¹Huan, David a hong upa a, a hong tek mahmah ta; huchiin puanin a khuh jel uh, himahleh lum asa thei tuan hetkei.

¹Nu var kong David gammel og høit til års*, og de dekket ham til med tepper, men han kunde ikke bli varm. / {* 2SA 5, 4.}

²Huchiin, a sikhaten a kiangah, ka pu uh kumpipa adingin nungak zong le ungla: Kumpipa kiang chinah om gige henla, kem leh; huan, na ang sungah hong lum henla, ka pu uh Kumpipan lum a hon sathei ding hi, a chi ua.

²Da sa hans tjenere til ham: En skulde lete efter en ung pike for min herre kongen, en jomfru som kan stelle for kongen og pleie ham og ligge i din favn, så min herre kongen blir varm.

³Huchiin, Israel gam tengteng ah nungak melhoih a zong ua, Shunam mi Abisag a vamu ua, Kumpipa kiangah a pi uh.

³Så lette de i hele Israels land efter en vakker pike, og de fant Abisag fra Sunem og førte henne til kongen.

⁴Huai nungak a mel a hoih mahmah; Kumpipa a kema, a nektak a bawl sak sek hi; himahleh Kumpipan a kithuahpih kei.

⁴Det var en meget vakker pike; hun pleide kongen og tjente ham, men kongen hadde ikke omgang med henne.

⁵Huchiin, Hagith tapa Adonija in, kei Kumpipa a pang ding keive, chiin a kingai thupi mahmaha: kangtalai leh sakol tungtuang mite, mi sawmnga ama a tai dingte toh a kisa saka.

⁵Men Adonja, sønn til Haggit, gjorde sig høie tanker og sa: Jeg vil være konge. Og han fikk sig vogner og hestfolk og femti mann som løp foran ham.

⁶A pan lah chiklaiin leng, bang dia hichibanga hih na hia? Chiin a lungkhamsak ngeingal keia; huan, amah lah mel hoih mahmah ahi ngala, Absalom sang ahi.

⁶Hans far hadde aldri i hans liv talt hårdt til ham og sagt: Hvorfor har du gjort dette? Han* var og meget fager, og han var født næst efter Absalom. / {* 2SA 14, 25.}

⁷Aman Zerui tapa Joab leh siampu Abiathar a thu a donga: amau Adonija lamah a pang ua, amah a panpih jel uh.

⁷Han samrådde sig med Joab, Serujas sønn, og med presten Abjatar, og de holdt med Adonja og hjalp ham.

⁸Siampu Zadok te, Jehoiada tapa Benai te, jawlnei Nathan te, Simei te, Rei te leh David pawla mi hangsante bel Adonija lamah a pang kei uh.

⁸Men presten Sadok og Benaja, Jojadas sønn, og profeten Natan og Sime'i og Re'i og de helter David hadde, var ikke med Adonja.

⁹Huan, Adonija in belamte, bawngtalte, gan vak thaute Zoholet suangah a gou a, huai bel En-rogel kiang china om ahi; huan, kumpipa tapa, a unaute tengteng leh, Juda gama Kumpipa pipente tengteng achial a.

⁹Adonja slaktet får og okser og gjøkalver ved Sohelet-stenen, som er ved En-Rogel, og han innbød alle sine brødre, kongens sønner, og alle Judas menn som var i kongens tjeneste.

¹⁰Jawlnei Nathan te, Benai te, mi hangsante leh a unaupa Solomon bel achial kei hi.

¹⁰Men profeten Natan og Benaja og heltene og sin bror Salomo innbød han ikke.

¹¹Huchiin, Nathan in Solomon nu Batseba kiangah, Hagith tapa Adonija I pu David theihlouh in vaihawmin a om chih za lou na hi maw?

¹¹Da sa Natan til Batseba, Salomos mor: Du har vel hørt at Adonja, Haggits sønn, er blitt konge, og vår herre David vet ikke noget om det?

¹²Huchiin nang bitna ding leh na tapa Solomon bitna ding kon na hilh ding.

¹²La mig nu få gi dig et råd, så du kan redde både ditt eget og din sønn Salomos liv!

¹³Kumpipa David kiangah valut inla, a kiangah, Aw Toupa, ka pu, na sikhanu kiangah na tapa Solomon, ka nungah a hong lal ngeingei sina, amah ka laltutphah ah a tu ngei sin hi, chiin na kichiam ahi kei maw? Bang achia Adonija in vaihawm ahia? Va chi dih.

¹³Gå inn til kong David og si til ham: Har du ikke, herre konge, med ed lovt din tjenerinne: Salomo, din sønn, skal være konge efter mig; han skal sitte på min trone? Hvorledes er det da gått til at Adonja er blitt konge?

¹⁴Ngaiin, Kumpipa na vahoupih laitakin ken leng ka honjui lut tei dinga, na thugen ka honhihkip pih ding chiin a gen a.

¹⁴Og mens du ennu er der inne og taler med kongen, skal jeg og komme inn og stadfeste dine ord.

¹⁵Huan, Batseba Kumpipa kiangah indan ah a valuta; Kumpipa bel a upa mahmah taa, Shunam mi Abisag in Kumpipa nektak ana bawla.

¹⁵Da gikk Batseba inn til kongen i kammeret. Kongen var nu meget gammel, og Abisag fra Sunem tjente ham.

¹⁶Huan, Batseba in Kumpipa kunin chibai a buka. Huan, Kumpipan, bang na deih a? ana chi a.

¹⁶Og Batseba bøide sig og kastet sig ned for kongen, og kongen sa: Hvad vil du?

¹⁷Huan, aman, Pu aw, Toupa na Pathian min louin na sikhanu kiangah, na tapa Solomon ka nungin a hong lal ngeingei ding, amah ka laltutphah ah hong tu ding, chiin na na kichiam khina.

¹⁷Hun svarte: Min herre! Du har tilsvoret din tjenerinne ved Herren din Gud: Salomo, din sønn, skal bli konge efter mig; han skal sitte på min trone.

¹⁸Ngaiin, tuin Adonija lah a lal a; nang ka pu toupan lah na theikei a;

¹⁸Men se, nu er Adonja blitt konge, og du, herre konge, vet ikke noget om det.

¹⁹Bawngtalte, gan vak thaute, belamte a gou liapluapa, kumpipa tapate tengteng leh, siampu Abiathar leh, sepaih heutu Joab te achiala, na sikha Solomon bel achial kei.

¹⁹Han har slaktet okser og gjøkalver og får i mengdevis og innbudt alle kongens sønner og presten Abjatar og hærføreren Joab; men Salomo, din tjener, har han ikke innbudt.

²⁰Huchiin, pu aw, Toupa nunga a laltutphaha kua hongtu ding ahia chih na gen chiangin, Israelte tengteng mit nang ka pu, toupa, na tungah a tu chiat ahi.

²⁰Og nu, herre konge, er hele Israels øine vendt mot dig, forat du skal la dem vite hvem som skal sitte på min herre kongens trone efter ham.

²¹Huchilouin jaw hichi ahi ding, pu aw, toupa apute kianga a ihmut sam hun chiangin, kei leh ka tapa Solomon thil hihkhialin a honsep mai sin uh ahi, a chi a.

²¹Ellers kan det gå så at når min herre kongen ligger hos sine fedre, kommer jeg og min sønn Salomo til å holdes for forbrytere.

²²Huan, ngaiin, huchia kumpipa a houpih lai takin, jawlnei Nathan a valut teia.

²²Mens hun ennu talte med kongen, kom profeten Natan.

²³Endih, jawlnei Nathan a hong chiin kumpipa a hilh ua. Huan, kumpipa kiang a vatunin, kumpipa maah a maia lei siin a khupboha.

²³Da blev det meldt kongen: Profeten Natan er her. Og han kom inn og trådte frem for kongen og kastet sig på sitt ansikt til jorden for ham.

²⁴Huan, Nathan in, Toupa aw, pu aw, ka nungah Adonija a lal dinga, ka laltutphah ah a tu ding na chi maw?

²⁴Og Natan sa: Herre konge! Du har vel sagt: Adonja skal være konge efter mig, og han skal sitte på min trone?

²⁵Tuniin a kuan suka, bawngtalte, gan vak thaute, belamte a gou zengzunga, kumpipa tapa tengteng, sepaih heutute, siampu Abiathar te achial a; huan, ngaiin, a ne un a dawn khawm ua, Pathianin kumpipa Adonija humbit hen, a chi uhi.

²⁵For han har idag draget ned og har slaktet okser og gjøkalver og får i mengdevis og innbudt alle kongens sønner og hærførerne og presten Abjatar, og nu eter og drikker de med ham og roper: Leve kong Adonja!

²⁶Himahleh kei na sikha ngei leh, siampu Zadok leh, Jehoiada tapa Benai leh na sikha Solomon te jaw hon chial kei hi.

²⁶Men mig, din tjener, og presten Sadok og Benaja, Jojadas sønn, og Salomo, din tjener, har han ikke innbudt.

²⁷Hiai toupa ka pu thu a hih a hih ngal leh toupa ka puin a nunga laltutphaha tu dingpa a kua pen ahia chih na sikhate na na hilh nai lou na hi ding maw? a chi a.

²⁷Skulde dette være gjort på min herre kongens bud uten at du har latt dine tjenere vite hvem som skal sitte på min herre kongens trone efter ham?

²⁸Huchiin kumpipa David in a dawnga, Bat-seba honsap sak dih ua, a chi a. Huan, kumpipa kiangah a vahoh a, kumpipa maah ava dinga.

²⁸Da tok kong David til orde og sa: Kall Batseba inn til mig! Og hun kom inn og trådte frem for kongen.

²⁹Huan, kumpipa a kichiama, lungjinna tengtenga ka hinna humbitpa Toupa hinna louin,

²⁹Og kongen svor og sa: Så sant Herren lever, han som har utfridd mig fra all trengsel:

³⁰Na kianga Toupa Israel te Pathian min loua, na tapa Solomon ka nungin a hong lal ngeingei ding, ka sikin ka laltutphah ah a hongtu sin hi, chia ka kichiam bangbangin, tuniin leng ka hih ding, achia.

³⁰Som jeg har tilsvoret dig ved Herren, Israels Gud: Salomo, din sønn, skal være konge efter mig, og han skal sitte på min trone i mitt sted, så vil jeg gjøre på denne dag.

³¹Huchiin, Bat-seba bel a maia lei siin a khupboha, kumpipa chibai a buka, ka pu, kumpipa David khantawnin dam thek hen, a chi a.

³¹Da bøide Batseba sig med ansiktet mot jorden og kastet sig ned for kongen og sa: Min herre kong David leve evindelig!

³²Huan, kumpipa David in, siampu Zadok leh, jawlnei Nathan leh Jehoiada tapa Benai hon vasap sak dih ua, a chi a, Huan, kumpipa ma lamah a vapai ua.

³²Og kong David sa: Kall hit til mig presten Sadok og profeten Natan og Benaja, Jojadas sønn! Og de kom inn og trådte frem for kongen.

³³Huan, kumpipan a kiang uah, na pu uh sikhate pi unla, ka tapa Solomon keimah sabengtung mahmah ah tuangsak unla, Gihon mun ah va pi suk un:

³³Kongen sa til dem: Ta eders herres tjenere med eder og la min sønn Salomo ride på mitt eget muldyr og før ham ned til Gihon!

³⁴Huan, siampu Zadok leh jawlnei Nathan in Israelte kumpipa dingin sathau vanilh heh: Huan, pengkul mut unla, Pathianin kumpipa Solomon humbit hen, chi un.

³⁴Der skal presten Sadok og profeten Natan salve ham til konge over Israel, og I skal støte i basunen og rope: Leve kong Salomo!

³⁵Huchiin amah na jui tou ding ua, ka laltutphah ah a hongtu ding hi; amah lah ka sika lal ding ahi ngala: huan, amah Israel gam leh Juda gam heutu dinga ka seh ahi, a chi a.

³⁵Så skal I følge ham hit op, og når han kommer, skal han sette sig på min trone, og han skal være konge i mitt sted; det er ham jeg har utsett til fyrste over Israel og Juda.

³⁶Huan, Jehoiada tapa Benai in kumpipa a dawnga, Amen; Toupa, ka toupa kumpipa Pathianin leng pha sa hen.

³⁶Da tok Benaja, Jojadas sønn, til orde og sa til kongen: Så være det! Måtte også Herren, min herre kongens Gud, ville det så!

³⁷Toupa ka pu, toupa kianga a om sak bangin, Solomon kiangah leng om sam jel henla ka pu kumpipa David laltutphah sangin a laltutphah hih thupi jaw hen, a chi a.

³⁷Som Herren har vært med min herre kongen, så være han med Salomo og gjøre hans trone ennu større enn min herres, kong Davids trone!

³⁸Huchiin, siampu Zadok te, jawlnei Nathan te, Jehoiada tapa Benai te, Keret mite, Pelet mite a hoh suk ua, Solomon David sabengtung tungah a tuang sak ua, Gihon mun ah a pi uh.

³⁸Da drog presten Sadok og profeten Natan og Benaja, Jojadas sønn, og livvakten ned, og de lot Salomo ride på kong Davids muldyr og førte ham til Gihon.

³⁹Huan, siampu Zadok in puanin akipan sathau koihna a laa, Solomon a nilh hi. Huan, pengkul a mut ua, huchiin mi tengtengin, Pathianin kumpipa Solomon humbit hen, a chi ua.

³⁹Og presten Sadok hentet oljehornet fra teltet og salvet Salomo; og de støtte i basunen, og alt folket ropte: Leve kong Salomo!

⁴⁰Huan, mipite tengtengin amah a jui tou ua, mipiten tamngai te a tum ua, a kipak mahmah ua, a husa ging un lei a kheng khama.

⁴⁰Og alt folket drog op efter ham, og de blåste på fløiter og jublet så høit at jorden revnet ved deres rop.

⁴¹Huan, Adonija leh chialte a kianga omte tengtengin ankuang a lui khit un a ja ua. Huan, Joab in pengkul mut ging a jakin, khopi sunga husa ging juajua bang chi dan ahia leh? a chi a.

⁴¹Dette hørte Adonja og alle de gjester som var hos ham; de var da nettop ferdig med å ete. Og da Joab hørte basunlyden, sa han: Hvorfor er det slik larm og bulder i byen?

⁴²Huchia a chih lai takin, ngaiin, siampu Abiathar tapa Jonathan a vahoh a: Adonija in, Hongpai dih ve, nang jaw mi kizen na hi a, tanchin hoih na hontun mahmah ding, a na chi a.

⁴²Mens han ennu talte, kom Jonatan, presten Abjatars sønn; og Adonja sa: Kom hit! Du er en bra mann og kommer visst med gode tidender.

⁴³Huan, Jonathan in a dawnga, Adonija kiangah, tun keng e, pu aw, kumpipa David in Solomon kumpipa dinga bawlkhin hi;

⁴³Men Jonatan svarte og sa til Adonja: Nei! Vår herre kong David har gjort Salomo til konge.

⁴⁴Amah toh siampu Zadok te, jawlnei Nathan te, Jehoiada tapa Benai te, Keret mite, Pelet mite kumpipan a sawla, kumpipa sabengtung tungah a tuang sak uh:

⁴⁴Kongen sendte med ham presten Sadok og profeten Natan og Benaja, Jojadas sønn, og livvakten, og de lot ham ride på kongens muldyr.

⁴⁵Huan, siampu Zadok leh jawlnei Nathan in Gihon munah kumpipa dingin sathau a nilh ua: huai akipanin nuamsa takin a pai tou ua, huaiin khopi sung a thawn juajua hi. Na husa jak uh huai ahi,

⁴⁵Og presten Sadok og profeten Natan salvet ham til konge i Gihon, og så drog de op derfra i glede, og hele byen er i et røre. Det er den larm I hørte.

⁴⁶Huan, Solomon bel gam laltutphah ah a tuta hi.

⁴⁶Og Salomo har også alt satt sig på kongetronen,

⁴⁷Huan, kumpipa sikhate, Na Pathianin na min sangin Solomon min hihhoih jaw henla, na laltutphah sangin a laltutphah hih thupi jaw heh, chia ka pu uh kumpipa David kipahpih dingin a hoh ua; huan, kumpipa lupna siin a kuna.

⁴⁷og kongens tjenere er kommet og har ønsket vår herre kong David til lykke og sagt: Din Gud la Salomos navn bli ennu herligere enn ditt navn og hans trone ennu større enn din trone! Og kongen tilbad på sitt leie.

⁴⁸Huan, kumpipan leng hichiin a chi, Toupa Israelte Pathian, tuni mahmaha ka laltutphaha tu ding hon seppa phatin om hen, ka mit mahmahin a muta hi, achia, achia.

⁴⁸Kongen har også sagt så: Lovet være Herren, Israels Gud, som idag har laget det så at det sitter en på min trone, så jeg har fått se det med egne øine!

⁴⁹Huan, Adonija mi chialte tengtengin a lauta ua, a thou ua, amau lampi pi uah a pai vek uh.

⁴⁹Da blev alle Adonjas gjester forferdet; de stod op og gikk, hver sin vei.

⁵⁰Huan, Adonija in Solomon a kihtaa, a thou a, maitam ki a valen a.

⁵⁰Adonja var redd Salomo; han stod op og gikk avsted og grep fatt i alterets horn.

⁵¹Huan, ngaiin, Adonija in kumpipa Solomon a kihta a; kumpipa Solomon in a sikha namsau a hihlum lou dingin ka kiangah kichiam phot heh chiin maitam ki a len hi, chiin Solomon a hilh ua.

⁵¹Da blev det meldt Salomo: Adonja er redd kong Salomo, og nu har han grepet fatt i alterets horn og sier: Kong Salomo må ennu idag tilsverge mig at han ikke vil la sin tjener dø for sverdet!

⁵²Huan, Solomon in, mi ginom tak a hih a suklat peuhmah leh a sam zang khat leng leiah a ke kei ding; thulimlouhna a nei chih theihna om leh a si ding, achia.Huchiin kumpipa Solomon in mi a sawla, maitam akipan a vapi suk uh. Huan, a vahoha, kumpipa Solomon chibai a buka: huan, Solomon in a kiangah, Na inah paita in, ana chi hi

⁵²Da sa Salomo: Vil han være en bra mann, skal det ikke falle et hår av hans hode til jorden; men blir det funnet noget ondt hos ham, skal han dø.

⁵³Huchiin kumpipa Solomon in mi a sawla, maitam akipan a vapi suk uh. Huan, a vahoha, kumpipa Solomon chibai a buka: huan, Solomon in a kiangah, Na inah paita in, ana chi hi

⁵³Så sendte kong Salomo folk avsted, og de førte ham ned fra alteret, og han kom og kastet sig ned for kong Salomo, og Salomo sa til ham: Gå hjem til ditt hus!