte lakah ka kisim khawm ngam kei ua, amau toh leng ka kitenpih ngam sam uh ahi keia, ahihhangin, amau jaw amau leh amau kitehin, amau leh amau kitehpihin lungsim neilouin a om uhi.

¹²Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.

¹³Kou jaw ka tehna hun val un ka uang kei ding uh, Pathianin uk a hontang saka, huai tehna bang jelin ka uang zo ding uhi, noumaute leng uk hial dinga tehna.

¹³Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nå også til eder.

¹⁴Uk phal louhpi honuk bangin ka huap lian lo ngal kei ua; Kris Tanchin Hoih genin na kho pha un leng ka hongpai uhi.

¹⁴Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder; vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,

¹⁵Ka tehna hun val uh, midang sepgimte jaw, ka suang kei ua; na ginna uh a khandan bang jelin, na lak ua ka louma uh nakpitaka hihletin leh om chih lametna ka nei jaw uhi,

¹⁵så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, men have det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre

¹⁶Midang loumaa a sepsa suang louin, na khen lam gam uh phaa leng Tanchin Hoih ka gen theihna ding un.

¹⁶og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.

¹⁷Himahleh, a suang peuhin Toupa suang hen.Amah kiphatin phat a loh ngal keia, Toupan a gen hoihin phat a loh jaw ahi.

¹⁷Men den, som roser sig, rose sig af Herren!

¹⁸Amah kiphatin phat a loh ngal keia, Toupan a gen hoihin phat a loh jaw ahi.

¹⁸Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.