¹Nalak ua ki douna leh kinaknate koia kipan a hong suak ahi ua? Na pumpi hiangte ua kidouna bawlnak, na duhgawlna ua kipante a pawt ahi kei ua hia?

¹Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

²Na lunggulh ua, na nei tuankei ua; huchi in tual nathat uh. Na eng ua, na ngah thei tuankei ua na kidou ua, gal na bawl uh. Na ngetlouh ziakun na neikei uh.

²I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

³Na ngen ua, na nget diklouh ziak un na mu kei uh, na nawpsak bawlna ding ua zat na tup ziakun.

³I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

⁴Nou angkawm hatte aw, khovel lawm hihna Pathian melma hihna ahi chih nathei keiua hia? Huchi in kuapeuhmah khovel lawm hih ut tuh Pathian melma in a kibawl nak hi.

⁴I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

⁵Ahihkeileh, Kha eimah a teng in haza phial in a hondeih hi, chih Laisiangthou in bangmahlou in gen in na gingta ua hia?

⁵Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde.

⁶Himahleh hehpihna tamsem a pe nak; huaziakin Laisiangthou in, Pathian in mi kisatheite a dou a, ki ngaineute bel hehpihna a pe nak, a chi ahi.

⁶Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde."

⁷Huchiin, Pathian thuthu in awm un; ahihhangin diabol dou un, huchiin a hon taimang san ding hi.

⁷Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder;

⁸Pathian naih unla, huchiin aman a hon naih ding. Khialte aw, na khut uh silsiang un: lungsim bulbal neiloute aw, na lungtang uh hih siangthou un.

⁸holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

⁹Haksa sa unla, lungkham unla, kap un; nanuih uh lungkham suak henla, na kipah uh nguina suak hen.

⁹Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

¹⁰Toupa mitmuh in kingaineu un, huchi in a hon hihlian ding hi.

¹⁰Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.

¹¹Unaute aw, ki gensia tuah kei un. Kuapeuh in a unau a gensiat in hiam aw, a unau a vaihawm khum in hiam, dan a gensia in dan a vaihawm khum ahi; himahleh dan na gensiat leh dan zuimi na hi kei a, vaihawmpa na hizaw hi.

¹¹Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

¹²Dan pepa leh vaihawmpa khatlel om, hondam theipa leh hihmang thei pa Nang na vengte vaihawm khumpa kua na hia?

¹²Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

¹³Tunah ngai un, nou, tuni hiam zingchiang hiam in, huai khawpi ah ihawh ding ua, huailai ah kumkhat iva tam ding ua, I sumsin ding ua, punna imu ding, chite aw.

¹³Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde,

¹⁴Jingchiangin bang hongawm ding ahia chih nathei ngalkei ua. Na hinna uh bang ahia? Mei sawtlou kal a hongdawk a, mangnawn lel jel bangphet na hi ngal ua,

¹⁴I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

¹⁵Huchiin, Toupan pha asak leh idam dia, hiai hiam, huai hiam ihih ding, nachih ding uh ahi.

¹⁵i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

¹⁶Himahleh na kiotsaknate uh na suang zaw ngal ua, huchibang suanna tengteng tuh gilou ahi.Huchiin kuapeuh thilhoih ding thei a hihtuanlou tuh amaha dingin khelhna ahi.

¹⁶Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.

¹⁷Huchiin kuapeuh thilhoih ding thei a hihtuanlou tuh amaha dingin khelhna ahi.

¹⁷Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.