¹Koumau kigenhoih ka pan nawn dekta ua hia? Ahihkeileh, na kiang ua piak ding hiam aw, na kiang ua kipan hiam genhoihna lai, mi khenkhat adia a kiphamoh bangin, kou din a kiphamoh sam dia hia?

¹Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?

²Noute ka lai uh, na lungtang ua gelh, mi tengteng theih leh sim na hi uhi;

²I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,

³Kris lai, kou hon gelh sak laituia gelh hilou, Pathian hing Kha gelh hijaw, suangpeka gelh hilou, sa lungtang peka gelh hijaw na hi uh chih chiantakin na taklangta ngalua.

³idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler.

⁴Huan, Pathian lamah huchibang muanna Kris vangin ka nei uhi;

⁴Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus,

⁵Bangpeuh koumau akipana pawta sim dingin koumau kiain ka chin uh ka chi kei ua; ka chin theihna uh tuh Pathian kianga kipan ahi jaw.

⁵ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,

⁶Amahmahin thukhun thak nasemte hi dingin honchingsaka; a lai thu gelh lel nasemte ding hilouin, a Kha nasemte din ahi jaw hi; lai thu gelh lelin jaw ahihlum nak ngala, Khain bel ahihhing nak ahi.

⁶som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Ånden levendegør.

⁷Mosi mel a vak jiakin Israel taten a mel a en gige theikei ua, huai thupina a mang hiaihiai a; sihna nasepna suanga laimal gelh bawn, huchi tela thupi-a a tun leh,

⁷Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet på Moses's Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,

⁸Kha nasepna pen bangchi pheta thupiin a tung de aw?

⁸hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed?

⁹Siamlouh tansakna nasepna bawn a thupi leh, diktatna nasepna thupi lamah a thupi zo mahmah ding ahi.

⁹Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.

¹⁰Hihthupia omsain hiaiah jaw thupina himhim a neita ngal keia, thupina thupijawin a khuh tak jiakin.

¹⁰Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.

¹¹Mangta hiaihiai bawn thupia a tun leh, om gige ding tuh thupia tuamin om zo mahmah ding ahi.

¹¹Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.

¹²Huan, huchi bang lametna ka neih jiakun hangtaka pan ngamna ka nei uhi,

¹²Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor Frimodighed

¹³Mosi hihbangin ka hih keiua, aman jaw thupina mangta hiaihiai man tawpna Israel taten a et gige louhna ding un a mai maikhuhnain a khuha;

¹³og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der forsvandt, fik Ende.

¹⁴A lungsim ubel hihkhauhin a oma; tuni tanphain thukhun lui a sim un khuhna ngeina tuh hawk louhin a om gige ngala, huai khuhna tuh Kris ah hihmangin a omta hi.

¹⁴Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.

¹⁵Himahleh, tuni tanphain Mosi Laibu a sim peuh chiang un a lungtang uah khuhna a om gige hi.

¹⁵Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når Moses oplæses;

¹⁶Himahleh, a lungtang uh Toupa lama a ngat peuh chiangun khuhna tuh lakmang a hita ding hi.

¹⁶når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.

¹⁷Huan, Toupa tuh huai kha ahia, Toupa kha omna peuh ah noplenna a om jel hi.Huchiin, eite jaw i vek un mai khuh louin limlang banga Toupa thupina tangsawnsak jelin, amah kibatpih ngeingeia om dingin hihlamdanin i om jel; hiai tuh Toupa akipan i muh ahi; Amah tuh Kha ahi

¹⁷Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.

¹⁸Huchiin, eite jaw i vek un mai khuh louin limlang banga Toupa thupina tangsawnsak jelin, amah kibatpih ngeingeia om dingin hihlamdanin i om jel; hiai tuh Toupa akipan i muh ahi; Amah tuh Kha ahi

¹⁸Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre.