¹Josia A lal pat tungin kumgiat a upa ahi; Jerusalem ah kum sawmthum leh kum khat a lal a: a nu min Jedid, Bozkath khua a Adai tanu ahi.

¹Josias var åtte år gammel da han blev konge, og han regjerte en og tretti år i Jerusalem; hans mor hette Jedida; hun var datter av Adaja og var fra Boskat.

²Huan, TOUPA mitmuhin thil diktat tak a hih jela, a pu David lampi tot tengteng a tawn tei a, tak lamah hiam veilam ah hiam a pial kei hi.

²Han gjorde hvad rett var i Herrens øine, og vandret i alle deler på sin far Davids vei; han vek ikke av hverken til høire eller til venstre.

³Huan, kumpipa Josia a lal kum sawm leh kum giat kumin hichi ahi a, kumpipan Mesullam ta Azalai tapa lai gelhmi Saphan a sawl a,

³I kong Josias' attende år hendte det at kongen sendte statsskriveren Safan, sønn av Asalja, Mesullams sønn, til Herrens hus og sa:

⁴Siampu lalpen Hilkia kiangah hoh tou inla, kongkhak vengmiten mite kiang a nalak khawmuh TOUPA in a dangka hong kikoih sim uh henla;

⁴Gå op til ypperstepresten Hilkias og be ham telle sammen alle de penger som er kommet inn til Herrens hus, og som vokterne ved dørtreskelen har samlet inn hos folket,

⁵TOUPA in lam nasemmite pia uhen; huan, amau in se bawl TOUPA in a nasemte pia uhen;

⁵og overgi dem til dem som forestår arbeidet og har tilsyn med Herrens hus, forat de igjen kan gi dem til dem som utfører arbeidet - dem som arbeider i Herrens hus for å bøte husets brøst,

⁶Singlem bawlmi te, in lammi te, in sia bawlmiten in siatna tat a bawlna sing leh suang sek a lei theihna dingun, chiin TOUPA inah a sawl hi.

⁶til tømmermennene og bygningsmennene og murerne, og likeså til innkjøp av tre og hugne stener for å sette huset i stand.

⁷Ahihhangin dangka a piakte uh a etpih nawn tuan kei ua; muanhuai taka a hih sek jiak un.

⁷Men det skal ikke holdes regnskap med dem for de penger som overgis til dem; for de farer redelig frem.

⁸Huan, siampu lalpen Hilkiain laigelhmi Saphan kiangah, TOUPA inah dan laibu ka tawm e, a chi a. Huan, Hilkiain laibu Saphan a pia a, aman a simta hi.

⁸Da sa ypperstepresten Hilkias til statsskriveren Safan: Jeg har funnet lovboken i Herrens hus. Og Hilkias gav boken til Safan, og han leste den.

⁹Huan, Laibugelhmi Saphan kumpipa kiangah a hoh a, kumpipa kiangah thu a vatun nawn a, Na miten ina dangka om a pe khe vek ua: TOUPA in lam nasemmite a pe vek uh, a chi a.

⁹Så kom statsskriveren Safan tilbake til kongen og meldte: Dine tjenere har tømt ut de penger som fantes i huset, og overgitt dem til dem som forestår arbeidet og har tilsyn med Herrens hus.

¹⁰Huan, laigelhmi Saphanin, Siampu Hilkiain laibu honna pia, chiin kumpipa a hilh. Huan Saphanin kumpipa maah a sima.

¹⁰Og statsskriveren Safan fortalte kongen at presten Hilkias hadde gitt ham en bok. Og Safan leste den for kongen.

¹¹Huan, Kumpipan dan laibu a thute a jakin hichi ahi a, a puante a bot kek a.

¹¹Da kongen hørte lovbokens ord, sønderrev han sine klær.

¹²Huan, kumpipan siampu Hilkia te, Saphan tapa Ahikam te, Mikai tapa Akborte, laigelhmi Saphan te, kumpipa mi Asai te kiangah,

¹²Og kongen bød presten Hilkias og Akikam, Safans sønn, og Akbor, Mikajas sønn, og statsskriveren Safan og kongens tjener Asaja:

¹³Kei leh, mipi leh, Judate tengteng hiai laibu tawpa thu tuang thu ah TOUPA honva dot sak dih uh; I chih ding ua hiai laibu-a gelh bang bang i pi leh puten a nazuih louh jiak un I tunguah TOUPA hehna a nakkuan mahmah ta hi, a chi a.

¹³Gå og spør Herren for mig og for folket og for hele Juda om det som står i denne bok som nu er funnet! For stor er Herrens vrede, som er optendt mot oss fordi våre fedre ikke har vært lydige mot denne boks ord og ikke gjort alt det som er oss foreskrevet.

¹⁴Huchiin siampu Hilkia te, Ahikam te, Akbor te, Saphan te, Asai te puansilh kempa Harhas ta Tikva tapa Sallum ji jawlnei Hulda kiangah a hoh ua; a vahoupih ua. (Amah bel Jerusalem Misnea om a hi).

¹⁴Så gikk presten Hilkias og Akikam og Akbor og Safan og Asaja til profetinnen Hulda, hustru til klædeskammervokteren Sallum, sønn av Tikva, Karkas' sønn; hun bodde Jerusalem i den annen bydel; og de talte med henne.

¹⁵Huan aman a kiang uah TOUPA, Isarelte Pathian in hichi in a chi: Ka kianga nou honsawlpa hilh un, TOUPAN hichi in a chi hi:

¹⁵Hun sa til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Si til den mann som har sendt eder til mig:

¹⁶Ngaiin, hiai lai mun ah leh, a sunga tengte tungah thil hoih lou tak ka hontungsak ding hi, Juda kumpipan laibu-a a thu sim tengteng bangin,

¹⁶Så sier Herren: Se, jeg fører ulykke over dette sted og dets innbyggere - alt det som står i den bok som Judas konge har lest,

¹⁷Honpaisan ua, pathian dangte kianga gimlim a hal ua, a khutsuak ua a honhihheh jiak un hiai lai mun ah ka hehna nakpiin a kuang sina, a mawk mit sin kei hi.

¹⁷fordi de har forlatt mig og brent røkelse for andre guder for å vekke min harme med alt sine henders verk; min vrede er optendt mot dette sted, og den skal ikke utslukkes.

¹⁸Himahleh TOUPA dong dinga nou honsawlpa Juda kumpipa kiangah hichiin na chi ding uh: TOUPA, Israelte Pathianin hichiin a chi: na thu jak tungtang thu ah,

¹⁸Og til Judas konge, som sendte eder for å spørre Herren, til ham skal I si således: Så sier Herren, Israels Gud: Du har nu hørt disse ord;

¹⁹Hiai lai mun leh, a sunga tengte hihgam leh hamsiatin a hongom ding uh chih thu ka gen na najaa, na lungsimte a nema, TOUPA maa na kiniamkhiaka, na puante na boh keka, ka maa na kah jiakin, ken leng na thu ka naja, TOUPAN a chi hi.Huchiin ngaiin, na pi leh pute kiangah ka honpi dinga, na hanah lungmuang taka piin na om dinga, hiai lai muna thil hoih lou tak ka hontunsak ding na mitin a mu vek kei ding hi, a chi hi, chiin, a chi a. Huchin thu tuh kumpipa kiangah a vatun nawn uh.

¹⁹men fordi ditt hjerte blev bløtt, og du ydmyket dig for Herrens åsyn da du hørte hvad jeg har talt mot dette sted og dets innbyggere - at de skal bli til ødeleggelse og forbannelse - og fordi du sønderrev dine klær og gråt for mitt åsyn, så har også jeg hørt, sier Herren.

²⁰Huchiin ngaiin, na pi leh pute kiangah ka honpi dinga, na hanah lungmuang taka piin na om dinga, hiai lai muna thil hoih lou tak ka hontunsak ding na mitin a mu vek kei ding hi, a chi hi, chiin, a chi a. Huchin thu tuh kumpipa kiangah a vatun nawn uh.

²⁰Derfor vil jeg samle dig til dine fedre, og du skal samles med dem i din grav i fred, og dine øine skal ikke se all den ulykke jeg vil føre over dette sted. Med dette svar kom de tilbake til kongen.