¹Jawlneite tapate jite laka numei khatin Elisa kiangah, Na sikha, ka pasal a nasitaa; huan, na sikhain Toupa laudan a siam sek chih na thei a; a leibatnapa ka tate a nih ua sikha dinga pi dingin a hong kuan hi, chiin a mangbat a gen a.

¹En kvinne som var hustru til en av profetenes disipler, ropte til Elisa og sa: Din tjener, min mann, er død, og du vet at din tjener fryktet Herren; og nu kommer en som han stod i gjeld til, og vil ta begge mine sønner til træler.

²Huan, Elisain a kiangah, bang kon hih sak dia? Hon hilh ve; inah bang na nei a? a chi a. Huan, aman, Na sikhanu'n sathau um khat kia loungal inah bangmah ka neikei, a chi a.

²Elisa sa til henne: Hvad kan jeg gjøre for dig? Si mig: Hvad har du i huset? Hun svarte: Din tjenerinne har intet annet i huset enn en krukke med salve-olje.

³Huchiin aman, Va kuan inla, na insak-inkhangte tengteng bel bel vuak vakhel khawmin; tawmchik kia jaw khel ken.

³Da sa han: Gå til alle dine naboer og be om å få låne hjem nogen tomme kar, bare ikke for få!

⁴Huan, lut inla, nang na tate toh kong kikhak khum unla, huai bel tengteng ah thun inla; a dim dim na tuam koih ding, a chi a.

⁴Gå så inn og lukk døren efter dig og dine sønner og hell oljen i alle karene, og efter hvert som de blir fulle, skal du sette dem bort.

⁵Huchiin akiang a pan a paita a, amah leh a tapate toh kong a kikhak khum ua; amau belte a hon la ua, aman ana thun jela.

⁵Og hun gikk fra ham og lukket døren efter sig og sine sønner; de bar karene frem til henne, og hun helte i.

⁶Huan, belte a dim nungin, hichi ahi a, a tapa kiangah, bel honla nawn dih, a chi a. Huan, sathau a kanga, Huchiin Pathian mi a va hilh a.

⁶Og da karene var fulle, sa hun til sin sønn: Bær ennu et kar frem til mig! Men han svarte: Det er ikke flere kar. Da stanset oljen.

⁷Huan, aman, va hoh inla, sathau vajuak inla, na leiba va din inla, a valin na tapate toh va khosa un, a chi a.

⁷Så kom hun og fortalte det til den Guds mann, og han sa: Gå og selg oljen og betal din gjeld; så kan du og dine sønner leve av det som blir tilovers.

⁸Huan, nikhat bel Elisa Shunam khua ah a va zin a, huaiah numei neizou tak a oma; aman an ne dingin a na kai luta. Huchiin a pai peuhmah chiah huaia an ne dingin a lut sek hi.

⁸En dag gikk Elisa over til Sunem; en velstående kvinne som bodde der, nødde ham til å ete hos sig; og så ofte han siden drog der forbi, tok han inn der og fikk sig mat.

⁹Huan, aman a pasal kiangah, Ngaiin hiai: hiai mi hon nawk veu pa Pathian mi siangthou a hichih ka thei.

⁹Engang sa hun til sin mann: Hør her, jeg vet at han som jevnlig drar forbi oss, er en hellig Guds mann.

¹⁰Kisa dih, in chial neu I bawl sak ding, lupna, dohkan, tutphahte, khawnvak koihna I koihsak ding; huchiin I kianga a hong peuh chiangin a lut jel ding hi, a chi a.

¹⁰La oss gjøre et lite tak-kammer med murvegger og sette inn der en seng for ham og et bord og en stol og en lysestake; når han så kommer til oss, kan han ta inn der.

¹¹Huan, nikhat bel a va hoh leh, huai in chialah a va lut a, a lum a.

¹¹Så kom han dit en dag og tok inn i tak-kammeret og la sig der.

¹²Huan, a sikha Gehazi kiangah, Hiai Shunam nu hon sam dih, a chi a. Huan, a va sap nungin a ma ah a hong dinga.

¹²Og han sa til sin dreng Gehasi: Kall på den sunamittiske kone som bor her! Så kalte han på henne, og hun trådte frem for ham.

¹³Huan, aman a kiangah, Ngaiin, nang nakpitakin na hon hawmthoha, bang ka hon hihsak sam dia, kumpipa hiam, sepaih heutu hiam hon houpihsak leng na ut hia? chiin a kiangah genin, a chi a. Huan, aman a dawnga, Ka chipihte lakah teng ka hi na hi, a chi a.

¹³Han hadde sagt til ham: Si til henne: Nu har du hatt all denne uro for vår skyld; hvad kan jeg gjøre for dig? Er det noget jeg kan tale til kongen om for dig eller til hærføreren? Hun svarte: Jeg bor jo her midt iblandt mitt folk.

¹⁴Huan, aman bang kon hihsak de aw? a chi a. Huan, Gehaziin a dawnga, tapa jaw a nei hetkei ve, a pasal lah a upa ta ngala, a chi a.

¹⁴Så sa han: Hvad kan jeg da gjøre for henne? Gehasi svarte: Jo, hun har ingen sønn, og hennes mann er gammel.

¹⁵Huan, aman, Va sam dih, a chi a. Huan a vasap nungin kong ah a hong dinga.

¹⁵Da sa han: Kall på henne! Så kalte han på henne, og hun trådte frem i døren.

¹⁶Huan, aman, Tu bang hun a hongtun nawn peuhpeuh chiangin tapa na pomta ding, a chi a. Huan, aman, Maijen, pu, nang Pathian mi, na sikhanu lakah juau gen dah ve, a chi a.

¹⁶Da sa han: Til næste år ved denne tid skal du holde en sønn i dine armer. Men hun sa: Nei, min herre, du som er en Guds mann! Lyv ikke for din tjenerinne!

¹⁷Huan, numei a gaia, Elisain a kianga a gen bang ngeiin huai hun a hongtun nawnin tapa a suangta hi.

¹⁷Og kvinnen blev fruktsommelig og fødte en sønn det følgende år nettop på den tid som Elisa hadde sagt henne.

¹⁸Huan, naungek ahongkhang liana, ni khat bel a pa kiangah buh lamite kiangah a kuan tei a.

¹⁸Da barnet blev større, hendte det en dag at han gikk ut til sin far, som var ute hos høstfolkene.

¹⁹Huan, a pa kiangah, Ka lu, ka lu, a chi a. Huan, aman sikha kiangah, A nu kiangah pomin, a chi a.

¹⁹Og han sa til sin far: Mitt hode! Mitt hode! Da sa faren til sin dreng: Bær ham hjem til hans mor!

²⁰Huan, a pi-a, a nu kiang a tunin a phei tungah sun vengveng tan a tu a, huchiin a sita hi.

²⁰Og han tok ham og bar ham hjem til hans mor, og han satt på hennes kne til om middagen; da døde han.

²¹Huan, a pai tou a, Pathian mi lupna a siala, kong a khak khum a, a pawtta hi.

²¹Hun gikk op og la ham på den Guds manns seng og lukket efter ham og gikk ut.

²²Huan, a pasal a sama, Sikha kua hiam leh sabengtung khat hiam hon ngaihtuah sak dih ve, Pathian mi kiangah ka va tai dinga, ka hongkik nawn ding hi, a chi a.

²²Så kalte hun på sin mann og sa: Send en av drengene til mig med en aseninne! Så vil jeg skynde mig avsted til den Guds mann og så komme tilbake.

²³Huan, aman, bang dinga tuni chitchiata a kianga hoh tum na hia? Kha thak leng a hikei a, khawlni leng lah ahi ngal kei a, a chi a. Huan, aman, Ahoih ding, a chi a.

²³Han sa: Hvorfor vil du gå til ham idag? Det er jo hverken nymåne eller sabbat. Men hun sa: La mig bare gå!

²⁴Huchin sabengtung a bawla, a sikha kiangah, Tai sak inla, pai jelin, thu ka honpiak kei leh hon zekai sak ken, a chi a.

²⁴Så lot hun aseninnen sale og sa til sin dreng: Led den og gå avsted, stans mig ikke mens jeg rider, uten jeg sier dig til!

²⁵Huchiin a pai ta a, Pathian mi kiangah Karmel tang ah a va hoh a. Huan, Pathian mi in gamlapi a kipan a na muhin, hichi ahi a, a sikha Gehazi kiangah, Enin, huai ah Shunam nu a om;

²⁵Så drog hun avsted og kom til den Guds mann på Karmel-fjellet. Da den Guds mann så henne et stykke borte, sa han til sin dreng Gehasi: Se, der kommer konen fra Sunem.

²⁶Amah dawn dingin vatai inla, a kiangah, na dam hia? chin, a chi a. Huan, aman ana dawnga, Dam e, a honchi a.

²⁶Spring henne nu i møte og si til henne: Står det vel til med dig og med din mann og med barnet? Hun svarte: Ja, det står vel til.

²⁷Huan, tanga Pathian mi kianga va tunin, a khe a len chintena, huan, amah hongsawn hang tumin Gehazin a vanaiha; himahleh Pathian mi in, Bangmah chih ken, a lungsim a mangbang ahi; Toupan ka lakah a sel tadiha, a hon hilh ta dih kei hi, a chi a.

²⁷Men da hun kom op på fjellet til den Guds mann, omfavnet hun hans føtter; da gikk Gehasi frem og vilde støte henne bort, men den Guds mann sa: La henne være! For hun har en stor hjertesorg; men Herren har skjult det for mig og ikke latt mig få vite det.

²⁸Huchiin aman, Ka pu tapa ka hon ngen eita? Hon khem ken, kon chi eita? a chi a.

²⁸Hun sa: Har jeg vel bedt min herre om en sønn? Sa jeg ikke: Du må ikke narre mig?

²⁹Huchiin Gehazi kiangah, na puan teng inla, ka chiang tawin vahohin; kuapeuh mu lechin leng, chibai buk ken; huan, kuapeuhin chibai a honbuk uleh leng buk chit chiat dahin; huan, ka chiang naupang maiah na nga ding hi, a chi a.

²⁹Da sa han til Gehasi: Omgjord dine lender og ta min stav i hånden og gå avsted! Møter du nogen, så hils ikke på ham, og hilser nogen på dig, så svar ham ikke, og legg min stav på guttens ansikt.

³⁰Huan, naupang nun, Toupa hina leh na hina louin ka gen hi, ka honkhah dek hetkei hi, a chi a. Huan, a thou a, a juita a.

³⁰Men guttens mor sa: Så sant Herren lever, og så sant du selv lever: Jeg forlater dig ikke. Da stod han op og fulgte med henne.

³¹Huan, Gehaziin amau a namkhelha, naupang maiah chiang a ngaa; himahleh aw leh jakna a omkei. Huchiin houpih dingin a kiknawna, naupang hak hetkei ve e, chiin a hilh a.

³¹Gehasi gikk i forveien og la staven på guttens ansikt; men det hørtes ikke en lyd og viste sig ikke noget tegn til at han merket noget. Så vendte han tilbake og gikk Elisa i møte og fortalte ham det og sa: Gutten våknet ikke.

³²Huan, Elisa bel ina a valut leh ngaiin, naupang ana sikhina, a lupna ah a na lumsak lai uh.

³²Og da Elisa kom til huset, fikk han se at gutten lå død på hans seng.

³³Huchiin a valut ua, a nih un kong a khak khuma, Toupa kiangah a thum a.

³³Så gikk han inn og lukket døren til og bad til Herren.

³⁴Huan, a pai toua, naupang a bohkhuma, a muk leh a muk, a mit leh a mit, a khut leh a khut a sutuaha; huan, a tungah a kuna; huchiin naupang sa a hong lum hiaihiai hi.

³⁴Derefter steg han op og la sig over barnet med sin munn mot dets munn og sine øine mot dets øine og sine hender på dets hender, og da han således bøide sig over barnet, blev dets legeme varmt.

³⁵Huchiin a hoh suk nawna, in sungah a kivial leha; huan, a hoh tou a, a tungah a kun nawna; huchiin naupang sagih vei a hong hah siau a honghakta a.

³⁵Så stod han op igjen og gikk en gang frem og tilbake i kammeret; derefter steg han atter op og bøide sig over gutten; da nøs gutten syv ganger og slo øinene op.

³⁶Huan, Gehazi a sama, Hiai Shunam nu honsam dih, a chi a. Huchiin a va sam a. Huan, a kianga a valut leh, Na tapa pomin, a chi a.

³⁶Da kalte han på Gehasi og sa: Kall på den sunamittiske kone! Han kalte på henne, og da hun kom inn til ham, sa han: Ta din sønn!

³⁷Huchiin a va lut a, a khe bulah a khupboha, amai a lei siin chibai a buka; huan, a tapa a poma, a pawtkhia a.

³⁷Og hun kom og falt ned for hans føtter og bøide sig til jorden; så tok hun sin sønn og gikk ut.

³⁸Elisa thil lamdang nihte: Huan, Elisa bel Gilgal ah a hohnawn a; huai gamah kial a kia a; huan, jawlneite tapate a ma ah a tu khawm ua; a sikha kiangah, Bel lianpi suang inla, jawlneite tapate an huan sak in, a chi a.

³⁸Elisa vendte tilbake til Gilgal; det var dengang hungersnød i landet, og da profetenes disipler engang satt der hos ham, sa han til sin dreng: Sett den store gryte over og kok en rett mat for profetenes disipler!

³⁹Huan, mikhat gamlam ah meh zong dingin a va kuana, gam khau ava mu a, huaia gam umpawng a puan tun theihzah a tuna, a at nena, bel a an huanah a khaa; bang ahia chih a thei hetkei uh.

³⁹Da gikk en av dem ut på marken for å sanke urter, og han fant en vill slyngplante og sanket av den ville gresskar, sin kappe full, og da han kom inn, skar han dem op i matgryten; for de kjente ikke til dem.

⁴⁰Huchiin huai mite nek dingin a suak khia ua, huan, an huan a nek ua leh, hichi ahi a, E, Pathian mi, bel sunga sihna om a kei maw, a chi kheukhou mai ua. Huchiin a ne theita kei uh.

⁴⁰Så øste de op for mennene forat de skulde ete; men da de begynte å ete av retten, skrek de op og ropte: Det er død i gryten, du Guds mann! Og de kunde ikke ete.

⁴¹Huan, aman, tangbuang honla dih ua, a chi a. Huan, huai bel ah a kha a; hiai mite nek dingin hon suakkhe dih ua, a chi a. Huchiin belah lauhuai bangmah a omta kei.

⁴¹Da sa han: Hent noget mel! Og han kastet det i gryten og sa: Øs op for folket, så de kan få ete! Og da var det ikke mere noget skadelig i gryten.

⁴²Huan, Baal-salis a kipanin mi khat a honga, Pathian mi buhthak masapen a bawl barli-buh sangpek sawmnih leh buhthak vui a ipin a hontawi saka. Aman, Hiai mite nek dingin pe ve, a chi a.

⁴²Engang kom det en mann fra Ba'al-Salisa og han hadde med til den Guds mann brød som var bakt av førstegrøden, tyve byggbrød, og nyhøstet korn i sin pose. Da sa Elisa: Gi det til folket, så de kan få ete!

⁴³Huan, a sikhain, bang e: mi ja tak hiai ka lui ding maw? a chi a. Aman bel, hiai mite nek dingin pia in; Toupan hichiin a chi, A ne ding ua, a kham val lai ding uh, chiin, a chi a.Huchiin a luia, a ne ua, toupa chih bang ngeiin a kham val lai uhi.

⁴³Men hans tjener sa: Hvorledes kan jeg sette dette frem for hundre mann? Han svarte: Gi det til folket, så de kan få ete! For så sier Herren: De skal ete og få tilovers.

⁴⁴Huchiin a luia, a ne ua, toupa chih bang ngeiin a kham val lai uhi.

⁴⁴Så satte han det frem for dem, og de åt og fikk tilovers efter Herrens ord.