¹Huan, unaute aw, Masidonia gama saptuam pawlte laka Pathian hehpihna piak pen ka honthei sak ding uhi;

¹Men vi kundgøre eder, Brødre! den Guds Nåde, som er given i Makedoniens Menigheder,

²Huchia haksathuakna zeetna thupia a kipahna uh dimlet leh nakpia a gentheihna uh dimlet tuh, a thilphalna thupi uh a honghih danbang.

²at under megen Trængsels Prøvelse har deres overstrømmende Glæde og deres dybe Fattigdom strømmet over i deres Gavmildheds Rigdom.

³A neih bang un, ahi, a neih bang sang ua thupiin leng, amau thuthu un apia uh chih theih pih ka hi,

³Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne af egen Drift,

⁴Hiai hehpihna leh misiangthoute nasepsakna thua nakpi taka honngen ngutngutin.

⁴idet de med megen Overtalelse bade os om den Nåde at måtte tage Del i Hjælpen til de hellige,

⁵Huai leng ka lamet louh bang un ahih ua, Pathian deihlamin, amau mahmah Toupa kiangah leh kou kiangah a kipe masa phot ua;

⁵og ikke alene som vi havde håbet, men sig selv gav de først og fremmest til Herren og så til os, ved Guds Villie,

⁶Huchiin, tumaa a patsa, hiai hehpihna leng noumaua hihkim nalai dingin Tita ka ngen hialta ua.

⁶så at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt, således også til at tilendebringe hos eder også denne Gave.

⁷Huchiin, bangkim ginna bang, thugen siamna bang, theihna bang, phattuamngaihna tengteng bang, non itnate uh na huah bang un, huai hehpihna leng na hauh theihna dingun thanop suah un.

⁷Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders Kærlighed til os: måtte I da være rige også i denne Gave!

⁸Thupia bangin ka gen keia, midang phattuamngaihnain na itna uh gildan leng chian dingin ka gen ahi jaw.

⁸Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at prøve også eders Kærligheds Ægthed.

⁹I Toupa Jesu Kris hehpihna. a gentheihna jiaka na honghauh theihna ding un hau mahleh noumau jiak ngeingeia hong genthieh takdan, na thei ngal ua.

⁹I kende jo vor Herres Jesu Kristi Nåde, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.

¹⁰Huchiin, huaiah ka ngaihdan bang ahia ka gen hi: kum khat paitaa na hihpat kia uleng hilou-a na ut pat uh tuin buchingsakta le uchin nou-a din a hoihpen ahi.

¹⁰Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder gavnligt, I, som jo i Fjor vare de første til at begynde, ikke alene med Gerningen, men endogså med Villien dertil.

¹¹Huchiin, ut dinga kimanna a om bangin, na neih bang jel ua tangtunna leng a omtheihna dingin, tunah jaw hih tangtungta un.

¹¹Men fuldbringer da nu også Gerningen, for at, ligesom I vare redebonne til at ville, I også må fuldbringe det efter eders Evne.

¹²Kimanna pen a om phot leh, mi a neih louhpi hi louin, a neih bangdan jela a piak tuh kipahpih tuak ahi ngala.

¹²Thi når Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.

¹³Midang a gim louh ua, nou na gimna ding un ka chi ahi keia.

¹³Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Trængsel; nej, det skal være ligeligt. Nu for Tiden må eders Overflod komme hines Trang til Hjælp,

¹⁴Kibatlualna dingin, na hauhna u tuh tulaiin a taksap uh awnghukna a honghiha, a hauhna uleng na taksap awnghukna uh a honghih sam theihna dingin ka chi ahi jaw, huchiin, kibatlualna a hongom thei ding hi;

¹⁴for at også hines Overflod kan komme eders Trang til Hjælp, for at der kan blive Ligelighed,

¹⁵A khawm tamin a valin a neikei a, a khawm tawmin leng a tasam tuan kei, chih gelh bangin.

¹⁵som der er skrevet: "Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt."

¹⁶Huan, nou kon-awlmohdan bangbang Tita lungtanga pe jel Pathian kiangah kipahthu om hen.

¹⁶Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's Hjerte!

¹⁷Ka ngetna uh a sang ngeia; himahleh ka nget jiak kia uh hi louin, amah mah phattuamngai tak ahi a, amah thuthuin na kiang ua hoh dia pawt dingin a kisa hi.

¹⁷Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er så ivrig, så er det af egen Drift, at han rejser til eder.

¹⁸Huan, amah toh unaupa kon sawl ding ua, amah tuh tanchin hoih lama a phat thu uh saptuam pawl tengteng ah a thangsuak hi;

¹⁸Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet går igennem alle Menighederne,

¹⁹Huchi lel leng ahi keia, Toupa thupina ding leh ka hoihdeihna uh ensak dinga hiai hehpihna thu a ka nasepna ua kou kianga zin vialvial sam dinga saptuam pawlte seh sam him leng ahi hi.

¹⁹og ikke det alene, men han er også udvalgt af Menighederne til at rejse med os med denne Gave, som besørges af os, for at fremme selve Herrens Ære og vor Redebonhed,

²⁰Hiai thilpiak ka hawmna lam uah kuamahin a hondem louhna ding un ka pilvang uhi;

²⁰idet vi undgå dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os;

²¹Toupa ngaihdan kiain hi louin, mihing ngaihdana leng thil kilawm ka ngaihtuah khol jel uhi.

²¹thi vi lægge Vind på, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men også i Menneskers Øjne.

²²Huan, a kiang uah ka unaupa uh ka sawl ding ua, amah tuh thil tampitak ah phattuamngai tak ahi chih tamveipi ka theichianta uhi, tu khola houh nou a hontaksan mahmah jiakin phatuam a ngai nawn sem hi.

²²Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i mange Måder have prøvet, men som nu er langt ivrigere på Grund af sin støre Tillid til eder.

²³Tita a hih leh, ka lawm leh noumau lama ka naseppih ahi a; huan, ka unaute uh a hih leh, saptuam pawlte sawltak, Kris thupina ahi uh.Huaijiakin, na it uh chih theihna leh, kon suanna uh theihna tuh saptuam pawlte maah a kiang uah hihchian un.

²³Hvad Titus angår, da er han min Fælle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Brødre angår, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi Ære.

²⁴Huaijiakin, na it uh chih theihna leh, kon suanna uh theihna tuh saptuam pawlte maah a kiang uah hihchian un.

²⁴Så giver dem da for Menighedernes Åsyn Beviset på eders Kærlighed og for det, vi have rost eder for.