¹Himahleh, keimah lam thu ah jaw hiai ka natum chiltelta ahi, lungkham nadia na kiang ua hong nawnta lou dingin.

¹Men jeg beslutte dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedrøvelse.

²Ken ka honhihlungkham leh, ka hihlungkhampen mah louin kuana hia kei honhih kipak ding leh?

²Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad, uden den, som bedrøves af mig?

³Huchiin, huai mahmah ka gelh ahi, huchilou injaw, ka hongin ka kipahna dingte lakah lungkhamna ka mu zo kha dinga; ka kipahna jaw na vek ua kipahna ahih ka hon gintak sak chiat ngala.

³Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, når jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som jeg burde have Glæde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glæde deles af eder alle.

⁴Khitui tampi ke kawmin, lungtang haksa leh lauthawng pipia ka gelh ahi; huai tuh hihlungkhama na omna ding uh ahi keia, na tung ua itna thupi zosem ka nei chih na theih jawkna ding uh ahi.

⁴Thi ud af stor Hjertets Trængsel og Beklemthed skrev jeg eder til, under mange Tårer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men for at I skulde kende den Kærlighed, som jeg har særlig til eder.

⁵Himahleh, kuapeuhin mite ahih lungkham leh, keimah kia honhihlungkham ahi kei a, (ka hih luat louhna dingin) na vek un a honhihlungkham phet chiat ahi jaw hi.

⁵Men dersom nogen har voldt Bedrøvelse, har han ikke bedrøvet mig, men til Dels, for ikke at sige det hårdere, eder alle.

⁶Huchibang mi adin tampiin a gawt uh a kihunta ahi.

⁶Det er nok for ham med denne Straf, som han har fået af de fleste,

⁷Huchiin na ngaidam un na khamuan zota ding uh ahi, huchilouinjaw bangchichi hiamin mi huchibang a lungkham luatnain a valh zou kha ding.

⁷så at I tværtimod snarere skulle tilgive og trøste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedrøvelse.

⁸Huchi a hih jiakin amah lama na itna uh hihkip dingin ka honngen ahi.

⁸Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Kærlighed.

⁹Hiai jiak mahin leng ka gelh ahi, bangpeuhmah thu na man uleh, na man louh uh theihchetna dingin.

⁹Det var nemlig også derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor vidt I stå Prøve, om I ere lydige i alt.

¹⁰Banglam peuha mi na ngaihdam uh, ken leng ka ngaidam sama; ken leng ka ngaihdam khitsa jaw, bangpeuh ka na ngaihdam tak leh, noumau jiakin Kris maah ka ngaidam ta ahi.

¹⁰Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver også jeg; thi også hvad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi Åsyn,

¹¹Huchilou injaw setanin nuamtak honsa khading ahi; a tup lah i haih ngal kei ua.

¹¹for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte.

¹²Huan, Kris Tanchin Hoih gen dinga Troas khua ka tun in, Toupaa kongkhak honsakin ka oma;

¹²Da jeg kom til Troas for at prædike Kristi Evangelium, og der var åbnet mig en Dør i Herren,

¹³Himahleh ka unaupa Tita ka muh louh jiakin ka kha lam ah jaw muanna himhim ka nei tuan kei a, huchiin, amaute kam phain ka khena, ka pawta, Masidonia gamah ka paita hi.

¹³da havde jeg ingen Ro i min Ånd, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.

¹⁴Himahleh, Kris vualzohnaa honpi jelpa leh, koutea mun chiha amah theihna gimnamtui theisakpa Pathian kiangah kipahthu om hen.

¹⁴Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus og lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os på ethvert Sted.

¹⁵Hotdam lelteah leh mangthang lelteah Pathian adin Kris gimnamtui ka hi ngal ua;

¹⁵Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes,

¹⁶Pawl khat te adin sihna lakah sihna ding gimnam ka na hi ua, pawl khatte din hinna laka hinna ding gimnam ka na hi uh. Hiai bangte adin kua ahia ching zou ding?Mi tampiin Pathian thu jaw mite khema sumsinnaa a zat bang un jaw kou ka zang ngal kei ua; chihtak ngial jawin, Pathian sawl hijawin, Pathian mitmuhin Kris ah thu ka gen jel uhi.

¹⁶for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv til Liv. Og hvem er dygtig dertil?

¹⁷Mi tampiin Pathian thu jaw mite khema sumsinnaa a zat bang un jaw kou ka zang ngal kei ua; chihtak ngial jawin, Pathian sawl hijawin, Pathian mitmuhin Kris ah thu ka gen jel uhi.

¹⁷Thi vi ere ikke som de mange, at vi gøre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds Åsyn i Kristus.