¹Huan, ginna tuh thil lamette om ngeia theihna, thil muhlouhte theihchetna ahi.

¹Men Tro er en Fortrøstning til det, som håbes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.

²Huaiah tuh nidanglai miten phat aloh ngal ua.

²Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.

³Ginnain khovelte tuh Pathian thu a suktuah a hita chih I thei ua, huchiin thil muh theihte leng thil langtheitea siam ahi kei hi.

³Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, så det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til.

⁴Ginnain Abelin Kaina sangin kithoihna hoihjaw Pathian kiangah a lana, huai jiakin mi dik hihna a mu chih, Pathianin a thilpiakte a pomna ah a theisaka; huan huai ginna jiakin aman tuh sih khit nungin thu a gen nalai ahi.

⁴Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død.

⁵Ginnain Enok leng sihna chiamlou dinga lakmangin ana oma; huan, Pathianin alakmang jiakin muhtheih ahita keia; lakmanga aom main Pathian pahtak lam mi ahi, chih theihsakna amukhinta him hi.

⁵Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han fået det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud.

⁶Himahleh, ginna louin amah pahtak lammi hihvual ahi kei; Pathian kianga hongpaiin, amah tuh a om chih leh, a zong mite lohchingsakpa ahi chih, gin ding ahi.

⁶Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.

⁷Ginnain Noa tuh thil muh nailouhte lam thu ah Pathian hilha naomin, Pathian laudan siamin, a inkuansung hotdamna dingin longa bawla; huaiin khovel siamlouh a tangsakta a, ginna jiaka om diktatna gouluahpa ahong hi hi.

⁷Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke sås, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro.

⁸Ginnain Abraham tuh sapa a om laiin a gouluah ding muna lut dingin pai khiakna ding thu a muta a; huan, a paina lam ding leng theilouin a pai kheta a.

⁸Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, så han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.

⁹Ginnain gam chiam ah mi gama tam bang lelin a natamta nilouha, thuchiam kikhat gouluahpih ding Isak leh Jacobte toh puanin ahte a om ua;

⁹Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;

¹⁰Khua suangphumte nei, Pathian lam leh, bawl tuh, a ngak nilouh a.

¹⁰thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.

¹¹Ginnain Sara ngeiin leng, chiampa tuh muanhuai asak jiakin, teknungin leng chi pai theihna amu hi.

¹¹Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.

¹²Huchiin, pasal khat, amah lah misi bang mai, akipan vana aksite banga tam, tuipiaua piaunel banga sim zohlouh suante a hongsuakta uhi.

¹²Derfor avledes der også af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles.

¹³Hiai mi tengtengten thilchiamte tangkhin hilou-in, himahleh huaite gamlapia galmuha nakipahpih hi jawin, leh lei ah jaw khualzin leh mikhual lel ahi uh chih kithei gigein, amaute tuh ginna neiin ana sita uh hi.

¹³I Tro døde alle disse uden at have opnået Forjættelserne; men de så dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge på Jorden.

¹⁴Huchibanga thu na genten amau gam ding a zong uh chih ahih lang mahmah uhi.

¹⁴De, som sige sådant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland.

¹⁵A pawtsan gam uh lung gulh hile uh bel kikna hun lem muta mahmah ding ahi ngal ua.

¹⁵Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgåede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage;

¹⁶Himahleh, tun bel gam hoihjaw sem deih ana hi ua, huai tuh vana om ahi; huchin Pathian, a Pathian uh chiha om tuh a zum kei hi; amau dingin khopi khat anangaihtuahsakta ngala.

¹⁶men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har betedt dem en, Stad.

¹⁷Ginnain Abraham tuh zeta omin, Isak a lana; huan thuchiamte kipak taka sangpan tuh a tapa neihsun alan hi, huai lah

¹⁷Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den. enbårne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne,

¹⁸Isak ah na suante aki minloh ding, a chihpen ahia.

¹⁸til hvem der var sagt: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig; "

¹⁹Pathianin misi lak akipan nangawna kaithou theiin a sepa; huchiin gentehnadana genin, amah tuh misi laka kipan mu nawn ahi ngei nguta.

¹⁹thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo også lignelsesvis fik ham tilbage.

²⁰Ginnain Isakin thil hongtung dingte thu ah leng Jacob leh Esau vual a jawl a.

²⁰Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angående kommende Ting.

²¹Ginnain Jacobin, a sih ding kuanin, Joseph tate vual a jawl tuaktuaka; achiangkhun dawna kingaiin Pathian a bia hi.

²¹Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.

²²Ginnain Josephin, a sih ding kuanin, Isreal suante pawt ding thu a gena; a guhte vui ding tungtang ah thu a pia hi.

²²Ved Tro talte Josef på sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.

²³Ginnain Mosi, a pian laiin, ngaungek mel hoihtak ahi a chih jiak un, kha thum sung a nu leh a pa selin a oma; kumpipa thupiak leng a lau kei uhi.

²³Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Måneder af sine Forældre, fordi de så, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.

²⁴Ginna in, Mosi in a hopichin nung in, Pharo tanu, tapa a lawh a utkei a;

²⁴Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter

²⁵sawtlou kal a dia khelhna nawpna kipahpih sangin Pathian mite tawh sukgentheihna thuak a tel zawta hi;

²⁵og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd,

²⁶Kris a muhsitna uh tuh Aigupta gam goute sang a sum thupizaw in angai a; kipahman piak ding tuh a et ziakin.

²⁶idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han så hen til Belønningen.

²⁷Ginna in kimpipa thangpaihna tuh laulou in Aigupta gam a paisan a, muhtheihlouhpa a muh ziak in a thuak teitei hi.

²⁷Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han så den usynlige, holdt han ud.

²⁸Ginna in Paikan Ankuangluina leh sisan thehna a bawl a, ta masa hihmangthangpan amaute a khoih louhna ding in.

²⁸Ved Tro har han indstiftet Påsken og Påstrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.

²⁹Ginna in gam hula pai bangin Tuipi San a kai a; Aigupata ten tua bang a hih a tm sam ua, valh zawh in a omta uhi.

²⁹Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpå.

³⁰Ginna in Jeriko khawkulh ni sagih a um nung un a chimta hi.

³⁰Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgåede i syv Dage.

³¹Ginna in Rahab kizuaknu gingloute lakah a mangthang khawm ta kei, enkhete im neilou a a pahtak ziakin.

³¹Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.

³²Huan, bang kagen nalai dia? Gideon thute, Barak thute, Samson thute, Jeptha thute leh, David thute, Samuel thute, Jawlneite thute gen ni chile hang, hun in hon chinlou ding ahi ngala;

³²Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,

³³Huaiten tuh ginna in gamte ala ua, thudik a vaihawm a zawng ua, thuchiamte atang ua, humpinelkai kamte a chihsak ua;

³³som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnåede Forjættelser, stoppede Løvers Mund,

³⁴mei thil hihtheihna a hihmit ua, namsau hiam nangawn a pel ua, hatlouhna a kipan hattak a bawl in a om ua, kidouna bang ah mihat minthang ana hi ua, namdang kidou pawlte bang a taikek sak uhi.

³⁴slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.

³⁵Numeiten a misite uh thounawn a mu ua; khenkhatte gim thuaksak in a om ua, thawhnawnna hoih zawsem a tan theihna ding un khahkhiakna a deih kei ua;

³⁵Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte på Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de måtte opnå en bedre Opstandelse.

³⁶midangten leng nuihza bawlna leh vuak bang a thuak ua, ahi, huailou leng, kawlbut leh hentakna bang a tuak ua;

³⁶Andre måtte friste Forhånelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;

³⁷suang a den in a awm ua, singatna a attan in a awm ua, khemna a tuak ua, namsau a satlup in a awm ua; Belam vun leh kel vun silh in a vakvai ua; genthei takin, gimthuakin, sawi in a awm ua-

³⁷de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Fåre- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede

³⁸Khawvel a mau tenna tak hilou mite- gamdai ah bang, tang a bang, guam ah bang, leikua ah bang, a vak avak uhi.

³⁸(dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og på Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter.

³⁹Ahia, hiaitetengteng in, a ginnaziakun phat nalawh khin mahleuhleng thil chiam pen ana tang kei uhi;aziakbel, Pathianin eia ding a thil hawihza muhkhawlh a neih ziak a, ei tellou-a amaute hih bukima a awmlouh ding uh ahihziak ahi.

³⁹Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnåede ikke Forjættelsen,

⁴⁰aziakbel, Pathianin eia ding a thil hawihza muhkhawlh a neih ziak a, ei tellou-a amaute hih bukima a awmlouh ding uh ahihziak ahi.

⁴⁰efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.