¹Ka unaute aw, I Toupa Jesu Kris, Thupina Toupa gingta kawmin, mi khentuam neikei un,

¹Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!

²Na kikhopna in uah mi dangkaeng zungbuh bun, puan hoih tak silh honglut leh, huan, mi genthei puan se tak silh honglut samta leh;

²Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en fattig ind i smudsig Klædning,

³huchiin, puan hoih tak silhmi tuh na limsak ua, a kiangah, Nang hiai mun hoih ah tuin, na chi ua, mi genthei kiang abel, Nang jaw huaiah ding inla, a hih keileh, ka khe ngakna nuaiah tuin, na chih uleh,

³og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:

⁴na lungsim uah khentuam neia ngaihtuahna gilou pu, gense mite na hong hi kei ding ua hia?

⁴ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?

⁵Ka unau deihtakte aw, Pathianin hiai khovela gentheite ginnaa hau ding leh, amah itte kianga achiam gam luah ding khawng bangin a chi kei ahia?

⁵Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?

⁶Nou bel migentheite bang na zahlaksak zota ua. Mihaute hilou uhia nou honnuaisiah? Mihaute hilou uhia vaihawmna ina nou honkailut?

⁶Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?

⁷Amaute hilou uhia min manpha na put uh gensete?

⁷Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?

⁸Himahleh laisiangthouin, Nangmah na kiit bangin na vengte na it ding ahi, chih kumpi dan na zop uleh, na hih hoih uh;

⁸Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: "Du skal elske din Næste som dig selv", gøre I ret;

⁹Himahleh mi khentuam na neih uleh, na hih khial uhi, danin talekte na hih uh a honthei sak ngala.

⁹men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.

¹⁰Kuapeuhin dan jui kim mahleh, munkhata a hihkhelh ngalin tuh, a vekah siamlouhtangin a om khinta ahi.

¹⁰Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.

¹¹Angkawm ken, chipan, Tualthat ken, a chi laingala. Huchiin angkawm keimah lechin tual na thah ngalin tuh, dana talekpa na hita himhim ahi.

¹¹Thi han, som sagde: "Du må ikke bedrive Hor," sagde også: "Du må ikke slå ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.

¹²Huaijiakin noplenna dana vaihawm sakdingte bangin thugen unla, thil hih belap un.

¹²Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.

¹³Mi tunga chitna neilou tuh chitna pang louin vaihawm a zou nak ahi.

¹³Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.

¹⁴Ka unauate aw, min ginna ka nei chimahleh, thil hih aneihkei leh, bang a phatuam dia? Huchibang ginna in amah a hondam thei ding hia?

¹⁴Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?

¹⁵Unaupa hiam, unau nu hiam, vuaktanga om in a niteng annek tasam le uh,

¹⁵Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,

¹⁶Huchiin nalak ua kuahiam in a kiang ah, khamuang takin pai unla, lum tak leh vahtak in awm un chi unla, asa a ding a thil kiphamawh pe tuankei le uchin bang a phatuam dia?

¹⁶og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det?

¹⁷Huchibangmahin ginna leng thilhih neiloua amah kiaa a om leh a si ahi.

¹⁷Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.

¹⁸Ahi, mi kuahiamin, Nang ginna na neia, ken thilhih ka nei ahi; na ginna tuh na thilhih panglouin hon ensak in huan ken ka thilhihin ka ginna ka hon ensak ding,

¹⁸Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.

¹⁹Pathian tuh khat ahi, na gingta maw? Na hih hoih e: dawiten leng a gingta ua, a ling zel uhi, a chi ding.

¹⁹Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve.

²⁰Mi thulimlou aw, thilhih panglou a ginna lel bangmah ahi kei chih na thei nuam hia?

²⁰Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?

²¹I pu Abrahamin a tapa Isaak maitam tung a alat laiin thilhih ziaka siamtang ahika hia?

²¹Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret?

²²Ginna in a thilhih toh a sem khawm khawma, huan, thilhih ziakin ginna uh akimta chih I thei hi.

²²Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,

²³Huan, Abrahamin Pathian a gingtaa, huai ginna tuh a diktatna a sim ahi, chih Laisiangthou hihkim in a om a; huchiin mah tuh Pathian lawm chih in a om hi.

²³og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.

²⁴Ginna ziak maimah hilou in, thilhih ziak zaw in, min siam a tang jel uh chih natheita uhi.

²⁴I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.

²⁵Huchibangmah in, Rahab kizuaknun leng sawltakte a nakipahpih a lam tuama a pai sak laiin, thilhih ziakin siam a tang ahi kei maw?Kha panglou in sa tuh si ahi, huchibangmahin thilhihte panglou in ginna leng si ahi.

²⁵Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?

²⁶Kha panglou in sa tuh si ahi, huchibangmahin thilhihte panglou in ginna leng si ahi.

²⁶Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.