¹Kris ah thu taktak ka gen ahi, ka juau kei, kha Siangthou ah ka sia leh pha theihnain leng hontheihpiha,

¹Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd,

²Ka lungtang ah haksakna thupitak leh lunggaihna dai theilou ka pai ahi.

²at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.

³Ka unaute sa lama ka chi pihte sikin, kei pen Kris kianga kipan hihtuam khop hialin hamse thuakin om hial leng ka chi ngala.

³Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,

⁴Isreal mi ahi ngal ua; ta hihna bang, thupina bang, thukhun tengteng bang, dan piakna bang, Pathian nasepna bang, thuchiam tengteng bang, amaua ahi a;

⁴de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,

⁵Pipute leng amaua ahi ua, sa lam thu ah Kris leng amau laka kipan a hongpawt ahi a; amah thil tengteng tunga om, khantawn phat tuak Pathian ahi. Amen.

⁵hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen.

⁶Himahleh, Pathian thu bangmahlou banga omta ahi keia. Isreal suante Isreal mi ahi vek kei uhi;

⁶Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;

⁷Abraham suante a hih jiak un a vek un a tate leng ahi kei uhi; Isaak ah na suante a kiminloh ding, chih ahi jaw hi.

⁷ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig."

⁸Huai tuh, sa tate Pathian tate ahi kei ua, thuchiam tate Abraham suana seh ahi jaw uh, chihna ahi.

⁸Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.

⁹Thuchiam pen tuh hiai ahi: Tu hun bangin ka hong dia, Sarain ta a nei ding chih.

⁹Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."

¹⁰Huai phet ahi kei Rebekain leng i pu Isaak laka nau a pai laiin,

¹⁰Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.

¹¹Naupangte a pian ma un, sia leh pha a hih ma un, thilhih jiak hilou in, a sampa deih jiak hi jawin, tel lam thu ah Pathian thu seh tuh a kip theihna dingin-a kiangah;

¹¹Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,

¹²A upa jawin a naupang jaw na a sem ding, Pathianin a chi ahi.

¹²sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,""

¹³Jakob ka it a, Esau jaw ka hua, chih gelh bangin.

¹³som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."

¹⁴Bang I genta ding ua leh? Pathian ah diktatlouhna a om ahia?

¹⁴Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!

¹⁵Om lou hial. Aman, Ka hehpih peuhmah ka hehpih dia, zah ka ngaihna tung peuhmah ah zah ka ngai ding, chiin, Mosi kiangah a genta ngal a.

¹⁵Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over."

¹⁶Huaijiakin, a deihpa jiak ahi keia, a taipa jiak leng ahi sam keia, a hehpihpa Pathian jiak ahi jaw hi.

¹⁶Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.

¹⁷Laisiangthou in Pharo kiangah, Hiai jiak takin ka hontungding ahi, nanga ka thilhihtheihna ka taklat theihna ding leh, leitung tengtenga ka min a than theihna dingin, achi ngal a.

¹⁷Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden."

¹⁸Huchiin, Pathianin a ut peuhpeuh a hehpiha, a ut peuhpeuh leng a genhak sak ahi.

¹⁸Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.

¹⁹Nou, ka kiangah, Bangdia hondem ahia? A deihlam kuan ahia kalh? Non chi ding uh a hih tuak.

¹⁹Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod?

²⁰Ahi, himahleh, mihing aw, Pathian nial vialpa kua na hia leh? Thilsiamin, a siampa kiangah, Bang achia hichi banga honsiam? A chi dia hia?

²⁰Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?

²¹Bellei tang khat apan bel khat kilawm taka, bel khat zatna niama zat ding a bawl din belvelpan bellei tungah thu a neikeia hia?

²¹Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?

²²Hehna bel mangthang dia kilawmte tunga, Pathianin a hehna leh a thilhihtheihna latsak uta, a thuakzoh teitei leh, bang a poi dia, huchia,

²²Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,

²³Hehpihna bel, thupi dinga a nabawl kholhte tunga, a hehpihna hauhdan a latsak theihna dingin.

²³også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?

²⁴Huaite tuh eite i hi-huai hehpihna belte Judate laka kipan kia hilou a, Jentelte laka kipana leng sapte.

²⁴Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger,

²⁵Hosia laibu ah, Ka mite hi ngei lou, ka mite, ka chi dia; huan, it ngei louhnu leng Itnu, ka chi ding.

²⁵som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;

²⁶Huan hichi a honghi dia, a kiang ua, Ka mite na hi kei uh, chihna mun ah ngei Pathian hing tate sakin a om ding uh. chih gelh bangin.

²⁶og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."

²⁷Isai in leng Isreal mite thu kikou pihin, Isreal mite jaw tuipi puiaunel zahin tam mahle uh, a gawt bang kia hotdamin a om ding uh.

²⁷Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.

²⁸Toupan kintaka hihzou vekin leitungah a gawt ding thu a tangtun dek ngala, a chi.

²⁸Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden."

²⁹Isai mahin, Mipite Toupan chi suah ding honna hawi saklou hileh Sodom khua bangin i naomta ding ua, Gomorra khua banga bawlin i naomta ding, chia a agen kholh bangin.

²⁹Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra."

³⁰Bang i genta dia leh? Jentel, diktatna delh louten, diktatna a naphata uh ahi, -ginna jiaka diktatna tuh.

³⁰Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;

³¹Isreal, diktatna dan delhten, diktatna dan pen a pha zouta kei uh.

³¹men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov.

³²Bang hang ahia? Ginnain a delh kei ua, thilhiha muh theih bangin a delh jiak uh ahi. Pukna suangah a pukta ngal ua.Ngaiin, Zion ah kisuihna suang leh pukna suangpi ka koiha, kuapeuhmah amah gingta tuh a zahlak kei ding, chih gelh bangin.

³²Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. De stødte an på Anstødsstenen,

³³Ngaiin, Zion ah kisuihna suang leh pukna suangpi ka koiha, kuapeuhmah amah gingta tuh a zahlak kei ding, chih gelh bangin.

³³som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."