¹Dan thuin thil hoih, hongom dingte a taktak lohkhiakna neilouin, a limkia aneih jiakin, kumtenga kithoihna ngeingei alat jelte un, a honnaih mite bangchik mahin a bukimsak thei ngei kei hi.

¹Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme årlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.

²Huchi hita kei leh, lat tawp thamta lou ding uhia? Abemite khatvei a hihsiangthou pahngal hile uh, khelhna kitheihna lah nei nawnlou ding hi ua.

²Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, når de een Gang vare rensede?

³Himahleh, huai kithoihna ah kum tengin khelhnate theihnawnna a hongom nak hi.

³Men ved Ofrene sker År for År Ihukommelse af Synder.

⁴Bawngpate leh kelte sisanin khelhnate lamang thei vual ahingal keia.

⁴Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.

⁵Huchiin, khovela ahonglut laiin, Kithoihna leh thillat na deih keia, keia dingin pumpi non bawlsak jawa:

⁵Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: "Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;

⁶Halmanga pumpiaknate leh, khelhna dinga kithoihnate khawngah kipahna himhim na neikei hi.

⁶Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.

⁷Huaitakin, ken, Pathian aw, ngaiin, Laibu jiala ka tungthu gelh ahih bangin, Na deihlam hih dingin ka hongpai, ka chia, achi a.

⁷Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie."

⁸A tungah, Kithoihna te, thillatte, halmanga pumpiaknate, khelhna dinga kithoihnate na deih keia, huaiahte kipahna na nei sam kei, a chi a, (huaite tuh danthu banga lat ahi a),

⁸Medens han først siger: "Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse frembæres dog efter Loven),

⁹huaitakin, Ngaiin, na deihlam hih dingin ka hongpai, a na chita a, A nihna a tunding theihna dingin a masapen a lamangta ahi.

⁹så har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gøre din Villie." Han ophæver det første for at fastsætte det andet.

¹⁰Huai deihlamin, Jesu Kris pumpi khatvei thu a lat pah jiakin, hihsiangthouin I omta hi.

¹⁰Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.

¹¹Huan, siampu chitengin kawla nisuak sima na semin, khelhnate bangchik mah a hihmang theilou kithoihna ngeingei lan gige in, a ding uhi.

¹¹Og hver Præst står daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.

¹²Amah bel, khantawna dinga khelhnate adia kithoihna khat kia alat nungin, Pathian taklam ah a vatuta jaw hi,

¹²Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Hånd,

¹³huai nungsiah tuh, a melmate a khepek ngakna asiama hih masiah uh a ngak nilouh a.

¹³idet han for øvrigt venter på, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.

¹⁴Thillat khat kiain hihsiangthou sate khantawna dingin hihkim ta ngala.

¹⁴Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.

¹⁵Huan, Kha Siangthouin leng a hoh theisak sam a:

¹⁵Men også den Helligånd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:

¹⁶Huai ni khit chiangin a kiang ua thu ka khun ding tuh hiaite ahi, Toupan achi: a lungtang uah ka thupiakte ka koih dinga, a lungsim uah ka gelhna lai ding, chia a gen khitin,

¹⁶"Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage," siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,

¹⁷A khelhnate uh leh a tatleknate uh ka theigige ta kei ding, a chi ngala.

¹⁷og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme."

¹⁸Huchiin, huchibangte ngaihdamna omna peuh ah khelhna adingin thillat a om nawn kei ahi.

¹⁸Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.

¹⁹Huchiin, unaute aw, Jesu sisan jiaka Mun Siangthoua lutngamna neiin,

¹⁹Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,

²⁰Lam a honbawlsak, lam thak leh hing ah, puanjak (huai tuh a pumpi chihna ahi) kantan in,

²⁰som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,

²¹Pathian inkuante tunga Siampu thupi tak ineih jiakin,

²¹og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:

²²I lungtanga sia leh pha theihna sianglou thehsiansaka oma, I pumpi leng tuichima sila omin, ginna a theih chetna kimneiin lungtang tak mah puin I naih ding uhi.

²²så lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;

²³I lamet thugin, ling-lou in I pomkip ding uh, thuchiampa lah a muanhuai ngala;

²³lader os fastholde Håbets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

²⁴huan, itna leh thil hoih hiha kitokthou dingin ikingaih tuah tek ding uhi;

²⁴og lader os give Agt på hverandre, så vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger

²⁵khenkhat hih dan banga I kikhopnate uh tawpsan louin, kihasuan tuah jaw ni; nituh hongnai hulhula na thei un kihasuan tuah semsem un.

²⁵og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

²⁶Thutak theihna kim itan nunga thil I hihkhelh teitei ngal injaw, khelhnate adia kithoihna a om tak het louh jiakin,

²⁶Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,

²⁷vaihawmna lauhuai mulkimhuai tak bang hiam leh, doumite kangmang ding thangpaihna mei maban neiin I om zota ding hi.

²⁷men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.

²⁸Mosi dan thu khawksa lou mi tuh theihpih mi nihtou thumtou hiam thum lainat omlouin asi jel uhi.

²⁸Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed på to eller tre Vidners Udsagn;

²⁹Pathian Tapa sikdena, thukhun sisan amah hihsiangthouna pen thil namaia bawla, hehpihna Kha hihvui mi tuh, huaimi sanga bangchi pheta gawtna thupijaw ahia, thuak taka naseh uh?

²⁹hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd?

³⁰Phulakna himhim keimah lak ding ahi, keimahin ka thuk ding, chih leh, Toupan a mite a vaihawmsak ding, chi nawnpa lah I thei ngal ua.

³⁰Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sit Folk."

³¹Pathian hing khuta puk tuh thil mulkimhuai taka hi.

³¹Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.

³²Himahleh, tuma lama hihvaka na om nung ua thuakna buaina thupi tak na thuak lai nite uh thei nawn un;

³²Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,

³³Kong khatah jaw muhsit leh haksatna bang leng thuakin etnopa bawlin na om ua, kong khat ah jaw huchibanga bawla omte tuh thuakpihte na honghi uhi

³³idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår.

³⁴Kolbunte tuh na lainat ua, gou hoihjaw, omden ding hi behlap, noumauin na neih uh kitheiin na van honlaksakte uh leng kipak takin na nathuakzouta behlap uhi.

³⁴Thi både havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.

³⁵Huchiin, na ginna uh, kipahman piak thupi tak nei ding ngei, paimang kei un.

³⁵Kaster altså ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;

³⁶Pathian deihlam na hih nungun thilchiam tuh na muh theihna ding un kuhkalna na kiphamoh uhi.

³⁶thi I have Udholdenhed nødig, for at I, når I have gjort Guds Villie, kunne opnå Forjættelsen.

³⁷Sawtlou nung chiangin hongpai dingpa hongpai ding ahi, sawt a halta kei ding.

³⁷Thi "der er endnu kun en såre liden Stund, så kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.

³⁸Himahleh, ka mi diktat tuh ginnain a hing ding; a nungtolh le bel, ka khain amah ah kipahna himhim a neikei ding, chih.Himahleh, ei jaw mangthang dinga nungtolh pawla pang I hi kei ua; hinna humbit dinga ginna nei pawla pang I hi jaw uhi.

³⁸Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham."

³⁹Himahleh, ei jaw mangthang dinga nungtolh pawla pang I hi kei ua; hinna humbit dinga ginna nei pawla pang I hi jaw uhi.

³⁹Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse,