¹Huaijiakin, noute sapa na omna utoh kikhoma om dingin kei Toupaa hentain ka honngen hi,

¹Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,

²Kingaihniamna leh migitna tengteng, thuaktheihna toh, itnaa kithuakzou zo chiata,

²med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed

³Lemnaa Khaa kipumkhatna vom chinten dingin.

³og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;

⁴A Honsapna pen lametna mun khata sap na hih mahbang un pumpi khat leh Kha khat kia a om;

⁴eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;

⁵Toupa khat, ginna khat, baptisma khat,

⁵een Herre, een Tro, een Dåb,

⁶Bangkim Pathian leh Pa khat kia a oma; amah tuh bangkim tungah a oma, bangkim a mu suaka, bangkim sungah a om hi.

⁶een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

⁷Himahleh, Kris thilpiak tehna bang jelin hehpihna tuh i kiang chiat ah piak a om hi.

⁷Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.

⁸Huaijiakin ahi, Tung lama a kahtouh laiin matte tampi a pia, mihingte kiangah leng thilpiakte a pia, a chihna.

⁸Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver."

⁹Huchiin, A kah tou, chih tuh, lei mun nuainung pente banga a hongsuk masak phot keileh, bangchi a hita ding leh?

⁹Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.

¹⁰Hongsukpen tuh, thil tengteng a hihdim theihna dingin, van tengteng tung peka kah toupa mah ahi.

¹⁰Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.

¹¹Huan, khenkhatte sawltak hi dingin, khenkhatte jawlnei hi dingin, khhenkhatte Tanchin Hoih gen dingin, khenkhatte pastor hi dingin, khenkhatte thuhilh dingin a pia hi:

¹¹Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,

¹²Huai tuh misiangthoute thopna ding, nasepna sepna ding, Kris pumpi lam touhna dingin:

¹²til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,

¹³Huai tuh ginna leh Pathian Ta theihna lama thukituaka, pichinga, Kris tangchinna latdan banga i vek ua i hongom masiaha ding ahi.

¹³indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,

¹⁴Huchi-a mihingte diklouhna zekhemna banga lepchiah pila khem tawmtawma oma thuhilhna huih chitenga langkhat langkhata sep leh mut lengleng, naupang i hih nawn louhna dingun.

¹⁴for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;

¹⁵Itnaa thutak gena, bangkima Amah, lupen, Kris ngeia i khanlet jawk ding uh ahi.

¹⁵men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

¹⁶Amah akipan pumpi tengteng, kizopna chiteng sep jiaka, lemtaka suktuah leh kizomkhawma, hiang chihin sep dingdan bangtaka a sep chiangin pumpi a khanga itna ah amah leh amah akilam tou hi.

¹⁶ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

¹⁷Tuin hiai ka genin Toupa ah kontheisak ahi, Jentelte a lungsim ginatlouhna uh pu-a a om bangun, na om nawn mahmah ding uh ahi kei;

¹⁷Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,

¹⁸Amau tuh a lungtang uh tak jiaka theihtheihlouhna jiakin Pathian hinna theihtheihna a pan posiahin a om uhi;

¹⁸formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,

¹⁹A khenggawpta ua, sianglou chiteng hihna lama huaihamin jautatna ah a kipumpiak uhi.

¹⁹de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

²⁰Nou jaw huchibangin kris thu na zil kei uhi!

²⁰Men I have ikke således lært Kristus,

²¹A thu jaa amaha thuhilhna om khin na hih peuhmah uleh, jesua thutak a om bangin.

²¹om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,

²²Na pianken lui uh, na nidanglai hindan uh segawpsa suahkhia unla,

²²at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,

²³Na lungsim Kha uah a thakin hongom unla,

²³men fornyes i eders Sinds Ånd

²⁴Pianken thak, diktatna leh sianthounaa Pathian batpiha siampen silh un.

²⁴og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

²⁵Huchiin, juaugen tawpsanin, noumau inveng kiangah thudiktak gen chiat un; kihiang tuah chiat na hi ngal ua.

²⁵Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

²⁶Heh unla, khelh jaw khial kei un; na hehna uh niin tum pih kei hen.

²⁶Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;

²⁷Diabol leng mun awn sam kei un.

²⁷giver ikke heller Djævelen Rum!

²⁸Gutain gu nawnta kei hen; tasam kianga piak ding a neih theihna dingin, a khuta thil hoih semin gim jaw hen.

²⁸Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.

²⁹Thu sia peuhmah na kam ua kipanin pawt kei hen; a khawk dan bang jela bawl hoih dingin thu hoih peuhmah pawt jaw hen, a ngaikhete adinga hehpihna a hohnghih theihna dingin.

²⁹Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;

³⁰Huan, Pathian Kha Siangthou tuh hihlungkham kei un, tatna nia dingin amahah chiamteh na hi uhi.

³⁰og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.

³¹Khatna bang, thangpaihna bang, hehna bang, hanna bang, gensiatna tengteng tawpsanin omta hen, gitlouhna tengteng toh.Huan, kihehpih chiata lainatna neiin om unla, Pathianin Krisa a honngaihdam bangin, noumau leng kingaidam tuah chiat un.

³¹Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

³²Huan, kihehpih chiata lainatna neiin om unla, Pathianin Krisa a honngaihdam bangin, noumau leng kingaidam tuah chiat un.

³²Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.