¹Huan, David sih hun a hongnaita a; a tapa Solomon thu a piaa,

¹Da det led mot den tid at David skulde dø, bød han sin sønn Salomo og sa:

²Lei tengteng dan bangin ka pai tei sinta a: huchiin hat takin om inla, pasal pha takin om in;

²Jeg går all jordens vei; så vær du sterk og vær en mann!

³Na thilhih peuhmah leh, na kiheina lam peuhmaha na lamzan theihna dingin Mosi dan a gelh bangin, Toupa na Pathianin a lampite jui ding leh a thuseh te, a thupiakte, a vaihawmte leh a thutheihsakte pom dinga thu a piakte jui in:

³Og ta vare på hvad Herren din Gud vil ha varetatt, så du vandrer på hans veier og holder hans forskrifter, hans bud og hans lover og hans vidnesbyrd, som der er skrevet i Mose lov, så du kan gå viselig frem i alt det du gjør og i alt du gir dig i ferd med,

⁴Toupa ka tungtang thua, Na suanten a lungtang tak uleh, a lungsim tak ua ka mitmuha thutaka om dinga a omdan ua a pilvang uleh Israelte laltutphaha tu ding mi na tatlak kei ding uh, chia a gen a hih kip sin ahi.

⁴forat Herren må opfylle sitt ord, det som han talte om mig da han sa: Dersom dine sønner akter vel på sin vei så de vandrer for mitt åsyn i sannhet, av hele sitt hjerte og av hele sin sjel, så skal det - sa han - aldri fattes en mann av din ætt på Israels trone.

⁵Huan, Zerui tapa Joabin a honbawlsdan, Israelte sepaih heutu nih Ner tapa Abner leh, Jether tapa Amasa te a bawldan na thei hi. Huchia a thaha, kilep laia kidou sisan suaha a suaha, a taia a kawnggaka leh a khedap buta kidouna sisan a bansakdan.

⁵Du vet og hvad Joab, Serujas sønn, har gjort mot mig - hvad han gjorde mot begge Israels hærførere, Abner, Ners sønn, og Amasa, Jeters sønn, hvorledes han drepte dem og utøste blod i fredstid som om det var krig, og lot det komme blod på beltet han hadde om sine lender, og på skoene han hadde på sine føtter, som om det var krig.

⁶Huchiin pha na sak dan bangin hih inla, a lu a kelsam pou hanah lungmuang takin tum sak ken.

⁶Gjør derfor som din visdom lærer dig, og la ikke hans grå hår fare med fred ned i dødsriket.

⁷Gilead mi Barzilai tate tungah bel hehpihna hihlangin, na dohkana an ummi dingin tel sakin; na unau Absolom akipana ka taimang laiin ka kiangah a hong ngala.

⁷Men gileaditten Barsillais sønner skal du gjøre vel imot, og de skal være blandt dem som eter ved ditt bord; for på samme måte kom de mig i møte da jeg flyktet for din bror Absalom.

⁸Huan, ngaiin Bahurim khuaa mi, Benjamin suan, Ger tapa Simei na kiangah a om a, aman mahanam muna ka hoh laiin hamse hoihlou pi a honloha, himahleh Jordanah hongdawn dingin a hong kuana, hauilaiah, namsauin ka honthatkei ding, chiin Toupa min louin a kiangah ka nakichiam ta hi.

⁸Så har du og benjaminitten Sime'i fra Bahurim, sønn av Gera, hos dig; det var han som bante mig så stygt den dag jeg drog til Mahana'im; men siden kom han mig i møte ned til Jordan, og jeg tilsvor ham ved Herren og sa: Jeg skal ikke la dig dø for sverdet.

⁹Huchiin mohlou louin jaw khah ken, mi pil na hi ngala; a tungah bang chiin na hih dia chih a hih leh na thei mai ding; a lu a kelsam pou sisan toh hanah na tumsak ding ahi, achia.

⁹Men la ham nu ikke bli ustraffet! Du er en vis mann og vil nok vite hvad du skal gjøre med ham, så du lar hans grå hår fare med blod ned i dødsriket.

¹⁰Huan, David bel a pute kiangah a ihmu teitaa, David khopi ah a vui uh.

¹⁰Så la David sig til hvile hos sine fedre og blev begravet i Davids stad.

¹¹Israelte tunga David lal sung bel kum sawmli ahi: Hebron khuaah kum sagih a lal a, Jerusalem khuaah kum sawmthum leh kum thum a lal.

¹¹Den tid David var konge over Israel, var firti år; i Hebron regjerte han i syv år og i Jerusalem i tre og tretti år.

¹²Huan, Solomon bel a pa David laltutphah ah a tu a; huchiin a gam nakpi taka hihkipin a hong omta hi.

¹²Og Salomo satt på sin far Davids trone, og hans kongedømme blev meget sterkt.

¹³Huan, Hagith tapa Adonija bel Solomon nu Bat-seba kiangah a hoha. Aman, hoih lam thua hong na hi maw? achia. Aman, hoih lam thu ah hi e, a chi a.

¹³Men Adonja, Haggits sønn, kom inn til Batseba, Salomos mor. Hun spurte: Kommer du med fred? Han svarte: Ja!

¹⁴Huan, na kiangah banghiam gen ding ka nei hi, achi nawn a, aman, gen ve, achi a.

¹⁴Så sa han: Jeg har noget å tale med dig om. Hun sa: Tal!

¹⁵Huan, aman, gam keia a hita chih leh, Israelte tengtengin leng kumpipa dingin kei a hon en thek uh chih na theia: himahleh ka unaupa adingin gam a nahei nawn zota a: Toupa nana seh danin amaha ahi him ahi.

¹⁵Da sa han: Du vet at riket var mitt, og at hele Israel hadde festet sine øine på mig og ventet at jeg skulde bli konge; men kongedømmet gikk fra mig og over til min bror; det var Herren som gav ham det.

¹⁶Tuin thil kahat honnget ding ka nei a, pha honsak sak lou mahmah ken, a chi a, huan, aman a kiangah, gen ve a chi a.

¹⁶Og nu er det en ting jeg vil be dig om; du må ikke vise mig bort! Hun svarte: Tal!

¹⁷Huan, aman, hehpih takin kumpipa Solomon honhoupihsak inla (nang thu jaw a sel sin ngal kei a). Shunam mi Abisag ji dingin honnei sakin, a chi a.

¹⁷Da sa han: Bed kong Salomo - for dig viser han ikke bort - at han vil gi mig Abisag fra Sunem til hustru!

¹⁸Huan, Bat-seba, hile ake, kumpipa ka honna houpihsak ding, achia.

¹⁸Batseba svarte: Godt, jeg skal tale til kongen for dig.

¹⁹Huchiin, Bat-seba bel Adonija a dia kumpipa Solomon houpih dingin a kiangah a hohta hi. Huan, kumpipa amah kipahpih dingin a dinga, a maah a kuna, a laltutphah ah a tua, huan, kumpipa nu adingin laltutphah a tungsaka; a taklamah a tu ta hi.

¹⁹Så gikk Batseba inn til kong Salomo for å tale til ham for Adonja, og kongen stod op og gikk henne i møte og bøide sig dypt for henne. Derefter satte han sig på sin trone, og det blev satt frem en trone for kongens mor, og hun satte sig ved hans høire side.

²⁰Huchiin, thil khat neu chik petmah ka hon ngen ding; pha honsak lou sak mahmah ken, a chi a. Huan, kumpipan a kiangah ngen ve nu: pha ka honsak lou sak het kei ding, a chi a.

²⁰Hun sa: Det er bare en eneste liten ting jeg vil be dig om; du må ikke vise mig bort! Kongen svarte: Kom du med din bønn, mor! Jeg skal ikke vise dig bort.

²¹Huan, aman, Shunam mi Abisag na unaupa Adonija ji dingin nei sakin, a chi a.

²¹Da sa hun: La din bror Adonja få Abisag fra Sunem til hustru!

²²Huan, kumpipa Solomonin a dawnga, a nu kiangah, bang chidana Shunam mi Abisag pen Adonija dia ngen na hia oi? Gam leng nget sak vanglak tanla; amah ka u a vo oi; amah ading leh siampu Abiathar leh Zerui tapa Joab adingin leng ngen tan la, a chi a.

²²Men kong Salomo svarte sin mor: Hvorfor ber du om Abisag fra Sunem for Adonja? Bed da like så godt om riket for ham - han er jo min eldre bror - ja både for ham og for presten Abjatar og for Joab, Serujas sønn!

²³Huchiin, kumpipa Solomonin Toupa min louin, Adonija thil ngetin amah tunga sihna thu gen a hih kei himhim leh Pathianin a lohlohin honloh mai hen huai sanga thupijaw in leng.

²³Og kong Salomo svor ved Herren og sa: Herren la det gå mig ille både nu og siden om ikke dette ord skal koste Adonja hans liv.

²⁴Huchiin, Toupa, a thuchiam banga honhihkip, ka pa David laltutphaha hontusak, inkuan honna phuhkhiaksakppa hinna louin ka gen hi. Adonija tuni mahmahin hihlup ngeingei sing ahi, chiin a kichiamta a.

²⁴Så sant Herren lever, han som har gitt mig denne makt og satt mig på min far Davids trone, og som har bygget mig et hus, således som han har talt: Adonja skal late livet idag!

²⁵Huchiin, kumpipa Solomonin Jehoiada tapa Benai a sawla, aman a vasuala, a thatta hi.

²⁵Så sendte kong Salomo Benaja, Jojadas sønn, avsted, og han hugg ham ned så han døde.

²⁶Huan, siampu Abiathar kiangah kumpipan, Anathoth khuaah nang in leh lou ah pai mang in, si pah dia kilawm na hipeuh mah hi: himahleh ka pa David maa Toupa Pathian bawn na najawn sek jiakin leh ka pa haksatna thuakna tengtenga na nathuak sam sek jiakin tuin jaw ka honhihlum tadih kei ding, a chi a.

²⁶Og til presten Abjatar sa kongen: Gå til Anatot, til din gård, for du har fortjent døden; men idag vil jeg ikke la dig dø, fordi du har båret Herrens, Israels Guds ark foran min far David, og fordi du har lidt med i alt hvad min far måtte lide.

²⁷Huchiin, Solomonin Abiathar Toupa siampu a hihna a tawpsak a, Toupan Silo khuaa Eli inkuante tungtang thu a gen a tun theihna dingin.

²⁷Så drev Salomo Abjatar bort og lot ham ikke få være Herrens prest lenger, forat Herrens ord skulde bli opfylt, det som han hadde talt mot Elis hus i Silo.

²⁸huan, huai thu Joab kiang a hongtunga, Joab bel Absalom lama pang jaw ahi keinaa, Adonija lama pang lah ahi ngala, huchiin, Joab Toupa Puanin ah a taia, maitam kite a lena.

²⁸Da Joab fikk høre om dette, flyktet han til Herrens telt og grep fatt i alterets horn; for Joab hadde holdt med Adonja, om han enn ikke hadde holdt med Absalom.

²⁹Huan, Toupa puanin ah Joab a taia, ngaiin, maitam bulah a om, chiin kumpipa Solomon a hilh ua. Huchiin kumpipa Solomon in Jehoiada tapa Benai, va sualin, chiin a sawl a.

²⁹Men det blev meldt kong Salomo at Joab var flyktet til Herrens telt og stod ved alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas sønn, avsted og sa: Gå og hugg ham ned!

³⁰Huan, Benai Toupa puanin ah a hoh toua, a kiangah, kumpipan hongpawt khia heh a chi, achia. Huan, aman, hi lou e; hiaiah ka si mai ding, a chi a. Huan, Benaiin, Joabin hichiin a nachia, hichibangin a honna dawng hi, chiin kumpipa kiangah thu a tun nawn a.

³⁰Da Benaja kom til Herrens telt, sa han til ham: Så sier kongen: Gå bort herfra! Men han sa: Nei, her vil jeg dø. Og Benaja bar bud tilbake til kongen og sa: Så sa Joab, og så svarte han mig.

³¹Huan, kumpipan a kiangah, a chih bangin hih inla, vasual inla, vuiin, a jiak om hetloua Joabin sisan a suahna akipan kei leh ka pa inkote na hulsak theihna dingin,

³¹Da sa kongen til ham: Gjør som han sier, og hugg ham ned og begrav ham! Så frir du mig og min fars hus fra det uskyldige blod som Joab har utøst.

³²Huchiin, amah sanga mi kizen jaw leh hoih jaw mi nih, Ner tapa Abner, Israelte sepaih heutu leh Jether tapa Amasa, Judate sepaih heutu ka pa David theih louha suala, namsaua thah jiakin Toupan a san amah lu tungah a kik sak nawn ding.

³²Og Herren skal la hans blod* komme tilbake på hans hode fordi han hugg ned to menn som var rettferdigere og bedre enn han, og drepte dem med sverdet, så min far David ikke visste om det, Abner, Ners sønn, Israels hærfører, og Amasa, Jeters sønn, Judas hærfører. / {* det av ham utøste blod.}

³³Huchiin, a sisan uh Joab lu tungah leh, a suante lu tungah khantawnin a kik dinga: David tungah te, a suante tungah te, a inkote tungah te, a laltutphah tungah te bel Toupa kianga kipan lungmuanna khantawnin a om nilouh ding, a chi a.

³³Deres blod skal komme tilbake på Joabs hode og på hans efterkommeres hode til evig tid; men David og hans efterkommere og hans hus og hans trone skal Herren gi lykke til evig tid.

³⁴Huchiin, Jehoiada tapa Benai a vahoh toua, a vasuala, a that; huan, gamdaiah amah inah a vui uhi.

³⁴Så gikk Benaja, Jojadas sønn, op og hugg ham ned og drepte ham, og han blev begravet ved sitt hus i ørkenen.

³⁵Huan, kumpipan Jehoiada tapa Benai bel sepaihte tungah a sikin a pangsaka: huan, siampu Zadok bel kumpipan Abiathar sikin a pangsak hi.

³⁵Og kongen satte Benaja, Jojadas sønn, over hæren i hans sted, og presten Sadok satte kongen i Abjatars sted.

³⁶Huan, kumpipan Simei a sam saka, a kiangah, Jerusalem ah in lam inla huaiah om inla, huaia kipan koi dang mahah pawt ken.

³⁶Så sendte kongen bud efter Sime'i og sa til ham: Bygg dig et hus i Jerusalem og bo der og gå ikke ut derfra, hverken til det ene sted eller det annet.

³⁷Na pawt ni, Kidron lui na kan ni niin na si ngeingei ding chih theiin: na sisan nangmah lutung mahah a om ding, a chi a.

³⁷For det skal du vite for visst, at den dag du går ut og går over bekken Kidron, skal du dø; ditt blod skal komme på ditt eget hode.

³⁸Huan, Simeiin kumpipa kiangah, a dik hi: Toupa ka puin a gen bangin na sikhain a hih jel ding, a chi a. Huan, Simei Jerusalemah sawt kuam tak a om a.

³⁸Da sa Sime'i til kongen: Det er rett det du sier; som min herre kongen har sagt, så skal din tjener gjøre. Og Sime'i blev boende i Jerusalem en lang tid.

³⁹Huan, hichi ahia, kum thum a honghih nungin Simei sikhate laka nih Gath kho kumpipa Maak tapa Akis kiangah a tai ua; huan, ngaiin na sikhate Gath khuaah a om uh, chiin Simei a hilh ua.

³⁹Men da tre år var gått, hendte det at to av Sime'is tjenere rømte til kongen i Gat, Akis. sønn av Ma'aka. og det blev meldt Sime'i: Dine tjenere er i Gat.

⁴⁰Huan, Simei a thoua, a sabengtung a vana, a sikhate zong dingin Gath khuaah Akis kiangah a hohta: huan, Simeiin Gath khuaa kipan a sikhate a vapi hi.

⁴⁰Da gjorde Sime'i sig rede og salte sitt asen og drog til Akis i Gat for å lete efter sine tjenere; Sime'i drog da dit og hadde sine tjenere med sig tilbake fra Gat.

⁴¹Huan, Simei Jerusalem khua akipan a pawta, Gath khuaah a vahoha, a hong kik chih Solomon a hilh uh.

⁴¹Men Salomo fikk vite at Sime'i var reist fra Jerusalem til Gat og var kommet tilbake.

⁴²Huan, kumpipan Simei a samsaka, a kiangah, na pawt ni, gam danga na pawtkhiak ni niin na si ngeingei ding, chiin Toupa min louin ka honkichiamsakin, ka hontheisak ahi kei maw? huan, nangmah inleng ka kiangah, na thu gen ka jak a hoih hi, na chi a.

⁴²Da sendte kongen bud efter Sime'i og sa til ham: Har jeg ikke svoret ved Herren og høitidelig sagt dig: Det skal du vite for visst at den dag du går ut og drar til noget annet sted, skal du dø? Og du svarte: Det er rett det du sier; jeg har hørt det.

⁴³Bangdia Toupa kichiamna leh thu ka honpiak tangtun lou na hia? a chi a.

⁴³Hvorfor har du da ikke holdt dig efter den ed som var svoret ved Herren, og det bud jeg gav dig?

⁴⁴Huan, kumpipa mahin Simei kiangah, na lungtang sunggil ginatlouhdan, ka pa David tunga na gamtatdante na thei vek: huchiin Toupan na thulimlouhna nangmah lu tung ngei ah a kiksak nawn ding.

⁴⁴Og kongen sa til Sime'i: Du kjenner selv alt det onde som ditt hjerte vet om at du har gjort mot min far David, og Herren lar nu din ondskap komme tilbake på ditt eget hode.

⁴⁵Kumpipa Solomon bel vualjawlin a om dinga, David laltutphah Toupa maa khantawna hihkip ahi ding, a chi a.Huchiin kumpipan Jehoiada tapa Benai thu a piaa; amah a kuana, a vasuala, a thatta hi. Huchiin gam Solomon khuta hihkipin a omta hi.

⁴⁵Men kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal stå fast for Herrens åsyn til evig tid.

⁴⁶Huchiin kumpipan Jehoiada tapa Benai thu a piaa; amah a kuana, a vasuala, a thatta hi. Huchiin gam Solomon khuta hihkipin a omta hi.

⁴⁶Så gav kongen Benaja, Jojadas sønn, sin befaling, og han gikk ut og hugg ham ned så han døde. Og kongedømmet lå trygt og fast i Salomos hånd.