¹Huchiin, a ta deihtakte bangin Pathian omdan late hi un;

¹Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,

²Huan, Krisin a honit a, namtui dinga Pathian kianga thilpiak ding leh kithoihna dinga i sika dia a kipiak bang mahin itnaah om un.

²og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

³Himahleh, mi siangthoute hiha kilawm himin kingaih leh sianglou tengteng huaihamna toh, na lak uah loh khakin om kei hen.

³Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,

⁴Zahmohte, thuginalou gente, chiamniuh thu nangawn huaite bang a kilawm lou hi; huaite hih sangin kipahthu gen jaw un.

⁴ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.

⁵Kingaihhat leh mi thanghuai leh, mi huaiham himhimin (mi huaiham jaw milim bemi a hi) Kris leh Pathian gamah tanding himhim a neikei uh chih na thei mahmah ngal ua.

⁵Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.

⁶Kuamahin thuginalou peuhin honkhem kei uhen; huai thilte jiakin Pathian thangpaihna tuh thumanglou tate tungah a tung naknak ahi.

⁶Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.

⁷Huaijiakin amau kikoppih kei un.

⁷Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!

⁸Tuma lamin mial na hi ua, tun jaw Toupa ah vak na honghita uhi; vak tate bangin om un;

⁸Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;

⁹Vak gah tuh hoihna leh, diktatna leh, thutak tengteng ahi;

⁹(Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)

¹⁰Toupa kipahna lamtak bang ahi hiam zong un.

¹⁰så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.

¹¹Huan, mial thilhih gah nei ngei loute ah leng panna himhim neikei unla, pan naksangin a diklouhdan uh theisak jaw un.

¹¹Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;

¹²A guka a thilhih nakte utuh a gen leng a zumhuai ngala.

¹²thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;

¹³Himahleh, thil bangkim a diklouhdan muhtheiha om tuh vak hihlat ahi nak hi; muhtheiha om peuhmah tuh vak ahi ngala.

¹³men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.

¹⁴Huaijiakin, Nang ihmu! hak inla, misi laka kipan thou in. Huchiin, Krisin vak honpe ding, chih ahi.

¹⁴Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"

¹⁵Huan, mi pil loute banga om louin, mi pilte banga om jawin, na omdan uah pilvang un;

¹⁵Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,

¹⁶Nite a hoih louh jiakin hun na neih sungun atam theipen sem jel un.

¹⁶så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

¹⁷Huaijiakin hai nuam dah unla, Toupa deihlam bang ahia chih thei jaw un.

¹⁷Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.

¹⁸Huan, uain khamin om kei un, huaiah tuh kideklouhna a om ngala; Khaa dimin om jaw un,

¹⁸Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,

¹⁹Phatna late, Pathian late, khalam latea kihoupih chiata Toupa kianga na lungtang tengteng ua ging kilawm bawl leh lasain, leh.

¹⁹så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren

²⁰I Toupa Jesu Kris mina, Pathian, Pa ngei kianga, bangkim tunga kipahthu gen gigein.

²⁰og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn

²¹Kris laudansiamin kiniamkhiak chiat un.

²¹og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

²²Jite aw, Toupa kianga na kiniamkhiak bang un, noumau pasalte kiangah kiniamkhiak un.

²²Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;

²³Kris tuh amah ngei pumpi hondampa hi a, saptuamte lutang a hih mahbangin, pasal tuh ji lutang ahi ngala.

²³thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.

²⁴Huchiin, saptuamte Kris kianga a kiniamkhiak mahbang un jite tuh bangkim ah a pasalte uh kiangah kiniamkhiak uhen.

²⁴Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.

²⁵Pasalte aw, na jite uh it un, Krisin saptuamte a ita, a sik ua a kipiak bangin,

²⁵I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

²⁶Huchia amau tuh tuia sila thua a hihsiangthou theihna dingin;

²⁶for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,

²⁷Huan, huchia, saptuamte tuh ninbang lou leh, vuai lou leh, huchibang thil mawngmawng pu loua, siangthou leh gensiatbeia om jawa, amah leh amah tuh saptuamte thupi taka a kipiak theihna dingin.

²⁷for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.

²⁸Huchimahbangin pasalten leng amau pumpi mah bangin amau jite tuh a it ding uh ahi. Amah ji itpa tuh amah kiit ahi.

²⁸Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.

²⁹Kuamahin amah sa mah aho ngei ngal keia, a vakin a deihthoh zo nak hi, Krisin saptuamte a vaka a deihthoh mah bangin;

²⁹Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.

³⁰A pumpi hiangte i hi ngal ua.

³⁰Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.

³¹Huaijiakin pasalin a nu leh a pa paisanin a ji a len chinten dinga, huan, a nih un sa pumkhat a honghita ding uh.

³¹Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.

³²Hiai thuguk tuh a thupi hi, himahleh ken jaw Kris leh saptuamte thu ahi ka gen.Abang abang hileh, nou laka kuapeuhmah in amah a kiit bang in a ji it hen; ji mahin leng a pasal zahtak dingin pilvang hen.

³²Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.

³³Abang abang hileh, nou laka kuapeuhmah in amah a kiit bang in a ji it hen; ji mahin leng a pasal zahtak dingin pilvang hen.

³³Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!