¹I omna leia in pen hisiatin om mahleh, vanah, in, khutta lamlouh, khantawna om ding, pathian akipan in kip inei uh chih i thei ngal ua;

¹Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene.

²Vana kipan i omna ding silhthuah ut mahmahin hiai in ah thum cihtakin i thum gige ngal ua;

²Ja, også i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,

³Huchibanga silhin om leng vuaktangin i omkei ding uhi.

³så sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.

⁴Eite hiai ina i om sungin gikpuain thum petmahin i thum ngala, silh loua i ut jiak ahi keia, silhthuaha om i ut jiak ahi jaw, sitheipen tuh hinna valh zoha a om theihna dingin.

⁴Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.

⁵Huan, huaia mahmah dinga honsutuahpa Pathian ahi, khamna kha honpepa.

⁵Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Åndens Pant.

⁶Huchiin, pumpia i om laitengin Toupa kiangah i om kei chih theiin, muangtakin i om gige uhi.

⁶Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren

⁷Mu theia pai louin, ginnain i pai zo jel uhi.

⁷thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse

⁸Muangtakin i om, huan pumpia om loua Toupa kianga om i ut jaw hi.

⁸ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.

⁹Huaijiakin, omin, om kei leng, amah kipahpih lam mi hih i tum chinten ahi.

⁹Derfor sætte vi også vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.

¹⁰Mi chihin, pumpia thil hihte a sia a phain, i hih bangbanga i muh chiat theihna dingin, Kris thukhenna tutphah maah hihlatin i om vek ding uh ahi.

¹⁰Thi vi skulle alle åbenbares for Kristi Domstol, for at hver kan få igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.

¹¹Huchiin, Toupa kihtakna dan theiin mihingte ka zol jel uhi, Pathian kiangah bel latsakin ka om ua, na sia leh pha theihna uah leng latsaka ka om uh ka lamen ahi.

¹¹Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi åbenbare; ja, jeg håber, at vi også ere åbenbare for eders Samvittigheder.

¹²Na kiang uah ka kigen hoih nawn uh ahi keia, lungtang lam hi loua, dinmun lam lel suangte, bang ahi hiam dawnna ding na neih theihna ding un kou lamah suan theihna honbawlin ka gen jaw uhi.

¹²Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.

¹³Ka hai u leh, Pathian adin ahi a; ka pi u leh, noumau adin ahi ngala.

¹³Thi når vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og når vi ere besindige, er det for eders Skyld.

¹⁴Kris itnain honsawl teitei ahi; hichin ka ngaihtuah uh: Mi tengteng sih sikin mi khat a si a, huaijiakin mi tengteng a si uhi;

¹⁴Thi Kristi Kærlighed tvinger os,

¹⁵A hingte leng amau adia a hin nonlouh ua, a sih sik ua sia thounawn adinga a hin jawkna ding uh ahi, mi tengteng sih sika a sih.

¹⁵idet vi have sluttet således: Een er død for alle, altså ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.

¹⁶Huchih ahih jiakin tuban kou jaw salamah kuamah ka thei nawngta kei ding uh; sa lamah Kris na theita mahle ung leng; tun jaw ka theita kei uhi.

¹⁶Således vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi også have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.

¹⁷Huchih ahih jiakin, kuapeuh Krisa a om leh, thilsiam thak a honghi a; thil luite a mangta a; ngai un, a hongthakta uhi.

¹⁷Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!

¹⁸Himahleh, bangkim Pathian kianga kipana pawt ahi a; aman Kris jiakin amah toh kituakin honbawla, kituahna nasepna a honpia hi;

¹⁸Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,

¹⁹Huchiin, Pathianin Kris ah khovel amah toh kituaknawnin a bawla, a tatleknate uh tatleknaa seh sak louin, kituahnawnna thu a honkem sak ahi.

¹⁹efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.

²⁰Huaijiakin, Kris sika palai ka hi ua, Pathianin koute zangin a hon ngen ahi; Pathian toh kituakta un aw, chiin, Kris sikin ka hon ngen uhi.Amah ah Pathian diktatna i honghih theihna dingin, khelhna himhim theilou amah tuh Pathianin eite jiakin khelhnain a bawl hi.

²⁰Vi ere altså Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!

²¹Amah ah Pathian diktatna i honghih theihna dingin, khelhna himhim theilou amah tuh Pathianin eite jiakin khelhnain a bawl hi.

²¹Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.