¹Manasi bel a lal pattungin kum sawm leh kum nih ahi a; Jerusalem ah kum sawmnga leh kum nga a lal.

¹Manasse var tolv år gammel da han blev konge, og han regjerte fem og femti år i Jerusalem.

²Huan, TOUPA mitmuha thil hoihlou, Israel suante maa TOUPAN a delhkhiak Pathian theilou namten thil kihhuai tak ahih bang uh aman leng a hih tei sek a.

²Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, efter de vederstyggelige skikker hos de hedningefolk som Herren hadde drevet bort for Israels barn.

³A pa hezekiain a hihchip nung mun sangte a bawl phaa, Baal te adingin maitam a bawl a, Aser limte a bawl a, van a om teng teng a biaa, a na uh a sem hi.

³Han bygget op igjen de offerhauger som hans far Esekias hadde revet ned, og reiste altere for Ba'alene og gjorde Astarte-billeder, og han tilbad hele himmelens hær og dyrket den.

⁴Huan, jerusalem ah khantawnin ka min a om ding, TOUPAN a chihna TOUPA in ah maitamte a bawla.

⁴Og han bygget altere i Herrens hus, enda Herren hadde sagt: I Jerusalem skal mitt navn bo til evig tid.

⁵TOUPA in huangsung intual nih ah vana om tengteng adingin maitamte a bawla.

⁵For hele himmelens hær bygget han altere i begge forgårdene til Herrens hus.

⁶Hinom tapa guamah meiah a tate a lutsaka; aisan te a chinga, bum te a chinga, dawi aisan siam jawlte leh bumsiamte a guai seka; TOUPA mitmuha thil hoih lou a hehsak dingin a hih sek hi.

⁶Han lot sine sønner gå gjennem ilden i Hinnoms sønns dal og gav sig av med å spå av skyene og tyde varsler og drive trolldom, og han fikk sig dødningemanere og sannsigere; han gjorde meget som var ondt i Herrens øine, så han vakte hans harme.

⁷Huan Pathianin David leh a tapa solomon kianga, Hiai in leh jerusalem khua a Israel chi tengteng laka ka talah ka min khantawnin ka omsak ding, a nachihkhitsa Pathian in ah amah bawl, milim bawl tawm a koiha:

⁷Og han satte det utskårne billede han hadde gjort, i Guds hus, hvorom Gud hadde sagt til David og hans sønn Salomo: I dette hus og i Jerusalem, som jeg har utvalgt blandt alle Israels stammer, vil jeg la mitt navn bo til evig tid,

⁸Thu ka piak tengteng leh dan tengteng, thuseh, thilhih ding mosi zanga ka piakte a zuih peuhmah uleh a pi leh pute uh ka piaksa gam akipan Israelte khe ka kalsuan khesak nawn kei ding, a chihna ah.

⁸og jeg vil ikke mere la Israel vandre hjemløs bort fra det land jeg bestemte for deres fedre, så sant de bare gir akt på å gjøre alt det jeg har pålagt dem, efter hele den lov, de bud og de forskrifter de fikk gjennem Moses.

⁹Huan, Manasiin Judate leh Jerusalema mite thil a hihkhialsaka; huchi in TOUPAN Israelte maa a hihman khitsa namte sangin thil a hihkhial jaw hi.

⁹Men Manasse forførte Juda og Jerusalems innbyggere, så de gjorde ennu mere ondt enn de hedningefolk Herren hadde utryddet for Israels barn.

¹⁰Huan, TOUPAN Manasi leh a mite kiangah thu a gen jela; himahleh a limsak kei uh.

¹⁰Og Herren talte til Manasse og hans folk, men de aktet ikke på det.

¹¹Huaijiakin TOUPAN Assuria sepaih heutute a sawla, Manasi khainiangin a khih ua, Kol a bun sak ua, Babulon ah a paipihta uh.

¹¹Derfor lot Herren assyrerkongens hærførere komme over dem, og de fanget Manasse med kroker og bandt ham med to kobberlenker og førte ham til Babel.

¹²Huan, mangbang taka a om laiin TOUPA a Pathian a zonga, a pi leh pute Pathian maah nakpi takin a kiniamkhiaka.

¹²Men da han var stedt i nød, bønnfalt han Herren sin Gud og ydmyket sig dypt for sine fedres Guds åsyn.

¹³A kiangah a thuma, hehpih a loha, a ngetna a ngaihkhiak saka, Jerusalemah a gamah a pi nawnta.

¹³Og da han bad til Herren, bønnhørte han ham; han hørte hans ydmyke begjæring og førte ham tilbake til Jerusalem, så han fikk sitt rike igjen. Da sannet Manasse at Herren er Gud.

¹⁴Huan, huai nungin David kho po lamah Gihon tumlam pang guamah ngasa kongkhak lutna phain kulh a bawla, Ophel umsuakin sangpiin a dingsaka: huan, Juda khua kulh nei tengtengah heutu hangsan taktak a koih hi.

¹⁴Siden bygget han en ytre mur for Davids stad vestenfor Gihon i dalen og til inngangen gjennem Fiske-porten og lot den gå rundt omkring Ofel, og han gjorde den meget høi. Og i alle de faste byer i Juda innsatte han krigshøvedsmenn.

¹⁵Huan, gam dang pathiante leh milim te, TOUPA in akipan a paimanga, huan, TOUPA in mual leh Jerusalema maitam a bawl tengtengte khua akipan a pai vek uh.

¹⁵Han tok bort de fremmede guder og avgudsbilledet fra Herrens hus og alle de alter han hadde bygget på det berg hvor Herrens hus stod, og i Jerusalem, og kastet dem utenfor byen.

¹⁶Huan, TOUPA maitam a bawla, lemna thillat kithoihna te, kipahthu gennate a lana, Judate bel TOUPA Israelte Pathian na sem dingin thu a pia a.

¹⁶Så satte han Herrens alter i stand og ofret takkoffere og lovoffere på det; og han bad Juda å tjene Herren, Israels Gud.

¹⁷Mipite mun sangah a kithoih lailai ua; himahleh TOUPA a Pathian uh kiangah kia ahi zota.

¹⁷Dog ofret folket ennu på haugene, men bare til Herren sin Gud.

¹⁸Manasi tanchin dang tengteng, a Pathian kianga a thum thu te, TOUPA Israelte Pathian mina jawlneiin a kianga thu a gen te uh ngai dih, Israel kumpipate tanchin lakah a tuang hi.

¹⁸Hvad som ellers er å fortelle om Manasse og om hans bønn til sin Gud og om de ord som seerne talte til ham i Herrens, Israels Guds navn, det er opskrevet i Israels kongers krønike.

¹⁹A thumna te leh Pathianin a hehpihna leh a kiniamkhiak maa a gitlouhna tengteng leh mun sang a bawla Aser leh milim bawl tawm a bawlkhiakna mun tengteng leng ngai dih, Hozai tanchin gelhna bu ah a tuang vek ahi.

¹⁹Og hans bønn og bønnhørelse og all hans synd og troløshet og de steder hvor han bygget offerhauger og satte op Astarte-billedene og de utskårne billeder, før han ydmyket sig, derom er det skrevet i Hosais krønike.

²⁰Huchiin Manasi bel a pi leh pute kiangah a ihmu a, amah in ah a vui ua; huan, a tapa Amon a sikin a lalta hi.

²⁰Og Manasse la sig til hvile hos sine fedre, og de begravde ham i hans hus; og hans sønn Amon blev konge i hans sted.

²¹Amon bel a lal pattungin kum sawmnih leh kum nih ahi a; Jerusalem a kum nih alal.

²¹Amon var to og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte to år i Jerusalem.

²²A pa Manasi hih bang mahin TOUPA mitmuhin thil hoih lou a hiha; a pa Manasiin a bawl milim bawl tawm tengteng kiangah Amon a kithoiha, a sema.

²²Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, likesom hans far Manasse hadde gjort; alle de utskårne billeder som hans far Manasse hadde gjort, dem ofret Amon til og dyrket dem.

²³A pa Manasi kiniamkhiak bangin TOUPA maah a kiniamkhiak tei keia. Amon a gilou semsem maimah.

²³Men han ydmyket sig ikke for Herrens åsyn, som hans far Manasse hadde gjort; han - Amon - dynget skyld på skyld.

²⁴Huan, a sikhaten a sawm ua, amah in ah a hihlum uhi.Himahleh Amon sawmmi tengteng mipiin a that vek nawn ua; huan, mipiten a tapa Josia a sikin kumpipa dingin a bawlta uhi.

²⁴Hans tjenere sammensvor sig mot ham og drepte ham i hans hus.

²⁵Himahleh Amon sawmmi tengteng mipiin a that vek nawn ua; huan, mipiten a tapa Josia a sikin kumpipa dingin a bawlta uhi.

²⁵Men landets folk slo ihjel alle dem som hadde sammensvoret sig mot kong Amon, og så gjorde de hans sønn Josias til konge i hans sted.