¹Huai laiin Jeroboam tapa Abija a china.

¹På den tid blev Abia, Jeroboams sønn, syk.

²Huan, Jeroboamin a ji kiangah, thou inla, Jeroboam ji ahi chih a hon theih theihlouhna ding un kihihlamdang inla, Silo ah vahoh dih ve; ngaiin, huaiah jawlnei Ahija, hiai mite tunga kumpipa dia ka hongom ding ka tungtang thu genpa a om hi.

²Da sa Jeroboam til sin hustru: Stå op og forklæ dig, så ingen kan se at du er Jeroboams hustru, og gå så til Silo! Der bor profeten Akia, han som sa om mig at jeg skulde bli konge over dette folk.

³Huan, tanghoubeu sawm leh tanghou pei lianloute leh khuaiju thawl khat tawi inla, a kiangah vahoh dih: naupang omdan ding honna hilh ding, a chi a.

³Ta med dig ti brød og nogen kaker og en krukke med honning og gå inn til ham! Han vil si dig hvorledes det skal gå med gutten.

⁴Huan, Jeroboam jiin huchibangin a hiha, a thou a, Silo ah a hoha, Ahija inah avahohta hi. Ahijain khua a mu thei nawn keia; a upat jiakin a mit lah a mialta ngala.

⁴Og Jeroboams hustru gjorde så; hun stod op og gikk til Silo og kom til Akias hus. Men Akia kunde ikke se; for hans øine var stive av alderdom.

⁵Huan, TOUPAN Ahija kiangah, ngaiin, Jeroboam ji a tapa tungtanga thu hongdong dingin a hong; a chi a naa: hichibangin nahilh ding: hichi ahi dinga, a honglut chiangin numei dang hileh kilawm takin a hongkibawl sin ahi, a chi a.

⁵Men Herren hadde sagt til Akia: Nu kommer Jeroboams hustru for å høre hvad du vil si om hennes sønn, for han er syk; så og så skal du si til henne; men når hun kommer, vil hun late som hun er fremmed.

⁶Huan, hichi ahi a, Ahijain huchia hongpi a honglut laia a khe sik ging a najak takin, nang Jeroboam ji, hong lut dih ve; bang achia ahia mi danga na kibawl? Tanchin hoih lou tak nang honhilh dia sawl kei ve,.

⁶Da nu Akia hørte lyden av hennes fottrin i døren, sa han: Kom inn, Jeroboams hustru! Hvorfor later du som du er fremmed? Det er pålagt mig å forkynne dig et hårdt budskap.

⁷Pai nawn inla, Jeroboam kiangah, TOUPA, Israelte Pathianin hichiin a chi, mipite laka kipan ka hontawisanga, ka mi Israelte tungah heutuin ka honbawla,

⁷Gå og si til Jeroboam: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg har ophøiet dig midt iblandt folket og satt dig til fyrste over mitt folk Israel

⁸David inkuante gam ka suta, huai nang ka honpia: himahleh nang ka sikha David bangin na om keia, aman jaw ka thupiakte a poma, ka mitmuha thil hoih kia hih tumin a lungtang tengtengin a honjui jela;

⁸og revet riket fra Davids hus og gitt dig det, men du har ikke vært som min tjener David, som holdt mine bud og fulgte mig av alt sitt hjerte, så han ikke gjorde annet enn det som rett var i mine øine;

⁹Nang bel na maa mite tengteng sangin thil nahihkhial mahmah sea, non hehsakna dingin Pathian dangte leh milim sunte na bawla, non nungngattaa:

⁹men du har båret dig verre at enn alle de som har vært før dig, og er gått avsted og har gjort dig andre guder og støpte billeder og således vakt min harme, og du har kastet mig bak din rygg:

¹⁰Huaijiakin ngaiin, Jeroboam inko tungah thil hoih lou ka hontungsak dinga, Jeroboam akipanin ta pasal taphot Israel gama mi nehden leh den louh leng ka hihmang dinga, min ek a phiat siang sipsip bang maiin Jeroboam inkuan a gam vek ma siah kaphiat mang sin ahi.

¹⁰Derfor vil jeg føre ulykke over Jeroboams hus og utrydde av Jeroboams ætt alle menn, både umyndige og myndige i Israel, og jeg vil feie efter Jeroboams hus, som en feier skarnet bort, inntil det er aldeles ute med ham.

¹¹Jeroboam inko laka mi, khopia si peuhmahte uiin a ne ding ua; huan, gama si peuhmahte tunga leng vasaten a ne dinguh: huai tuh TOUPAN a gen khin ahi.

¹¹Den av Jeroboams ætt som dør i byen, skal hundene fortære, og den som dør på marken, skal himmelens fugler fortære; for så har Herren talt.

¹²Huchiin, thou inla na in lamah pai nawn maiin: khopi sung na sik takin naupang a si ding hi.

¹²Stå nu du op og gå hjem! Så snart dine føtter treder inn i byen, skal barnet dø.

¹³Huchiin Israelte tengtengin a sun ding ua, a vui ding uh; Jeroboam inkote lakah amah kia lah hana koih ding ahi sin ngala: Jeroboam inkuan lakah amah kiaa TOUPA Israelte Pathian tunga hoihna banghiam alat jiakin.

¹³Og hele Israel skal holde sørgehøitid over ham, og de skal begrave ham; han er den eneste av Jeroboams hus som skal komme i grav, fordi han var den eneste i Jeroboams hus hos hvem det fantes noget som Herren, Israels Gud, hadde velbehag i.

¹⁴Huan, TOUPAN tu tawtawa Jeroboam inkuan honghihmangtu ding Israelte tunga kumpipa a kibawl ding: tuin leng bangchi ding a hita a?

¹⁴Men Herren skal opreise sig en konge over Israel som skal utrydde Jeroboams hus den samme dag. Dog, hvad sier jeg? Allerede nu er det skjedd.

¹⁵TOUPAN lah tuia phaiphek lingling bangmaiin Israelte a honsatling dinga; huchiin Toupa hehsaka a Asehrte uh a bawl jiak un a pute uh a napiaksa, hiai gam hoih tak akipan Israelte a hon botkhe siang vek dinga, lui khen lamah a honhihjak vek ding.

¹⁵Og Herren skal slå Israel, så det blir som sivet som vugger hit og dit i vannet, og han skal rykke Israel op av dette gode land som han gav deres fedre, og strø dem omkring hinsides elven, fordi de har gjort sig Astarte-billeder og vakt Herrens harme.

¹⁶Huan, Israelte thil hihkhialsaka ahih Jeroboam khelhnate jiakin Israelte a lehngatsan ding, chiin, a chi a.

¹⁶Og han skal gi Israel i fiendevold for de synders skyld som Jeroboam har gjort, og som han har fått Israel til å gjøre.

¹⁷Huan, Jeroboam ji a thou a, a pawtkhia, Tirza khua a vatunga: huan, in kongpi bul avatun takin naupang a sita hi.

¹⁷Da stod Jeroboams hustru op og gikk sin vei og kom til Tirsa; i det samme hun trådte på husets dørtreskel, døde gutten.

¹⁸Huan, TOUPAN a sikha Jawlnei Ahija zanga thu agen bang ngeiin Israelte tengtengin a vui ua, a sunta uhi.

¹⁸Og de begravde ham, og hele Israel holdt sørgehøitid over ham efter det ord som Herren hadde talt ved sin tjener, profeten Akia.

¹⁹Jeroboam tanchin dang- a gal sual thu te, a vaihawm thu te bel- ngaiin, Israel kumpipate vaihawm lai thu gelhna bu ah a tuang hi.

¹⁹Hvad som ellers er å fortelle om Jeroboam, om hans kriger og om hans regjering, det er opskrevet i Israels kongers krønike.

²⁰Huchiin Jeroboam vaihawm sung kum sawmnih leh kum nih ahi: huan, a pute kiangah a ihmua, a tapa Nadab amah sikin a honglal ta hi.

²⁰Den tid Jeroboam var konge, var to og tyve år; så la han sig til hvile hos sine fedre, og hans sønn Nadab blev konge i hans sted.

²¹Huan, Solomon tapa Rehoboam Juda gamah a lala. Alal tung laiin Rehoboam kum sawmli leh kum khata upa ahi a, TOUPAN a min omsak nadinga Israel nam tengtengte laka a tel khopi Jerusalem ah kum sawm leh kum sagih a lala: a nu min Naama, Ammon mi ahi.

²¹Rehabeam, Salomos sønn, var konge i Juda; han var en og firti år gammel da han blev konge, og han regjerte sytten år i Jerusalem, den stad som Herren hadde utvalgt blandt alle Israels stammer for å la sitt navn bo der; hans mor hette Na'ama og var fra Ammon.

²²Judaten Toupa mitmuhin thil gilou a hih ua; apute uh thilhih tengteng khupin a khelhnate un a mullitna a tokthou sak ahi.

²²Og Juda gjorde hvad ondt var i Herrens øine, og med de synder de gjorde, egget de ham til nidkjærhet mere enn deres fedre hadde gjort.

²³Tang sang tengah leh sing hing teng nuaiah suangphuh te phutin mun sangte leh Asehrte nangawn lah a bawl ngalua;

²³Også de bygget sig offerhauger og gjorde sig støtter og Astarte-billeder på hver høi bakke og under hvert grønt tre;

²⁴Huan, huai gamah pasal kijuakte leng a om ua: Israel suante maa TOUPAN a delhkhiak namte thilhih kihhuai chiteng bang a hih teita uhi.

²⁴der var endog tempel-bolere* i landet; de tok efter de vederstyggelige skikker hos alle de hedningefolk som Herren hadde drevet bort for Israels barn. / {* d.e. sådanne som drev utukt til ære for avgudene.}

²⁵Huan, kumpipa Rehoboam lal kum nga kumin hichi ahia, Aigupta kumpipa Sisakin Jerusalem khua a vasuala:

²⁵Da hendte det i kong Rehabeams femte år at Egyptens konge Sisak drog op mot Jerusalem.

²⁶Toupa ina goute leh kumpipa ina goute a laa, a vekin a la khina: huan, Solomon dangkaeng lum bawl tengteng leng a la tel vek hi.

²⁶Og han tok skattene i Herrens hus og skattene i kongens hus; alt sammen tok han. Han tok også alle de gullskjold som Salomo hadde latt gjøre.

²⁷Huan, kumpipa Rehoboamin huaite tang dingin dal lumte a bawla, kumpipa in kongpi vengmi heutute a kem saka.

²⁷Istedenfor dem lot kong Rehabeam gjøre kobberskjold og betrodde dem til høvedsmennene for drabantene som voktet inngangen til kongens hus;

²⁸Huan, hichi ahia, kumpipa Toupa ina a lut peuhmah chiangin vengmiten a tawi ua, huan, dantanah a koih nawn jel uhi.

²⁸og så ofte kongen gikk inn i Herrens hus, bar drabantene dem og tok dem så med tilbake til vaktstuen.

²⁹Rehoboam tanchin dangte leh a thilhih tengteng Juda kumpipate lal lai thu gelhna bu ah a tuang keimaw?

²⁹Hvad som ellers er å fortelle om Rehabeam og om alt det han gjorde, er opskrevet i Judas kongers krønike.

³⁰Rehoboam leh Jeroboam bel kidou himhimin a om nak ua.Huan, Rehoboam a pute kiangah a ihmua, David khopi ah a pute lakah a vuita ua: a nu min Naama, Ammon mi ahi. Huan, a tapa Abijam a sikin a honglalta hi.

³⁰Mellem Rehabeam og Jeroboam var det krig hele tiden.

³¹Huan, Rehoboam a pute kiangah a ihmua, David khopi ah a pute lakah a vuita ua: a nu min Naama, Ammon mi ahi. Huan, a tapa Abijam a sikin a honglalta hi.

³¹Og Rehabeam la sig til hvile hos sine fedre og blev begravet hos sine fedre i Davids stad. Hans mor hette Na'ama og var fra Ammon. Hans sønn Abiam blev konge i hans sted.