¹Ahihleh, Abraham sa dana I pu un, bang ahia a muh i gen ding?

¹Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?

²Abrahamin thilhih jiaka siam a tan ngalleh, suan ding a nei ahi, Pathian maah jaw hi hetlouin.

²Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.

³Laisiangthouin bang a gena ahia? Abrahamin Pathian a ging taa, huan, huai ginna tuh a diknaa seh ahi, chiin a gen ahi.

³Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."

⁴Huan, nasemmi loh tuh hehpihna a seh ahi keia, bata seh ahi jaw hi.

⁴Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;

⁵Ahihhangin, na sem loua, Pathian limsaklou siamtangsakpa gingta zomi ginna tuh, amah diktatna a seh ahi.

⁵den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;

⁶Mi, a thilhih ngaihtuah loua, Pathianin diktata a seh, vual a jawl sak thu David in leng,

⁶ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:

⁷A tatleknate uh ngaihdama om leh, a khelhnate uh khuha omte, a hampha uhi,

⁷"Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;

⁸Toupan khelhna neia a seh louhte a hampha uhi, chia a gen bangin.

⁸salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."

⁹Ahihleh, huai hamphatna zeksumte tungah kia hia a om, zeksumloute tungah leng? Abraham ginna a diktatna seh ahi, i chi ngala.

⁹Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.

¹⁰Huai bangchi seh ahia leh? A zeksum nungin hia, a zeksum main? A zeksum nungin ahi keia, a zeksum ma in ahi jaw hi.

¹⁰Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.

¹¹Huchiin, zeksumlouh a hih laia ginna jiaka diktatna a muh chiamtehna dingin zeksum tuh a mu hi. Huchi-a amah tuh zeksumlouhte, ahihhanga gingtaa diktatna sehsaka omte, tengteng pa ahih theihna ding.

¹¹Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,

¹²Huan, huchimah banga, zeksumte, ahihhanga zeksum phet hilou-a i pa uh Abrahamin zek a sum maa ginna a neih bang ginna neite pa a hihtheihna ding ahi.

¹²og Fader til omskårne,til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.

¹³Abraham; leh a suante kianga, khovel gouluah ding ahi ding uh chih thuchiam jaw dana kinga ahi keia, ginna jiaka diktatna a kinga ahi jaw hi.

¹³Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.

¹⁴Dan nei mite gouluahte hi ding hile ubel, ginna bangmahin a phatuam keia, thuchiam leng thuchiam ahita kei hi.

¹⁴Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.

¹⁵Danin hehna a tun nak ngala; himahleh dan omlouhna ah tatlekna leng a om kei hi.

¹⁵Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.

¹⁶Huaijiakin, thuchiam tuh hehpihna a piak a hihtheihna dingin ginnaa kinga ahi, suante tengtengin thuchiam pellou-a a luah theihna dingun. Dan nei mite kian a luah kei ding ua, Abraham neih bang ginna neiten leng a luah sam ding uhi; amah tuh i vek ua pa ahi ngala.

¹⁶Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle

¹⁷Nam tampite pain ka honbawlta, chia gelh bangin, misite hihhingpa leh thil omloute om bang a genpa a gin Pathian mitmuh ah eite paa bawlin a om hi.

¹⁷(som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.

¹⁸Lamet tuaka a om louhin leng aman jaw lamen takin a gingta a, chi tampite pa a honghih theihna dingin: Tua bangin na suante a honghi ding uh, chia hilha a om bangin.

¹⁸Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"

¹⁹Huan, ginna kiplou tuan louin, a pumpi sisa banga om tuh a ngaihtuaha, (amah kum ja khawng mi ahi ngala), Sara ching leng a ngaihtuah sama.

¹⁹og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;

²⁰Himahleh, ginna tasamin Pathian thuchiam a ging lel keia, Pathian a pahtawia,

²⁰men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære

²¹A thuchiam a lohching sak thei chih leng a gingta mahmaha, a ginna a hongkip zota hi.

²¹og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.

²²Huaijiakin a ginna tuh a diktatna a seh ana hita.

²²Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.

²³Huchiin, a ginna tuh a diktatna seh ahi chih amah jiak kiaa gelh ahi keia, eite jiakin leng ahi.

²³Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,

²⁴Jesu i Toupa misi laka kipana kaithoupa gingtate i hia. I ginna tuh diktatna a seh ahi ding hi.Huai Jesu tuh i tatlekna jiaka matsaka om a, siam i tanna dinga kaihthoha om ahi.

²⁴men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,

²⁵Huai Jesu tuh i tatlekna jiaka matsaka om a, siam i tanna dinga kaihthoha om ahi.

²⁵ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.