¹Himahleh, hichiin ka chi: Gouluah dingpa tuh bangkim tungah toupa hi mahleh, naupang a hih laiteng bawi toh bangmahin a kidang tuan kei hi;

¹Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;

²A pa hun seh a hongtun masiah a donpate leh a kempate nuaiah a om jaw hi.

²men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.

³Huchibangin ei leng naupang i hih laiin, khovel thubulte nuaiah bawi hihna ah i om uhi;

³Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.

⁴Himahleh, a hunbi a hongkimin, Pathianin a Tapa, numei suanin, dan nuaia hongsuakin, a honsawl kheta,

⁴Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,

⁵Ta hihna i muh theihna dinga, dan nuaia omte tankhe dingin.

⁵for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.

⁶Huan, tate na hih jiak un Pathianin a Tapa Kha tuh, Abba, Pa, chia kikouin, i lungtang uah a honsawl hi.

⁶Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!

⁷Huchiin bawi na hita keia, ta na hi zota; huan, ta na hih leh, Pathian vanga gouluah dingpa na hi hi.

⁷Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.

⁸Himahleh tua Pathian na theih louh lai un, a piandan mawng ua Pathian hi lou hialte bawi na hi ua.

⁸Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.

⁹Tua Pathian na hontheih nung un bel-hi lou, Pathian theihmi na honghih nung un, chih ding ahi jaw-thubul jawngkhal leh namanloua bawia om nawn na utnate uh lama, bangchi dana kihei nawn na hi ua?

⁹Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?

¹⁰Nite, khate, hunte, kumte na tang jel ua.

¹⁰I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.

¹¹Na tunguah tha ka seng thawn kha ding e aw, chih ka lau ahi.

¹¹Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.

¹²Unaute aw, ka hongngen ahi, keimah bangin om un, kei leng noumau bangin ka om ngala, ka bangmah na suse kei uhi.

¹²Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.

¹³Tanchin Hoih na kiang ua ka gen masakna pen ka sa hat louh jiak ahi chih na thei ngal ua.

¹³Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;

¹⁴Huan, ka saa nou dia khemna om tuh na simmoh kei ua, na kih sam kei uh; Pathian angel bangin, Kris Jesu bang hialin na honnapakta jaw uhi.

¹⁴og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.

¹⁵Vangpha na kisakna uh koiah a omta aleh? Hihtheih liai hi le houh, na mit khawng uh khelkhiain na honpe khin ding uh chih ka hontheihpih ahi.

¹⁵Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.

¹⁶Huchiin, thu tak ka honhilhna jiakin na melma uh ka honghita ahia?

¹⁶Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?

¹⁷Hoih lamah hi het lou napiin phatuam ngai takin nou a honzong khe jel uhi; ahi, amau lama hon zoh theihna ding un noute hon pokhakkhiak a ut uhi.

¹⁷De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.

¹⁸Thu hoih lamah bel chiklai peuhin phatuamngai taka zona om gige tuh a hoih ahi, na kiang ua ka om lai kia hi louin.

¹⁸Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.

¹⁹Ka unaute aw, Kris noumaua siam pichinga a om masiah, nauveiin ka honvei hi.

¹⁹Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!

²⁰A hi, tulaiin na kiang ua oma, ka aw hihlamdan ka ut theihdan; na tungthu uah ka mang a bang ahi.

²⁰- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.

²¹Dan nuaia om utte aw, honhilh un, dan thu na ngaikhe jel kei ua hia?

²¹Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?

²²Hichibanga gelh ahi ngala. Abrahamin tapa nih a neia, khat tuh bawinu toh. khat tuh noplennu toh.

²²Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.

²³Himahleh, bawinu laka pen tuh sa danin a pianga, noplennu laka pen bel thuchiam jiaka piang ahi, chih.

²³Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.

²⁴Huai thute bang, gentehna ahi; huai numeite tuh thukhun nih ahi uhi; khat tuh Sinai tanga, bawi hi dinga, ta neinu; huai tuh Hagar ahi.

²⁴Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.

²⁵Huan, Hagar bel Arabia gama Sinai tang ahi a, Jerusalem tulaia om toh kibang ahi, a tate toh bawiin a om ngal ua.

²⁵Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.

²⁶Tunglam Jerusalem bel noplen ahi; huai ngeingei tuh eite nu ahi hi.

²⁶Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.

²⁷Nang, ching, ta nei ngei lou, nuam in, nang, nauvei ngei lou, kikou khia in; pasal nei sangin lungjuangnun, tate a nei tam zo ngala, chih gelh ahi.

²⁷Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."

²⁸Huchiin unaute aw, eite Isaak bangin thuchiam tate i hi a.

²⁸Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.

²⁹Himahleh, huailai bangin tuin leng ahi; sa dana piangin tuh Kha dana piang a sawi ahi.

²⁹Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.

³⁰Himahleh, laisiangthouin bangchi bangin a gena? Bawinu tuh, a tapa toh, hawlkhia un; bawinu tapain noplennu tapa tuh gou a luahpih louh ding jiakin, a chi a.Huchiin, unaute aw, bawinu tate i hi kei ua, noplennu tate i hi jaw uhi.

³⁰Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."

³¹Huchiin, unaute aw, bawinu tate i hi kei ua, noplennu tate i hi jaw uhi.

³¹Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.