¹Ahihleh, unaute aw, danin mi a dam sung teng a tungah vai a hawm nak chih na theikei ua hia? – dan thei mite kiangah ka gen ahi.

¹Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?

²Numei, pasal nei a pasal a dam sung teng dana a pasala henkhawmin a om ahi; himahleh, a sihin, pasal lamah dan akipan khahin a om ahi.

²Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.

³Hichiin, a pasal dam sunga mi dang a kitenpih leh, Angkawm, chih ahi ding hi; a pasal a sihin bel huai dan akipan khahin a oma, huchiin, mi dang nei leh leng angkawm ahi kei hi.

³Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.

⁴Huan, ka unaute aw, Pathian lama i gah theihna dingin midang, misi laka kipan kaihthoh ngeingei na kitenpih theihna ding un, Kris pumpi pansanin dan lamah hihsihin na omta uhi.

⁴Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.

⁵Sa a i om lai un dan jiaka khelhna utna hongsuakten, i sa hiangte ah, sihna khopa gah dingin, a sem naka.

⁵Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,

⁶Tuin bel honlenpa lakah sikhinin, dan akipan khahin i omta, laigelh lui bang lel hi loua, Khaa hinna thaka na i sep theihna dingin.

⁶Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.

⁷Bang i genta dia leh? Dan khelhna hia? Hi lou hial. Himahleh, dan jiaka theih hi keileh, khelhna theilou ding hi ing a; danin, eng ken, chi kei leh, eng chih theilou ding hi inga.

⁷Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."

⁸Himahleh, khelhnain, thupiak jiakin, lemtan lai muin enna chiteng ka sungah a om saka.

⁸Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.

⁹Dan lou injaw khelhna si ahi. Huan, tumalamin kei dan louin ka hinga; himahleh thupiak a hongom takin khelhna a honghalh a, kei ka sita hi.

⁹Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;

¹⁰Huan, hinna thuchiam nei thupiak tuh keidin sihna a honghi chih ka na theita.

¹⁰men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;

¹¹Khelhnain thupiak jiakin, lemtan lai muin honkhema, thupiak zangin a honhihlumta hi.

¹¹thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.

¹²Huchiin, dan tuh a siangthou ahi, thupiak leng a siangthou a, adika, a hoih ahi.

¹²Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.

¹³Ahihleh, thil hoih keia din sihna a honghi ahia? Hilou hial. Khelhna kei sin sihna a honghi zo ta ahi. Huchiin, khelhna tuh khelhna ahi chih a lat theihna dingin thil hoih zangin a honhihlum ahi; thupiak jiaka khelhna tuh khelhna thupitak a honghih theihna dingin.

¹³Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.

¹⁴Dan tuh khalam thil ahi chih i thei ngal ua, kei bel sami khelhna a khotsa ka hi.

¹⁴Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.

¹⁵Thil ka hihpen, a dan ka theikei; ka thil hih jelpen, ka thihih utlam ahi ngal keia, ka thil huatlam tak ka hih zo nak ahi.

¹⁵Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.

¹⁶Ka hih ut louh lam ka hih ngalin, dan a hoih chih pompih ka hi ta hi.

¹⁶Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.

¹⁷Huaichiangin, ka thilhihpen keimah hih a hita keia, khelhna keimaha om hih ahi jaw hi.

¹⁷Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.

¹⁸Keimah ah, huai tuh ka sa ah, thil hoih himhim a teng kei chih ka thei: thil hoih hih utna jaw keimah ah a om na a, thil hoih ka hihthei kei.

¹⁸Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;

¹⁹Hoihna hih ka ut pen ka hih keia, khelhna hih ka ut louhpen, ka hih zo naka.

¹⁹thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.

²⁰Ka utlouh lam pen ka hih ngal chiangin, a hihpa tuh kei ka hita keia, khelhna keimaha ompen ahi jaw hi.

²⁰Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.

²¹Huchiin, hiai dan ka hontheita; thil hoih hih ka ut laiin gitlouhna ka kiangah a hongom nak ahi.

²¹Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden

²²Ka lungsim taktakin Pathian dan tungah ka kipak ngal naka;

²²Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;

²³Himahleh, ka sa hiangte ah dan tuam a om chih ka thei, huaiin ka lungsim dan a dou a, ka sa hiangtea khelhna dan om kiangah salin a honpi nak hi.

²³men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.

²⁴Mi genthei hina lawmlawm ing e! Hiai sihna pumpi lakah kuan ahia honsuakta sak ding?Jesu Kris i Toupa jiakin Pathian kiangah kipahthu ka gen ahi. Huchiin, keimah takin jaw ka lungsimin Pathian dan ka sema, ka sain tuh gitlouhna dan a sem hi.

²⁴Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?

²⁵Jesu Kris i Toupa jiakin Pathian kiangah kipahthu ka gen ahi. Huchiin, keimah takin jaw ka lungsimin Pathian dan ka sema, ka sain tuh gitlouhna dan a sem hi.

²⁵Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.