¹Huan, ngaiin Juda gam akipan in Pathian mi khat, Toupa thu in Bethel ah a honga: huan, Jeroboam bel maitam chinah gimlim hal ding in ana dinga.

¹Men da kom det på Herrens bud en Guds mann til Betel fra Juda, nettop som Jeroboam stod ved alteret for å brenne røkelse.

²Huan, Toupa thuin matam a kikou khuma, maitam aw, maitam, Toupan hichiin a chi, ngaiin, David inkote lakah tapa a min Josia a hong piang dinga, na tunga gimlim hal sekpa, mun sang siampute na tunga kithoihna dingin a honlan dinga, na tungah mihing guhte a honhal ding uh chiin, achia.

²Og han ropte på Herrens bud mot alteret: Alter! Alter! Så sier Herren: Det skal fødes en sønn for Davids hus, Josias skal han hete, og på dig skal han ofre offerhaugenes prester, som brenner røkelse på dig, og det skal brennes menneskeben på dig.

³Huan, huai ni mahin chiamtehna a pia a, hiai toupan chiamtehna ding a chih ahi: ngaiin, maitam a hong khangkham dinga, a tunga meivute a hong bo vek ding, chih, chiin.

³På samme tid forkynte han et tegn og sa: Dette er tegnet på at Herren har talt: Alteret skal revne, og asken som er på det, skal spredes.

⁴Huan, hichi ahia, Pathian miin Bethel a maitam a kikou khum thu kumpipan a jakin, Jeroboam in, Man uh, chiin maitam akipan in a khut in a sawk a. Huan, mat tuma a sawkna khut a zota a, huchiin a khut a kaikik nawn theita kei.

⁴Da kong Jeroboam hørte de ord som den Guds mann ropte mot alteret i Betel, rakte han ut sin hånd fra alteret og sa: Grip ham! Men hånden som han rakte ut mot ham, visnet, og han kunde ikke dra den til sig igjen.

⁵Pathian miin Toupa thua chiamtehna dinga a gen bangin maitam leng a khanga, maitam a meivute leng a bo vek.

⁵Og alteret revnet, og asken spredtes fra alteret; det var det tegn som den Guds mann hadde forkynt på Herrens bud.

⁶Huan, Kumpipan a dawnga, Pathian mi kiangah, ka khut a hongdam nawn theihna dingin Toupa na Pathian hehpihna ngen inla, hon thumsak dih ve, achia. Huan, Pathian miin Toupa kiangah a ngena, huan, Kumpipa khut a hongdam nawna, a malam bangmah in hong om nawnta a.

⁶Da tok kongen til orde og sa til den Guds mann: Bønnfall Herren din Gud og bed for mig at jeg må kunne dra min hånd til mig igjen! Og den Guds mann bønnfalt Herren, og kongen kunde dra sin hånd til sig igjen - den blev som den hadde vært før.

⁷Huchiin, Kumpipan Pathian mi kiangah, ka in lamah ka kiangah pongpai inla, hongkhawl tawldam tadih ve, huan, kipahman ka honpe ding hi, achia.

⁷Da sa kongen til den Guds mann: Kom hjem med mig og vederkveg dig og la mig få gi dig en gave!

⁸Huan, Pathian miin kumpipa kiangah, na in kimkhat zah zong honpe sin mahle chiin, na kiangah ka hongpai tuan kei ding, hiai laiah tanghou ka nein tui himhim ka dawn sam kei ding:

⁸Men den Guds mann sa til kongen: Om du gav mig halvdelen av ditt hus, vilde jeg dog ikke gå hjem til dig; på dette sted vil jeg hverken ete brød eller drikke vann.

⁹Tanghou va nein tui himhim leng vadawn kenla, na vahohna lampi ah leng kik nawn ken, chia Toupa thua sawl ka hi, achia.

⁹For dette bud fikk jeg av Herren: Du skal hverken ete brød eller drikke vann*, og du skal ikke vende tilbake den vei du gikk. / {* på dette sted, 1KG 13, 16. 17.}

¹⁰Huchiin lampi dangah a paia, Bethela a hongkuana lampi ah a paita kei hi.

¹⁰Så tok han avsted en annen vei og vendte ikke tilbake den vei han var kommet til Betel.

¹¹Bethel khuaah jawlnei putek khat a oma; a tapa khatin huai nia Bethela Pathian mi thilhih tengteng a hilh vek a: kumpipa kianga a thu gente leng a pa uh a hilh lai ua.

¹¹I Betel bodde det en gammel profet; hans sønn kom og fortalte ham alt det som den Guds mann den dag hadde gjort i Betel, og de ord han hadde talt til kongen. Da de* hadde fortalt sin far dette, / {* sønnene.}

¹²Huan, a pa un a kiang uah, koilam lampi a tawna? A chi a. A tapaten Juda gam akipana hongpai Pathian mi pai nawna lampi a kawkmuh uh.

¹²spurte han dem: Hvad vei tok han? For hans sønner hadde sett hvad vei han hadde tatt den Guds mann som var kommet fra Juda.

¹³Huchiin a tapate kiangah, sabengtung honbawl sak dih uh, a chi a. Huchiin sabengtung a bawl sak ua; huchiin a tuangta.

¹³Da sa han til sine sønner: Sal asenet for mig! Så salte de asenet for ham, og han satte sig på det

¹⁴Huan, Pathian mi a delhtaa, toso sing nuaia a tu a vamua: a kiangah, nang na hi maw Juda gam akipana hong Pathian mi? a chi a. Huan, aman, Hi e, a chi a.

¹⁴og red avsted efter den Guds mann. Han fant ham sittende under en terebinte, og han sa til ham: Er du den Guds mann som er kommet fra Juda? Han svarte: Ja, det er jeg.

¹⁵Huchiin aman a kiangah, ka in lamah ka kiangah hong inla, tanghou hongne dih ve, a chi a.

¹⁵Da sa han til ham: Kom hjem med mig og få dig litt mat!

¹⁶Huan, aman, nang toh kik nawn thei kahi kei, na kianga hong thei leng ka hi sam kei: hiai laiah na kiangah thanghou ka nein tui himhim leng ka dawn sam kei ding:

¹⁶Men han sa: Jeg kan ikke vende tilbake med dig og komme hjem til dig; jeg vil hverken ete brød eller drikke vann med dig på dette sted.

¹⁷Tanghou vanein, tui himhim leng vadawn ken la, na vahohna lampi ah leng kik nawn ken, chia Toupa thua hilh lah ka hi ngal a, a chi a.

¹⁷For det kom et ord til mig fra Herren: Du skal hverken ete brød eller drikke vann der; du skal ikke gå tilbake den vei du gikk.

¹⁸Huan, aman a kiangah, kei leng nang bang maha jawlnei ka hi vo oi; angelin Toupa thuin, tanghoute nea tuite dawn dingin na in lamah pi kik nawnin, chiin a honhoupih hi, a chi a. Himahleh a kiangah juau a gen ahi.

¹⁸Da sa han til ham: Jeg er også en profet likesom du, og en engel har talt et ord til mig fra Herren og sagt: Få ham med dig tilbake til ditt hus, så han kan få sig mat og drikke! Men da han sa det, løi han for ham.

¹⁹Huchiin a kiangah a kik nawna, a inah tanghoute a nein tui te a dawnta hi.

¹⁹Så vendte han da tilbake med ham og åt og drakk i hans hus.

²⁰Huan, hichi ahi a, dohkan a um lai un a pi kiknawnpa jawlnei kiangah Toupa thu a hongtunga:

²⁰Men mens de satt til bords, kom Herrens ord til den profet som hadde fått ham med sig tilbake,

²¹Juda gama kipana hongpai Pathian mi kiangah, TOUPAN hichiin a chi, Toupa thu gen na man louha, Toupa na Pathianin thu a honpiak na pom louh jiak leh,

²¹og han ropte til den Guds mann som var kommet fra Juda: Så sier Herren: Fordi du var gjenstridig mot Herrens ord og ikke holdt det bud Herren din Gud gav dig,

²²Na vakik nawna, tanghou vanein tui himhim leng va dawm ken, a chihna mun mahmaha tanghou na neka, tui te na dawn jiakin na luang na pute hana koih ahi tei kei ding, chiin a gen kheta hi.

²²men vendte tilbake og åt og drakk på det sted hvorom han hadde sagt til dig: Du skal hverken ete brød eller drikke vann der, så skal ditt lik ikke komme i dine fedres grav.

²³Huan, hichi ahia, tanghou te a neka, tuite a dawn zohin, jawlnei a pi kik nawnpa sabengtung a bawl saka.

²³Da han nu hadde ett og drukket, salte han asenet for ham - for profeten som han hadde fått med sig tilbake.

²⁴Huan, a pai taa lam kalah humpinelkai toh a kituak ua, ana keita hi: huan, a luang lampiah lumlehin a oma, sabengtung a kiangah a dinga, humpinelkai leng luang chin mahah a ding thek.

²⁴Og han tok avsted; men på veien kom en løve imot ham og drepte ham; og hans lik lå slengt bortefter veien, og asenet stod ved siden av det og løven stod også ved siden av liket.

²⁵Huan, ngaiin, mi ava hoh ua, lampia luang lumleha om leh, luang china humpinelkai ding thek a vamu ua: jawlnei putek pi omna khuaah a va gen uh.

²⁵Da fór det nogen menn forbi; de så liket som lå slengt bortefter veien, og løven som stod ved siden av liket; og da de kom til den by hvor den gamle profet bodde, fortalte de det der.

²⁶Huan, lam kal akipan vapi kik nawnpa jawlneiin huai thu a najak takin, Pathian mi, Toupa thu gen mang nuam loupa ei ve: huchiin TOUPAN a kianga a gen, a thu bangbanga TOUPAN humpinelkai kianga pia a, a nahama, a nakeilumta ahi ve, a chi a.

²⁶Da profeten som hadde fått ham med tilbake fra veien, hørte det, sa han: Det er den Guds mann som var gjenstridig mot Herrens ord; derfor har Herren gitt ham i løvens vold, og den har sønderrevet ham og drept ham efter det ord som Herren hadde talt til ham.

²⁷Huan, a tapate kiangah, sabengtung honbawlsak dih uh, chiin a gen a. Huan, a bawl sak ua.

²⁷Derefter sa han til sine sønner: Sal asenet for mig: Så salte de det.

²⁸Huan, a kuantaa, a luang lampia lumleha na om leh, sabengtung leh humpinelkai a luang china na ding thek a vamu a: humpinelkaiin luang a nane nai keia, sabengtung leng a nahihkeh kei.

²⁸Og han tok avsted og fant hans lik slengt bortefter veien og asenet og løven stående ved siden av liket; løven hadde ikke fortært liket og heller ikke sønderrevet asenet.

²⁹Huan, jawlneiin Pathian mi luang a doma, sabengtung tungah a koiha, a kikpihtaa: huchiin jawlnei putek omna khuaah sun ding leh vui dingin a la luta hi.

²⁹Da tok profeten op liket av den Guds mann og la ham på asenet og førte ham tilbake; og den gamle profet gikk inn i sin by for å holde sørgehøitid over ham og begrave ham.

³⁰Huan, a luang amah hanah a siala; huchiin, ka unaupa khawk hina mahmah e! chiin a kah uh.

³⁰Han la hans lik i sin egen grav, og de holdt sørgehøitid over ham og ropte: Ve, min bror!

³¹Huan, hichi ahia, a vui khit nungin a tapate kiangah, ka sih chiangin Pathian mi vuina hanah honvui sam u: a guh chin ah ka guhte honkoih un.

³¹Da han nu hadde begravet ham, sa han til sine sønner: Når jeg dør, skal I begrave mig i den grav hvor den Guds mann ligger begravet; I skal legge mine ben ved siden av hans ben.

³²Pathian thua Bethela maitam leh, Samari gam khopitea mun sang in tengteng a kikoukhumna thu hongtung ngeingei ding lah ahi ngala, chiin a gen a.

³²For det ord skal gå i opfyllelse som han på Herrens bud ropte mot alteret i Betel og mot alle offerhaugenes helligdommer i Samarias byer.

³³Huai thil zohin Jeroboamin a omdan dik lou a tawpsan tuan keia, vantang laka mi mun sang siampu dingin a bawl siampute a om theihna dingun a deihdeih a hihtuam jel hi.Huai thil Jeroboam inkuan khelhna amau ingamsaktu leh khovel akipan hihmagthang geihtu a honghi ta.

³³Men heller ikke efter dette vendte Jeroboam om fra sin onde vei, men blev ved å gjøre hvem han vilde av folket til prester ved offerhaugene; han fylte* alle deres hender som hadde lyst dertil, så de blev prester ved haugene. / {* 2MO 28, 41.}

³⁴Huai thil Jeroboam inkuan khelhna amau ingamsaktu leh khovel akipan hihmagthang geihtu a honghi ta.

³⁴Og dette blev årsak til synd for Jeroboams hus og til at det blev utryddet og utslettet av jorden.