¹Mihaute aw, ngai un! na tung ua gimthuak na hongtung ding ziakin, kap unla, mau tuaituai un.

¹Og nu, I rige! græder og jamrer over de Ulykker, som komme over eder.

²Na goute uh seta hi, na puante uh leikha in nekhinta hi.

²Eders Rigdom er rådnet, og eders Klæder er mølædte;

³Na dangkaeng uleh na dangkate uh tuiek khinta hi; a tuiek tuh na mawhdan uh theihna ding ahi ding a, nasa uh tuh meikat bang in a nezou ding hi.

³eders Guld og Sølv er rustet op, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kød som en Ild; I have samlet Skatte i de sidste Dage.

⁴Ngaiun, na lou ua buh at-a kilawhte lawh, amau khema na piaklouh uh a kikou ua, a-atte amangbang kikou aw leng Mipite Toupa bil ah alutta hi.

⁴Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstede eders Marker, og Høstfolkenes Råb ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.

⁵Khawvel ah nuamsatakin na awm ua, na kizangbei mawkmawk ua, na thahni un na lungtang uh na taisak uhi.

⁵I levede i Vellevned på Jorden og efter eders Lyster; I gjorde eders Hjerter til gode som på en Slagtedag.

⁶Midiktat siamlouh na tangsak ua, na thatta ua; aman zaw nou a hon doukei hi.

⁶I domfældte, I dræbte den retfærdige; han står eder ikke imod.

⁷Huchiin, unaute aw, Toupa hongpaima teng kuhkaltakin awm un. Ngai un, lou nei miin vuahtui ke masaleh nanung a muh mateng lei gah hoihtak tuh angak zel hi.

⁷Derfor, værer tålmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se, Bonden venter på Jordens dyrebare Frugt og bier tålmodigt efter den, indtil den får tidlig Regn og sildig Regn.

⁸Nou leng kuhkaltakin awm un; na lungtang uh hihkip un; Toupa hongpaina lah anaita ngala.

⁸Værer også I tålmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.

⁹Unaute aw, siamlouh tang a na awmlouhna ding un, ki phunkhum kei un; ngai un, vaihawmpa tuh kongkhak bulah a ding hi.

⁹Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren står for Døren.

¹⁰Unaute aw, Toupa min a thugen mi jawlneite tuh thuakdan leh kuhkal dan lam ah zuih ding in zang un.

¹⁰Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede på at lide ondt og være tålmodige.

¹¹Ngaiiun, a thuak mite tuh nuamsa ichi ua; Job kuhkal dan bang naza ua, Toupan a tawp a ahihdan leng na mu lai ua, Toupa tuh hehpihna a adimdan leh zah a ngaih theih dan leng.

¹¹Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er såre medlidende og barmhjertig.

¹²Himahleh, ka unaute aw, bangteng bangteng hih mah le uchin, kichiam kei un; vanlou in hiam, lei lou in hiam, thil dang himhima lou in hiam kichiam kei un. Hi, nachih uh, Hi, hihenla; Hilou na chih uh hilou hihen; huchilou inzaw siamlouh tang in na awm ding uhi.

¹²Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.

¹³Nalak uah thil hoihlou thuak aom uhia? Thum uhen. Kipak a om uhia? Phatna lasa uhen.

¹³Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!

¹⁴Nalak uah china a om uhia? Saptuam upa samsak uhenla, aman Toupa min a sathau nilh in atung ah thum hen;

¹⁴Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.

¹⁵Huan, ginna a thumna in china tuh a hondam ding a, Toupan amah a kaithou ding; huan, thil ana hihkhelh takleh ngaihdam sak ahi ding hi.

¹⁵Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.

¹⁶Huchiin, hihdama na om theihna ding un, na khelhnate uh thupha kitawituah unla, ki thumsak tuah zel un.

¹⁶Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I må blive helbredte; en retfærdigs Bøn formår meget, når den er alvorlig.

¹⁷Midiktat thumna in thil thupitak ahih zel hi. Elija leng eimah piandan bang pu mihing mah ahia, amah tuh vuah zuk louhna ding in phatuam ngai takin a thum a, huan, kum thum leh khaguk sungteng leitung ah vuah a zu takei hi.

¹⁷Elias var et Menneske, lige Vilkår undergivet med os, og han bad en Bøn, at det ikke måtte regne; og det regnede ikke på Jorden i tre År og seks Måneder.

¹⁸Huan, athum nawn a, van in vuah a zusak a lei in a gahte ahon suaksak ta hi.

¹⁸Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.

¹⁹Ka unaute aw, nalak ua mikuapeuh thutak a kipan in namang taleh huan, kuahiam in pikiknawn leh,mikhial a lamhaihna a kipan a kiheisak pan sihna akipan akha ahondam ding a, khelhna tampi a khuhsak lai ding chih kithei heh.

¹⁹Mine Brødre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden, og nogen omvender ham,

²⁰mikhial a lamhaihna a kipan a kiheisak pan sihna akipan akha ahondam ding a, khelhna tampi a khuhsak lai ding chih kithei heh.

²⁰han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs Vildfarelse, han Frelser en Sjæl fra Døden og skjuler en Mangfoldighed af Synder.