¹Huaijiakin, ginna jiaka siamtansaka omin i Toupa Jesu Kris pansanin Pathian toh kilemin i om uhi.

¹Altså retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist,

²Amah pansan mahin hiai hehpihna ah I lut ua; huaia dingin Pathian thupina i tan ding lametna ah kipakin i om uhi.

²ved hvem vi også have fået Adgang ved Troen til denne Nåde, hvori vi stå, og vi rose os af Håb om Guds Herlighed;

³Huai kia leng hilou in, I gimthuakna ah leng kipakin I om uh, gimthuaknain kuhkalna a tuna,

³ja, ikke det alene, men vi rose os også af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,

⁴Kuhkalnain theihtelna a tuna, theihtelnain lametna a tun chih theiin;

⁴men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Håb,

⁵Huan, lametnain tuh honzahlaksak kei, huai Kha Siangthou i kiang ua honpiak pansana Pathian itna i lungtang ua suna a om tak jiakin.

⁵men Håbet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligånd, som blev given os.

⁶I hat nai louhlaiin, a hun takin Kris tuh Pathian limsakloute sikin a hongsita ngala.

⁶Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.

⁷Mi dik sika sih, mi a ut ngel kei hial ding ua, mi hoih sikin bel mi kuahiam bekin sih a ngap khamoh kei ding.

⁷Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig - for den gode var der jo måske nogen, som tog sig på at dø -,

⁸Himahleh, Pathianin a hon itna a langsakta mi khialte i hih laia Kris I sika a sihna ah.

⁸men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.

⁹Huchiin, a sisana siamtan saka i om khit nungin, amah jiakin Pathian hehna laka kipan hotdamin i om mahmah ngei ding hi.

⁹Så meget mere skulle vi altså, da vi nu ere blevne retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.

¹⁰Melma i hih laia bawn a Tapa sihna jiaka Pathian toh nakitam khin i hih ngal un tuh, kitama i om khit nung un a hinna jiakin hotdamin i om sem ding hi.

¹⁰Thi når vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,

¹¹Huchi kia leng ahi keia, kitamna tua honmu sakpa i Toupa Jesu Kris jiakin Pathian ah leng i kipak ahi.

¹¹ja, ikke det alene, men også således, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fået Forligelsen.

¹²Huchiin, mi khat jiakin khelhna khovelah a luta, khelhna jiakin sihna a luta, huchimahbangin mi tengtenga jelsuakta hi.

¹²Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og Døden således trængte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle

¹³Dan om ma in khovel ah khelhna a om khin ngala; dan a om louh laiin khelhna tuh khelhna a sim ahi kei hi.

¹³thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke. hvor der ikke er Lov;

¹⁴Himahleh, Adam oma kipan Mosi om phain Adam tatlekna banga thil hih khial loute tungah leng sihnain vai a hawm jel hi. Adam tuh hongpai ding tehpihna ahi.

¹⁴dog herskede Døden fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er et Forbillede på den, der skulde komme.

¹⁵Himahleh, thilthawnpiak jaw tatlekna toh a kibang kei. Mi khat tatlekna jiaka mi tampi a sih ua leh Pathian hehpihna leh mi khat Jesu Kris hehpihna thilthawnpiak tuh a kiching zosema mi tampi tunga vuhin a om.

¹⁵Men det er ikke således med Nådegaven som med Faldet; thi døde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nåde og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Nåde udbredt sig overflødig, til de mange.

¹⁶Huan, thilthawnpiak tuh mi khat tatlekna gah toh leng a kibang sam kei. Mi khat tatlekna tunga vaihawmna in siamlouh tansakna a tuna, mi tampi tatlekna tunga thilthawnpiakin bel siam tansakna a tun hi.

¹⁶Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordømmelse, men Nådegaven blev ud fra mange Fald til Retfærdiggørelse.

¹⁷Mi khat tatlekna jiaka sihnain huai mi khat mah pansana vai a hawm leh, hehpihna kiningching mahmah leh diktatna thawnpiak tangten mi khat Jesu Kris pansanin hinna a vai a hawm zosem ding uhi.

¹⁷Thi når på Grund af dennes Fald Døden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvættes Nåde og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.

¹⁸Huan, mi khat tatleknain mi tengteng adinga siamlouh tansakna a tut mah bangin, mi khat diktatna thilhih-in mi tengteng adingin suahtakna leh hinna a hontun hi.

¹⁸Altså, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, således også ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv.

¹⁹Banghanghiam i chih leh, mi khat thumanlouhna jiaka mi tampi mikhiala bawl ahih bangun, mi khat thumanna jiakin mi tampi mi diktata bawl ahi ding uhi.

¹⁹Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, så skulle også ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.

²⁰Khelhna latsak sem nadingin Dan a hongom behlapa; Ahihhangin khelhna a khanna peuh ah hehpihna a khang sem,Huchia, khelhnain sihnaa vai a hawm bangtaka, hehpihna inleng i Toupa Jesu Kris pansana diktatna jiaka khantawn hinna donga vai a hawm theihna dingin.

²⁰Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Nåden end mere overvættes,

²¹Huchia, khelhnain sihnaa vai a hawm bangtaka, hehpihna inleng i Toupa Jesu Kris pansana diktatna jiaka khantawn hinna donga vai a hawm theihna dingin.

²¹for at, ligesom Synden herskede ved Døden, således også Nåden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre.