¹Huan hiai kha ni sawmnih leh li niin Israel tate anngawl kawm leh, saiippuan silh kawm leh a tung ua lei kibuak kawmin a kikhawm ua.

¹På den fire og tyvende dag i samme måned samlet Israels barn sig og holdt faste, klædd i sekk og med jord strødd på sine hoder.

²Huan Israel chite mikhual tengteng akipanin a kituam seh ua, a ding ua a khelhnate uh leh, a pipute uh thulimlouhnate thupha a tawi uh.

²Og Israels ætt skilte sig fra alle fremmede og stod så frem og bekjente sine synder og sine fedres misgjerninger.

³Huan a mun uah a ding ua, TOUPA a Pathian uh dan laibu sungah ni khata a sehlina teng a sim ua; a sehlina teng thupha a tawi ua, TOUPA Pathian uh a beta uhi.

³Så blev de stående på sin plass mens det blev lest op for dem av Herrens, deres Guds lovbok en fjerdedel av dagen, og en annen fjerdedel av dagen avla de bekjennelse og tilbad Herren sin Gud.

⁴Huchihlaiin Levi mite, Jesua, Bani, Kadmiel, Sebania, Bunni, Serebia, Bani, Chenani te dohkan tungah a ding ua, TOUPA a Pathian kiang uah aw ngaih takin a kikou uhi.

⁴Josva og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani og Kenani trådte op på levittenes forhøining, og de ropte med høi røst til Herren sin Gud.

⁵Huailaiin Levi mite, Jesua te, Kadmiel te, Bani te, Hasabneia te, Serbia te, Hodia te, Sebania te, Pethahia ten, Ding unla khantawn akipan khantawn phain TOUPA na Pathian uh vualjawl un: huchiin vualjawlna leh phatna tengteng tunglama tawisanga om, na min thupia vualjawlin om hen.

⁵Og levittene Josva og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodia, Sebanja og Petahja sa: Stå op og lov Herren eders Gud fra evighet til evighet! Ja, lovet være ditt herlige navn, som er ophøiet over all lov og pris!

⁶Nang TOUPA na hi, nang kia mahmah; van, vante van, a sepaihte tengteng utoh, lei leh a tunga om thil tengteng, tuipite leh a sung ua om tengteng na bawltaa, a vek un na hawia; huan van sepaihten nang a honbia uhi.

⁶Du alene er Herren, du har gjort himlene, himlenes himler og all deres hær, jorden og alt som er på den, havene og alt som er i dem, og du holder det alt sammen i live, og himmelens hær tilbeder dig.

⁷Abram tela, Kaldaite Ur akipana amah pi khiaa, a kianga Abraham min pepa, TOUPA Pathian na hi a;

⁷Det var du, Herre Gud, som utvalgte Abram og førte ham ut fra kaldeernes Ur og gav ham navnet Abraham.

⁸Na maa a lungtang ginom na mu a, Kanaan mite, Hit mi, Amor mi, Jebus m, Girgas mi te gam pe dinga amah toh thukhun bawlpa, a chite kiang nasana pe dingin, na thute bawlpichinga; nang lah na diktat ngala.

⁸Og du fant hans hjerte trofast mot dig, og du gjorde den pakt med ham at du vilde gi hans ætt kana'anittenes, hetittenes, amorittenes og ferisittenes og jebusittenes og girgasittenes land; og du holdt ditt ord, for du er rettferdig.

⁹Huan Aiguptaa ka pipute uh gimthuakna na mu a, Tuipi Sana a kahna uh na jaa;

⁹Du så våre fedres nød i Egypten, og du hørte deres rop ved det Røde Hav,

¹⁰Huan Pharo tung leh, a sikhate tengteng tung leh a gama mite tengteng tungah chiamtehna leh thillamdangte na ensaka; amaute siatna dingin kisatheitakin a gamtang uh chih lah na thei ngal hi; tunia bangin, min na kimuh hi.

¹⁰og du gjorde tegn og undergjerninger med Farao og alle hans tjenere og alt folket i hans land; for du visste at de hadde faret overmodig frem mot dem, og du vant dig et stort navn, som det kan sees på denne dag.

¹¹A ma uah tuipi na khena, huchiin gam hul tungah tuipi lakah a pai suak ua; amau delhte nang tuithuk sungate, tui hattak sunga suang bangin na pai lut hi.

¹¹Du kløvde havet for dem, og de gikk midt igjennem havet på det tørre; du kastet deres forfølgere i dypet, så de sank som sten i de veldige vann.

¹²Huailouin sunin meipi kitungin amaute na piaa; janin mei kitungin, a paina ding lampi ua vakna amaute kianga pe dingin.

¹²Du ledet dem i en skystøtte om dagen og i en ildstøtte om natten for å Iyse for dem på den vei de skulde gå.

¹³Sinai vumah leng na hoh suka, van akipanin amau na houpiha, vaihawm dikte leh dan dikte, thuseh leh thupiak hoihte na piaa:

¹³Du steg ned på Sinai berg og talte med dem fra himmelen; du gav dem rette befalinger og trygge lover, gode forskrifter og bud.

¹⁴Amau kiangah na khawlni siangthou na theisaka, na sikha Mosi khutin, thupiakte leh, thusehte leh dan amaute na thupiakin na pia hi:

¹⁴Du kunngjorde dem din hellige sabbat; du gav dem bud og forskrifter og lover gjennem din tjener Moses.

¹⁵A gilkial un van akipan tanghou amaute na piaa, a dangtak un suangpi akipan amaute adin tui na pawt khe saka, huan amaute pe dinga na khut na lik gam nei ding a kuan dingin amaute thu na piaa.

¹⁵Du gav dem brød fra himmelen når de hungret, og lot vann komme frem av klippen for dem når de tørstet, og du bød dem å dra inn og ta det land i eie som du med opløftet hånd hadde svoret at du vilde gi dem.

¹⁶Himahleh amaute leh a pipute un kisatheitakin a hih ua, a paupeng ua, na thupiakte a ngaikhe kei ua,

¹⁶Men de, våre fedre, var overmodige og hårdnakkede og hørte ikke på dine bud.

¹⁷Thu a mang nuam kei ua, a lak ua na hih na thillamdangte leng a limsak sam kei uh; himahleh a kiuangsak ua, a helna uah a tanna ua kik nawn dingin heutu khat a sep uhi: himahleh nang ngaidam dia mansa, lainatnaa dim leh hehpihsiam, heh mengmenglou, chitna hau, leh amaute lehngatsan lou Pathian na hi a.

¹⁷De vilde ikke høre og kom ikke i hu de undergjerninger du hadde gjort for dem, men var hårdnakkede og valgte sig en høvding og vilde i sin gjenstridighet vende tilbake til sin trældom; men du er en Gud som tilgir, nådig og barmhjertig, langmodig og rik på miskunnhet, og du forlot dem ikke.

¹⁸A hi, bawngnou sun a bawl lai un, Aigupta akipana nang honpikhepa hiai na Pathian ahi, a chi ua, nakpitaka thangpaihnate a bawl lai un;

¹⁸Ja, de støpte sig endog en kalv og sa: Dette er din Gud, som førte dig op fra Egypten. Og de gjorde sig skyldige i store bespottelser.

¹⁹Huchi hina piin nang na chitna tampi jiakin amaute gamdai ah na lehngatsan kei hi: sunin a tung ua kipan meipi kitung a pai mang keia, amaute pi dingin; vakna amau pe ding, jana mei kitung leng, a paina lam pi uah.

¹⁹Men du - i din store barmhjertighet forlot du dem ikke i ørkenen; skystøtten vek ikke fra dem om dagen, men ledet dem på veien, ei heller vek ildstøtten fra dem om natten, men lyste for dem på den vei de skulde gå.

²⁰Amaute chil dingin na kha hoih leng na piaa, a kam ua kipan na manna na phallou keia, amaute a dangtak un tui na pia hi.

²⁰Du gav dem din gode Ånd til å lære dem; du nektet ikke deres munn din manna, og du gav dem vann når de tørstet.

²¹A hi, kum sawmli gamdai ah amaute na vaka, bangmah a tasam kei ua; a puansilhte uh a tul keia, a khepekte uh a bawk kei hi.

²¹I firti år forsørget du dem i ørkenen, de manglet intet; deres klær blev ikke utslitt, og deres føtter blev ikke hovne.

²²Huaibanah gamte leh mite amau na piaa, a tantuante uh dungjuia na piakkhiakte: Huchiin Sihonn gam, Hesbon kumpipa gam amahmah, leh Basan kumpipa Og gam a lata uh.

²²Du gav dem riker og folk, som du skiftet ut til dem på alle kanter; de tok i eie det land som tilhørte Sihon, kongen i Hesbon, og det land som tilhørte Og, kongen i Basan.

²³Vana aksite bangin a tate uh na pungsaka, gamsungah na pi luta, nei dingin a lut ding uh ahi chia, a pipute uh kianga a tanchin na gen mah.

²³Du gjorde deres barn tallrike som himmelens stjerner og førte dem inn i det land som du hadde lovt deres fedre at de skulde komme inn i og ta i eie.

²⁴Huchiin tate tuh a lut ua gam a neita ua, a ma uah gama tengte na satpuka, Kanaan mite, a kumpipate uh leh, gama mite, amau khut ah na pia hi, huchia a utdan ua a tung ua hih theihna ding un.

²⁴Så kom da deres barn og tok landet i eie, og du ydmyket landets innbyggere, kana'anittene, for dem og gav dem i deres hånd, både kongene og folkene der i landet, så de kunde gjøre med dem som de vilde.

²⁵Huan khopi umte, gam hoih, a la ua, thil hoih tengtenga dim inte a nei ua, tuibel sekte, grephuante, oliv huante, a tama tam thei kungte: huchiin a ne ua, a vah ua ahongthau ua, na hoihna thupi jiakin kipahhuai a sa mahmah uh.

²⁵De inntok faste byer og vant sig fruktbar jord og tok huser til eie som var fulle av alle gode ting, og uthugne brønner, vingårder og oljetrær og frukttrær i mengde; og de åt og blev mette og fete og gjorde sig til gode ved din store godhet.

²⁶Hinapiin lah thu a mang kei ua, na tungah a hel ua, na dan a nung lam uah a pai ua, na kianglam amaute nga nawn sak dinga, amaute dema thugen na jawlneite a that ua, thangpaihna thupi mahmah a bawl uhi.

²⁶Men de blev gjenstridige og satte sig op imot dig og kastet din lov bak sin rygg; de drepte dine profeter, som vidnet for dem og vilde føre dem tilbake til dig; og de gjorde sig skyldige i store bespottelser.

²⁷Huaijiakin a melmate uh khut ah amau na piaa, amau a hih genthei uh: a nuai ni ua na kianga hongkah lai un, van akipanin na jaa; na chitna tampi dungjuiin a melmate uh khut akipana amaute dondamte hondammite a kiang uah na pia hi.

²⁷Da gav du dem i deres fienders hånd, og de plaget dem; men når de i sin nød ropte til dig, hørte du det fra himmelen, og i din store barmhjertighet gav du dem frelsere, som utfridde dem av deres fienders hånd.

²⁸Himahleh a tawldam nung un, na maah gilou a hih nawn ua: huaijiakin a melmate uh khut ah amau na nusiaa, huchiin amau a tunguah thu a nei ua: hinapiin ahongkihei ua, na kianga hongkah un, van akipan na jaa; na chitnate dungjuiin amaute tam veipi na hun khiaa;

²⁸Men når de så kom til ro, gjorde de atter det som var ondt i dine øine, og du overlot dem i deres fienders hånd, så de hersket over dem; men når de så atter ropte til dig, hørte du det fra himmelen og utfridde dem i din barmhjertighet gang på gang.

²⁹Na dana amaute na pi lut theih nawnna dingin, amau na dem a: himahleh kisatheitakin a hih ua, na thupiakte a limsakkei ua, na vaihawmte tungah a khial zosop uhi, (huai min a hih aleh, huaiah ahing ding), liang a sawisak ua, a kiuangsak ua, a za nuam kei uh.

²⁹Du vidnet for dem og vilde omvende dem til din lov; men de var overmodige og hørte ikke på dine bud, de syndet mot dine lover, de som mennesket lever ved når han gjør efter dem; i sin gjenstridighet satte de skulderen imot; de var hårdnakkede og vilde ikke høre.

³⁰Himahleh kum tampi amaute na thuaktheia, na jawlneitein na kha zangin amaute na dema: ahihhganin a ngaikhe nuam kei ua: huaijiakin gamte mite khut ah amau na peta hi.

³⁰I mange år bar du over med dem og vidnet for dem ved din Ånd gjennem dine profeter; men de vendte ikke øret til, og du gav dem i fremmede folks hånd.

³¹Huchinapiin na chitna tampi jiakin amaute na hih bei keuhkeuh keia, na lehngatsan gige kei; nang lah hehpihthei leh ching thei Pathian na hi ngala.

³¹Men i din store barmhjertighet gjorde du ikke aldeles ende på dem og forlot dem ikke; for du er en nådig og barmhjertig Gud.

³²Huaijiakin tuin, ka Pathian uh, thupi Pathian hat leh kihtakhuai, thukhun leh chitna vompa, na maah, ka tung uh, ka kumpipate uh tung, ka lalte uh tung, ka siampute uh tung, ka jawlneite uh tung, ka pipute uh tung, na mite, Assuria kumpipate damlai akipana tuni tan, na mite tunga, nauveina bangmah thamlou bangin kilang kei hen.

³²Og nu, vår Gud, du store, veldige og forferdelige Gud, du som holder din pakt og bevarer din miskunnhet, la det ikke tykkes dig ringe alt det onde som har rammet oss, våre konger, våre høvdinger, våre prester, våre profeter, våre fedre og alt ditt folk, fra assyrerkongenes dager til den dag idag!

³³Akoiabangin ka tung ua hongtung tengtengah nang lah diktakin na hih ngala, kou bel gilou takin ka hih uh:

³³Du er rettferdig i alt det som er kommet over oss; for du har vist trofasthet, men vi har vært ugudelige.

³⁴Ka kumpipate uh hiam, ka lalte uh hiam, ka siampute uh hiam, ka pipute uh hiamin na dan a jui kei ua, na thupiakte leh na thutheihpihnate, amaute dema na theihpihnate lah a ngaikhe nuam sam kei uhi.

³⁴Våre konger, våre høvdinger, våre prester og våre fedre har ikke gjort efter din lov; de har ikke hørt på dine bud og på de vidnesbyrd du lot bli dem til del.

³⁵A gam uah lah nang na a sem kei ua, na hoih mahmahna jiaka amau na piak, a ma ua na piak gam lian leh hoih, a nasep gilou ua kipan in lah a kileh hei sam kei uh.

³⁵Og enda de levde i sitt eget rike, og du hadde gitt dem så meget godt og overlatt dem dette vide og fruktbare land, tjente de dig ikke og vendte ikke om fra sine onde gjerninger.

³⁶Ngaiin, tuniin sikhate ka hi ua, a gah nekna ding leh huaia hoihte neihna dia ka pipute uh kianga na piak gam a hihleh, ngaiin, a sungah sikhate ka hi uhi,

³⁶Se, vi er idag træler - vi er træler i det land du gav våre fedre, forat de skulde ete dets frukt og dets gode ting,

³⁷Huan ka khelhna jiak ua ka tung ua na koih kumpipate adingin a nak pun mahmah a: a thu thu un, ka pumpite uleh, ka gantate uh tunga thilhih theihna leng a nei ua, huchiin kou ka nak gim mahmah uhi.Huan hiaite tengteng huchibang hita zongleh thukhun muanhuai ka bawl ua, ka gelh ua; huan ka lalte uh, ka Levi mite uleh ka siampute un, huaiah suai a bawl uhi.

³⁷og sin rike grøde bærer det for de konger som du satte over oss for våre synders skyld, og de råder over våre legemer og vårt fe efter eget tykke. Vi er i stor nød.

³⁸Huan hiaite tengteng huchibang hita zongleh thukhun muanhuai ka bawl ua, ka gelh ua; huan ka lalte uh, ka Levi mite uleh ka siampute un, huaiah suai a bawl uhi.

³⁸På grunn av alt dette gjorde vi en fast pakt og skrev den op; skrivelsen blev forsynt med segl og underskrevet av våre høvdinger, våre levitter og våre prester.